Samfund

Lærerne og SOSU-assistenter i centrum før forhandlinger

Overenskomstforhandlingerne nærmer sig, og parterne har travlt med at præsentere de krav, der ligger dem særligt på sinde.

Arbejdsgiverne vil have mindre lønstigninger til alle grupper, undtagen SOSU-assistenterne.

Lønmodtagerne vil have en arbejdstidsaftale til lærerne.

Parterne er ved at positionere sig i forhold til de kommende overenskomstforhandlinger. Tirsdag præsenterede Kommunernes Landsforening (KL) sine forventninger til forhandlingerne på det kommunale område.

Og KL har en ambition om at bremse lønudviklingen for de kommunalt ansatte.

- Siden 2008 har vi været i en situation, hvor den kommunale lønudvikling har været kraftigere end den private. Det startede med en ret flot overenskomst, der blev indgået i 2008 umiddelbart inden, finanskrisen kom og satte al privat lønudvikling i stå. Der er en forskel på den kommunale og den private lønudvikling på et par procentpoint. Vi skal have kigget på, hvordan vi får det bragt til ophør, siger Michael Ziegler, som er KL’s chefforhandler ved de kommende forhandlinger.

'Musketer-ed'

Fagforeningerne, der skal forhandle på det kommunale område, har allerede meldt et usædvanligt krav ud. De har indgået en såkaldt ’musketer-ed’, hvor alle faggrupper står bag et krav om, at lærerne skal have en aftale om deres arbejdstid.

Efter den store lærer-lockout i 2013 blev lærernes arbejdstidsregler fastlagt ved et regeringsindgreb, og siden har dette specielle område været reguleret ved lov.

Og det er ikke holdbart, mener fagbevægelsen.

Lærerne er taknemmelige for 'musketer-ed'

Hos lærerne er man selvfølgelig glade for den solidariske opbakning fra de andre offentlige faggrupper:

- Det er et fantastisk godt rygstød. Jeg har aldrig oplevet, at man på den måde har bakket en organisation op, men det er selvfølgelig også en helt ekstraordinær situation, siger Anders Bondo Christensen, som er formand for Danmarks Lærerforening.

Han forklarer, at det er afgørende vigtigt for fagbevægelsen – og for hele den såkaldte ’danske model’ på arbejdsmarkedet – at et område som arbejdstiden bliver fastlagt ved en aftale mellem arbejdsmarkedets parter og ikke ved et lovindgreb.

- At en så væsentlig del af lærernes overenskomst som arbejdstid stadig bliver reguleret ved lov er helt exceptionelt. Det er også exceptionelt, at man bakker op – men det er jo et tegn på, at den danske model betyder rigtigt meget for os i fagbevægelsen. Hvis man begynder at acceptere, at man kan lovgive på overenskomstområdet i stedet for at lave aftaler, så smuldrer den danske model, siger Anders Bondo Christensen.

Mere til SOSU'erne

KL meldte tirsdag også ud, at mens man generelt forventer løntilbageholdenhed, vil man gerne give målrettede lønstigninger til en enkelt faggruppe, nemlig SOSU-assistenterne.

- Det handler ikke om, at nogle skal betale for andre. Det handler om, at vi er nødt til at målrette de lønmidler, der eventuelt er til rådighed ved denne overenskomstforhandling. De skal målrettes til de områder, hvor vi har rekrutteringsudfordringer, siger Michael Ziegler og uddyber:

- Tre ud af fire kommuner har problemer med at få den arbejdskraft, de har brug for på SOSU-området, og vi ved, at problemet bliver kun større i de kommende år, hvis ikke vi adresserer det.

Lokale forhandlinger

Også de statslige arbejdsgivere har netop meldt et usædvanlige forhåndskrav til overenskomstforhandlingerne ud. Den statslige hovedforhandler, minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V), siger, at man vil ønsker at lægge en langt større del af forhandlingerne ud til lokale lønforhandlinger.  

Tirsdag fastsættes 90 procent af de statsansattes løn ved centrale forhandlinger, men de statslige arbejdsgivere ønsker sig en model mere lig det private arbejdsmarked, hvor hovedparten af lønforhandlingerne er lokale.