Samfund

FN vil sætte en stopper for plastik i verdenshavene - men forskere mangler svar på én gåde

Det er ikke kun plastikflasker og andre stykker plastik-emballage, der hober sig op i verdenshavene og truer med at ødelægge det sårbare økosystem. Mikroskopiske plastikfibre bidrager også til den store plastsuppe.

Vi ved stadig ikke, hvor plastikken bliver af og hvor skadelig den reelt er, siger en dansk forsker.

Hvert eneste minut havner 15 ton plastikaffald i verdenshavene. Det påvirker dyr, fugle, fisk og i sidste ende mennesket.

Men nu er der håb forude. Medlemslandene i FN's Miljøforsamling er i denne uge blevet enige om at sætte en stopper for plastik i verdenshavene. Det sker gennem en resolution, som blandt andet indebærer etableringen af en international taskforce, der skal rådgive lande og industrier om, hvordan de kan håndtere plastikforureningen.

Det oplyser WWF Verdensnaturfonden, som samtidig påpeger, at organisationen i sommer lancerede idéen om en international aftale om havaffald. 

- Vi kan kalde dette et første skridt på vej mod en Paris-aftale for havene, siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg om resolutionen.

Forslaget blev af den norske klimaminister bragt til FN-medlemslandene, som i denne uge mødes i Nairobi i Kenya, hvor de nu har samlet sig om resolutionsforslaget, der formelt blev vedtaget onsdag. Forslaget er dog ikke juridisk bindende.

Findes i selv de fjerneste afkroge

Også hos den danske forsker på Institut for Akvariske Ressourcer på DTU Torkel Gissel Nielsen vækker aftalen begejstring. 

- Ud fra et forsigtighedsprincip er det en fantastisk god idé at begrænse udledningen af plastik. Vi ved, at der er plastik i selv de fjerneste afkrog af havene. Helt ned i 11 kilometers dybde har vi fundet plastik i havdyr. Det er overalt, siger han til TV 2 og tilføjer, at det har fået konsekvenser for dyr, der er blevet kvalt i plastik eller har fået forstoppelse.

- I værste fald kan det betyde, at truede dyrearter kan få det sidste skub. De er meget sårbare og bliver yderligere stresset af plastik, siger han. 

Plastikkens gåde

Men der er stadig mange uafklarede spørgsmål, som forskere over hele kloden søger svar på. Ikke mindst plastens reelle betydning og påvirkning.

- Mellem 20 og 40 procent af fisk har plastik i maven. Plastik ryger ud igen med afføringen på både mennesker og dyr, så det bliver ikke optaget i kødet. Samtidig kan plastik binde giftstoffer, som kan ophobe sig i mennesker og dyr. Men hvad det præcis betyder, ved vi ikke. Og indtil vi ved det, er det vigtigt at begrænse det. I det hele taget er der masser af basal viden om plastik, som vi bør have, men ikke har, siger Torkel Gissel Nielsen.

Dertil mangler forskerne stadig det rette udstyr. Det er nemlig en uhyre kompliceret proces at afdække alle de ubesvarede spørgsmål om plastens effekter, som blandt andet kræver yderst avancerede mikroskoper til at studere mikro- og nanoplast. På DTU arbejder forskerne blandt andet med at løse gåden.

Selvom produktionen af plast er steget over de senere år, så er forekomsten af mikroplast i Østersøen ikke steget i 30 år. Det viser et studie fra DTU i oktober, hvor Torkel Gissel Nielsen var med på forskerholdet, der analyserede indholdet af mikroplast i fisk og vandprøver fra Østersøen fra 1987 til 2015.

På trods af at FN-resolutionen ikke er juridisk bindende, så sender den stadig et godt signal til verden, vurderer Torkel Gissel Nielsen. 

- Det er en god måde at gøre opmærksom på problemstillingen. Det ville selvfølgelig være fedt med en juridisk bindende aftale. Men det her er en hensigtserklæring, og den har også en værdi, siger han. 

Afhængighed

Det er både realistisk og forståeligt, at det er svært at finde global opbakning til en mere bindende aftale, mener DTU-forskeren, som påpeger, at især udviklingslandene i Afrika og Sydøstasien ikke har samme overskud til at begrænse plastik. 

- Der er også gunstige egenskaber ved plastik, som vi alle er afhængige af. Og plastik er billigt. Uanset er plastik en menneskelig signatur i naturen. Men omvendt påvirker vi miljøet på alle mulige måder. Også på land. Jeg er mere interesseret i at finde ud af, hvor det bliver af, siger Torkel Gissel Nielsen.

- Det er presserende at forstå, hvad plastik gør ved havmiljøet. At vi ikke kun gør opmærksom på forekomsten, men på hvad det reelt betyder. Den viden skal vi have for at træffe de rette politiske beslutninger, pointerer Torkel Gissel Nielsen.