Dette billede er virkelighed for mange skolebørn - og det har konsekvenser, viser undersøgelse
Hver ottende elev har problemer med inkontinens. Det hænger i høj grad sammen med dårlige toiletforhold på skolerne, bekræfter ny undersøgelse.
Prøv at kigge på billedet her. Ville du benytte toilettet, eller ville du holde dig?
Billedet er fra en dansk folkeskole i København, men eksemplerne er mange og findes i hele landet. For mange skolebørn er svaret på spørgsmålet derfor, at de holder sig gennem en hel skoledag.
Faktisk er forholdene på skoletoiletterne så dårlige, at en fjerdedel af alle elever aldrig bruger skolens toiletter. Det viser en ny undersøgelse ved navn Masseeksperimentet, hvor knap 20.000 danske skolebørn har deltaget.
Undersøgelsen bekræfter samtidig, at der er en helt tydelig sammenhæng mellem kvaliteten af skoletoiletter og inkontinens hos børn.
Inkontinens er ufrivillig vandladning eller afføring, og undersøgelsen viser, at der er 55 procent større risiko for, at eleverne har daginkontinens, hvis de afholder sig fra at bruge skoletoiletterne.
- Det er skadeligt for dem, når de holder sig hele dagen, for det giver forstyrrelser i deres blære- og tarmfunktion. Derudover ved vi fra tidligere, at børn med inkontinens har markant dårligere selvværd, nedsat livskvalitet, og at de isolerer sig fra kammeraterne, siger professor og overlæge Søren Rittig fra Aarhus Universitetshospital.
Gamle toiletter og frygt for manglende privatliv
Hver ottende af eleverne i alderen 6-18 år angiver i undersøgelsen, at de har inkontinens for enten urin eller afføring mindst én gang om måneden, og problemet er særlig stort blandt de yngste årgange.
Men faktisk er halvdelen af alle eleverne utilfredse eller meget utilfredse med toiletterne.
Blandt andet er hygiejnen et stort problem. Hvert fjerde barn svarer, at toiletterne ”det meste af tiden” eller ”altid” er forstoppede, mens cirka 40 procent svarer, at toiletterne ”aldrig” eller ”sjældent” er rene.
- Vi kan ikke sige de præcise årsager til, hvorfor de holder sig, men vi kan se, at jo ældre toiletterne er, jo mere utilfredse er børnene. Derudover kan frygten for, at låsene ikke virker, eller at andre kan kigge og lytte med, gøre, at de ikke bruger toilettet, siger Søren Rittig.
En anden mulig årsag er, at der er for få toiletter i forhold til antallet af børn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der i de små klasser højest er 10 børn per toilet, men på mange skoler er virkeligheden en helt anden, som TV 2 kunne fortælle i september, da undersøgelsen blev skudt i gang.
Skole vil lytte til utilfredse elever
På Rosengårdskolen i Odense har 50 elever deltaget i undersøgelsen. Her svarer 76 procent, at de er utilfredse med skolens toiletter, mens 40 procent holder sig, fordi forholdene er for dårlige.
Viceskoleleder Maya Lykke fortæller, at der allerede er gjort en indsats for at forbedre toiletforholdene, men at skolen vil drøfte med elevrådet, hvad de kan gøre for at øge tilfredsheden.
- Det her handler også om at få eleverne til at tage ansvar. Men vi vil gerne se på nogle af de forslag, som eleverne er kommet med i undersøgelsen. Det kan for eksempel være, at man sætter en luftfrisker på toilettet, siger hun og tilføjer:
- Vi er også udfordret af rengøringen. Vi får ikke gjort så meget rent, som vi kunne ønske, så det vil vi også se på.
Forælder: Det er skræmmende
Næstformand i foreningen Skole og Forældre Rasmus Edelberg kalder undersøgelsens resultater ”et alvorligt problem”.
- Det er skræmmende, at så mange 7-årige har problemer med afføring. Der er meget, man kan gøre for at indrette toiletterne bedre, siger han.
Han mener, at mange skoler er klar over, at de har problemer med toiletforholdene, men at de ofte ikke har råd til at ændre på det. Derfor må kommunerne på banen, lyder det.
- Selvfølgelig har forældrene også et ansvar. Man kan godt lære børnene, hvordan man rydder op efter sig på et toilet. Men det handler også om de fysiske rammer, så opdragelse kan ikke gøre det alene, mener Rasmus Edelberg.
Bryd tabuet
Ifølge Sundhedsdatastyrelsen er antallet af børn mellem fem og ni år, der blev behandlet på et af landets sygehuse for inkontinens, steget med 53,3 procent fra 2006 til 2016, hvor 3.406 børn blev behandlet.
Men i realiteten kan tallet være meget større, mener Søren Ritting, da styrelsens opgørelser ikke omfatter børn, der kun bliver tilset hos familiens egen læge, eller de børn, der aldrig bliver undersøgt.
Den nye undersøgelses resultater understreger derfor behovet for at fokusere på skoletoiletterne og tage en dialog med børnene om, hvorfor de er utilfredse, mener han.
Utilfredsheden skyldes nemlig forskellige ting på de enkelte skoler, og ifølge professoren har det tidligere vist sig, at kun fem procent af skolerne aktivt involverer eleverne i, hvordan forholdene kan forbedres.
- Man kan også informere børnene mere om, at det er usundt ikke at gå på toilet, og sammen være med til at tage tabuet væk fra at gå på toilet, siger Søren Rittig.
Rådet for Bedre Hygiejne har udarbejdet en guide til skoler, der ønsker at arbejde med at forbedre forholdene på skolens toiletter i samarbejde med eleverne. Guiden kan findes her.