Hver syvende handicappet skjuler deres handicap i jobansøgning

Handicappede tilbageholder oplysninger om deres handicap i en eller flere jobansøgninger i frygt for aldrig at blive kaldt til samtale.

Nogle fysisk handicappede, der eksempelvis sidder i kørestol eller har fĂĄet et piskesmæld efter en bilulykke, skjuler deres handicap i jobansøgninger. Det skriver Avisen.dk. 

En ny undersøgelse foretaget af Ulykkespatientforeningen, hvor 712 medlemmer kommer til orde, viser, at 14 procent af folk med fysiske handicap efter en ulykke har undladt at skrive det, nĂĄr jobbet skulle søges. Det gælder enten en gang, flere gange eller hver gang. 

Formanden for Ulykkespatientforeningen, Janus Tarp, ærgrer sig over, at det sker. 

- Jeg synes, det er et problem, at folk skjuler deres oplysninger. For i min optik bør man ikke gøre det, siger formanden til Avisen.dk. Han har dog fuld forstĂĄelse for, at nogle vælger at skjule deres handicap. 

- Jeg kan godt forstĂĄ, hvis man har været udsat for adskillige afslag, og man har en kraftig mistanke om, at det har noget at gøre med ens handicap. SĂĄ er det klart, man vælger den løsning, siger han, siger Janus Tarp. 

Spil med ĂĄbne kort

Han taler dog for, at man spiller med ĂĄbne kort fra start for at skabe et bedre samarbejde med virksomhederne pĂĄ lang sigt: 

- Jeg har det bedst med, at der er ĂĄbenhed bĂĄde fra vores side af og arbejdsgivernes side. Det skaber bedre tillid til hinanden, hvis alle spiller med ĂĄbne kort, siger Janus Tarp, der er formand for Ulykkespatientforeningen. En forening for folk med et fysisk handicap efter en ulykke sĂĄsom piskesmæld, rygmarvsskader og hjerneskader. 

Adjunkt Finn Amby forsker i personer med handicap og beskæftigelse ved VIA University College.

Han kalder det for en kendt problematik. Ifølge ham bunder det i en frygt for at blive sorteret fra, før man har været til samtale og fĂĄet bevist mundtligt, at man har de færdigheder, der skal til for at bestride jobbet. 

- Man gør det, fordi man er bange for at blive diskrimineret, inden arbejdsgiveren overhovedet ved, hvem man er, og hvad man har at byde på, siger Finn Amby.

Loven kræver det 

Handicappede skal ifølge loven oplyse om deres handicap inden ansættelse, hvis det har betydning for det arbejde, de skal udføre. Det gælder for eksempel, hvis arbejdsgiver skal stille en særlig skærm eller stol til rĂĄdighedhed eller bruge penge pĂĄ andre ressourcer. 

Men man behøver nødvendigvis ikke skrive det allerede i jobansøgningen. Man kan vente med at fortælle det, til man nĂĄr til jobsamtalen, peger specialist i ansættelses- og arbejdsret ved advokatfirmaet Horten, Finn Schwarz pĂĄ. 

- Det er i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis en arbejdsgiver siger, "han er handicappet, sĂĄ derfor vil vi ikke ansætte ham". Det vil koste en godtgørelse pĂĄ cirka 20.000 kroner. Det er dog billigere, end hvis man ansætter vedkommende og bagefter opsiger ham pĂĄ grund af handicap. SĂĄ vil det koste mellem 6-12 mĂĄneders godtgørelse, siger Finn Schwarz. 

Behøver ikke være i ansøgningen

Maria Bille Høeg, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening og repræsentant i Det Centrale Handicapråd understreger, at en person med handicap skal lægge kortene på bordet før en eventuel ansættelse.

Hun mener dog ikke, man skal gøre det allerede i jobansøgningen. 

- Vi mener, det er afgørende, at man får fortalt, at man har et handicap. Men det behøver ikke nødvendigvis være i ansøgningen. Det væsentligste er at være åben om sit handicap, så arbejdsgiveren kan tænke det ind og om nødvendigt træffe de rette foranstaltninger, siger Maria Bille Høeg.