Hver syvende handicappet skjuler deres handicap i jobansøgning
Handicappede tilbageholder oplysninger om deres handicap i en eller flere jobansøgninger i frygt for aldrig at blive kaldt til samtale.
Nogle fysisk handicappede, der eksempelvis sidder i kørestol eller har fået et piskesmæld efter en bilulykke, skjuler deres handicap i jobansøgninger. Det skriver Avisen.dk.
En ny undersøgelse foretaget af Ulykkespatientforeningen, hvor 712 medlemmer kommer til orde, viser, at 14 procent af folk med fysiske handicap efter en ulykke har undladt at skrive det, når jobbet skulle søges. Det gælder enten en gang, flere gange eller hver gang.
Formanden for Ulykkespatientforeningen, Janus Tarp, ærgrer sig over, at det sker.
- Jeg synes, det er et problem, at folk skjuler deres oplysninger. For i min optik bør man ikke gøre det, siger formanden til Avisen.dk. Han har dog fuld forståelse for, at nogle vælger at skjule deres handicap.
- Jeg kan godt forstå, hvis man har været udsat for adskillige afslag, og man har en kraftig mistanke om, at det har noget at gøre med ens handicap. Så er det klart, man vælger den løsning, siger han, siger Janus Tarp.
Spil med åbne kort
Han taler dog for, at man spiller med åbne kort fra start for at skabe et bedre samarbejde med virksomhederne på lang sigt:
- Jeg har det bedst med, at der er åbenhed både fra vores side af og arbejdsgivernes side. Det skaber bedre tillid til hinanden, hvis alle spiller med åbne kort, siger Janus Tarp, der er formand for Ulykkespatientforeningen. En forening for folk med et fysisk handicap efter en ulykke såsom piskesmæld, rygmarvsskader og hjerneskader.
Adjunkt Finn Amby forsker i personer med handicap og beskæftigelse ved VIA University College.
Han kalder det for en kendt problematik. Ifølge ham bunder det i en frygt for at blive sorteret fra, før man har været til samtale og fået bevist mundtligt, at man har de færdigheder, der skal til for at bestride jobbet.
- Man gør det, fordi man er bange for at blive diskrimineret, inden arbejdsgiveren overhovedet ved, hvem man er, og hvad man har at byde på, siger Finn Amby.
Loven kræver det
Handicappede skal ifølge loven oplyse om deres handicap inden ansættelse, hvis det har betydning for det arbejde, de skal udføre. Det gælder for eksempel, hvis arbejdsgiver skal stille en særlig skærm eller stol til rådighedhed eller bruge penge på andre ressourcer.
Men man behøver nødvendigvis ikke skrive det allerede i jobansøgningen. Man kan vente med at fortælle det, til man når til jobsamtalen, peger specialist i ansættelses- og arbejdsret ved advokatfirmaet Horten, Finn Schwarz på.
- Det er i strid med forskelsbehandlingsloven, hvis en arbejdsgiver siger, "han er handicappet, så derfor vil vi ikke ansætte ham". Det vil koste en godtgørelse på cirka 20.000 kroner. Det er dog billigere, end hvis man ansætter vedkommende og bagefter opsiger ham på grund af handicap. Så vil det koste mellem 6-12 måneders godtgørelse, siger Finn Schwarz.
Behøver ikke være i ansøgningen
Maria Bille Høeg, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening og repræsentant i Det Centrale Handicapråd understreger, at en person med handicap skal lægge kortene på bordet før en eventuel ansættelse.
Hun mener dog ikke, man skal gøre det allerede i jobansøgningen.
- Vi mener, det er afgørende, at man får fortalt, at man har et handicap. Men det behøver ikke nødvendigvis være i ansøgningen. Det væsentligste er at være åben om sit handicap, så arbejdsgiveren kan tænke det ind og om nødvendigt træffe de rette foranstaltninger, siger Maria Bille Høeg.