Kommuner trætte af stigende bureaukrati

Store krav til ansøgninger skaber merarbejde for kommunerne, når Christiansborg nedsætter puljer, der skal bruges på velfærd.

"Pulje for bedre mad til ældre i eget hjem" eller "Pulje til understøttelse af demensvenligt samfund."

Der er mange forskellige puljer at vælge imellem, når kommunerne skal finde penge til at forbedre danskernes velfærd.

Men kravene til at søge de statslige puljer oprettet af politikerne på Christiansborg er høje og kræver uforholdsmæssigt meget tid at udarbejde. Det fortæller flere kommuner til TV 2, der oplever, at mængden af krav er i stigning.

- Jeg oplever jo desværre, at det bliver større og større - det her krav fra staten om dokumentation. Der bliver flere og flere puljer, især på ældreområdet, og det bliver mere og mere detaljeret, det vi skal melde tilbage, siger borgmester i Roskilde Kommune, Joy Mogensen (S).

Melspande for 2000 kroner

Over de seneste 10 år er antallet af såkaldt varme hænder såsom social- og sundhedspersonale, pædagoger og lærere faldet i de danske kommuner, mens antallet af konsulenter og akademikere er steget.

Således er antallet af akademikere steget med knap 6.000 stillinger, hvilket svarer til en stigning på over 50 procent. I samme periode er der kommet næsten 3.700 færre lærere og knap 6.700 færre pædagoger.

I Roskilde Kommune oplever man også, at der går mere og mere tid med administrative opgaver. Det var eksempelvis tilfældet, da kommunen i foråret søgte penge i "Pulje til renovering, etablering og genetablering af lokale køkkener på landets plejecentre" for at etablere et lokalt køkken på et plejecenter.

Køkkenet er både beboere, personale og borgmester glade for, men det har været en besværlig proces for kommunen at få adgang til de penge, der gjorde det muligt at bygge køkkenet.

Der har været styregruppemøder, skriftlige beskrivelser af køkkenets formål og anvendelse, organisering af projektet og delrapporter med foreløbige regnskaber samt skriftlige anmodninger om rateudbetalinger.

- Det er jo altså et par måneders arbejde, der er gået med at lave noget, som ikke har noget som helst med at gøre med at bygge køkkenet eller lave god mad til de ældre, siger Joy Mogensen.

Oveni i viste det sig, at kommunens budget til køkkenbyggeriet ikke var detaljeret nok for Sundheds- og Ældreministeriet, der administrerer puljen. Derfor sendte Roskilde Kommune et såkaldt nedbrudt budget, hvor selv de mindste poster var beskrevet. Det indeholdt blandt andet:

Melspande i plast: 2.000 kr.

Omlægning af kabler på loft: 6.000 kr.

Rustfri overhylde i 2 plan på skinner: 2.000 kr.

Borgmester Joy Mogensen er ikke imponeret:

- Jeg kan godt forstå, at staten gerne vil vide, hvad pengene bliver brugt til, og selvfølgelig skal der aflægges et regnskab, men at gå så langt ned i detaljer er simpelthen at overdrive både bureaukratiet og den administration, de jo så også beder os som kommune at have.

- Er det ikke nok, at kommunerne skriver under?

I alt endte Roskilde Kommune med at bruge omkring 200 timer på at søge pengene til det nye køkken. Det samme var tilfældet for Vejen Kommune, der søgte samme pulje:

- Der er ingen tvivl om, at når man får strikket et politisk forlig sammen og bagefter afleverer det til embedsmændene, så bliver der lagt et bureaukrati på, som jeg ikke tror, politikerne har været opmærksomme på da de traf beslutningen, siger borgmester i Vejen, Egon Fræhr.

Borgmesteren fortæller, at kommunen mange gange slet ikke har held til at få tildelt de penge, der er ansøgt om. Det var eksempelvis tilfældet, da kommunen forgæves brugte 150-200 timer på at søge penge i puljen "Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner".

- Politikerne på Christiansborg tænker måske ikke på, at der går et stort administrativt arbejde i gang i kommunerne. Man sætter et stort bureaukratisk projekt i gang, der involverer rigtig mange timer.

- Det må kunne gøres mere enkelt.

Men er det ikke fair nok, at I skal dokumentere, hvad pengene skal bruges til?

- Selvfølgelig er det fair. Men spørgsmålet er jo, om det ikke er tilstrækkeligt, at kommunen skriver under på, at pengene er brugt til det og det.

Professor: Mere fokus på bureaukrati i ny lovgivning

Ifølge professor i statskundskab på Aarhus Universitet, Peter Bjerre Mortensen, kan et politisk formål være at skabe øget konkurrence om midlerne.

Men det skaber samtidig nogle administrative byrder for kommunerne, som politikerne overser, når de opretter puljesystemer, vurderer han:

- Når konkurrence skabes, hvor det ellers ikke findes, viser forskningen, at en sideeffekt typisk er flere regler og mere bureaukrati.

- I tilfældet med puljer er det blandt andet i form af dokumentationskrav, der skal sikre gennemskuelighed og sammenlignelighed i kommunernes ansøgninger. Hensigten med at sætte midlerne i konkurrence er muligvis positiv, men risikoen er, at det sander til i administration og bureaukrati.

Selvom skiftende regeringer har gjort det til en mærkesag at mindske bureaukratiet i det offentlige system, mener Peter Bjerre Mortensen ikke, at det er lykkedes.

- Over de sidste 30 år har man forsøgt at reducere antallet af regler, men alligevel går det den modsatte vej. Hvis man vil gøre noget ved det, bliver man nødt til at sætte mere fokus på den her dimension, når man laver ny lovgivning, siger Peter Bjerre Mortensen.