Samfund

TV 2s brugere har talt: Disse tre ting siger mest om det nye årtusinde

Man kan tale om en verden før og en verden efter smartphonen, og derfor er det den helt rigtige vinder, mener livsstilsekspert.

Smartphonen, Nem-id’et og økologiske fødevarer.

Det er de tre topscorere i en afstemning på tv2.dk, hvor brugerne blev bedt om at stemme på de genstande, de mener, siger mest om det kun 17 år gamle, nye årtusinde. 

Afstemningen blev lavet i anledningen af, at Nationalmuseet i den nye udstilling ’Din ting – vores historie’ har indsamlet 30 ting, der alle siger noget om Danmarkshistorien fra 2000-2017.

Livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver Henrik Byager er imponeret over afstemningens resultater.

- Jeg synes, at man må hylde brugerne for deres svar, for det er også nogle af de ting, som jeg synes har skabt størst forandringer i vores liv, siger han.

Menneskets drifter begynder på smartphonen

Lørdag eftermiddag lå teknologien – symboliseret med en smartphone – klart i front, og Henrik Byager er helt enig i topplaceringen.

- Der findes ikke noget, der har forandret menneskets muligheder for at interagere med verden mere end smartphonen. Man kan endda tale om en verden før og en verden efter. Alle de helt basale menneskelige drifter starter i dag i smartphonen, mener han.

Det gælder alt fra dating til forbrug, transport og rejser, vidensøgning, den kommunikation, vi har med hinanden og meget mere.

Helle Lundsgaard, der ligesom Byager er livsstilsekspert og kommunikationsrådgiver, er enig. Hun mener dog ikke, at det er helt fair at sammenligne hverdagsagtige genstande med store historiske begivenheder, da brugerne ofte vil stemme på ting, de er i berøring med hver dag. 

Alligevel pointerer hun, hvordan smartphonen har gjort adskillige funktioner i hjemmet ligegyldige, fordi alt nu er samlet i én lille maskine. Derfor finder hun det naturligt, at smartphonen bliver stemt ind som nummer ét.

- Om det så er en smartphone eller en iPhone, man har, så er der ingen tvivl om, at det er det, der har ændret folks hverdag mest overhovedet i de første 17 år af årtusindet, siger hun.

Et fjernere samfund

På andenpladsen finder vi Nem-id og det nøglekort, vi bruger til at logge på Borgerservice, netbank og meget andet.

Og hvor smartphonen definerer, hvilke individer vi er, så danner nøglekortet rammen for, hvilket samfund vi lever i, mener Henrik Byager.

- Det er et udtryk for en frisættelse, men det er også et symbol på, at vi er mere alene, og at verden er fjernere. Og dem, der ikke er med på bølgen, føler, at det er en fremmedgørelse, siger han.

Helle Lundsgaard noterer sig også, at nøglekortet er meget betydningsfuld for den tid, vi lever i lige nu – men samtidig kan situationen hurtigt være en hel anden

- Det er sådan noget, der kan blive ubetydelig på et splitsekund, hvis man laver et andet system, der kan køre over mobilen. Og det er i vidt omfang staten, der bestemmer, hvordan vi skal styre den del af vores samfund, lyder det.

Økologi er kommet for at blive

De økologiske fødevarer indtager en fortjent tredjeplads, mener Henrik Byager.  

- Det er en værdig repræsentant for en af de ting, vi har snakket mest om siden årtusindeskiftet, og som vi stadig ikke færdige med at slås om, siger han og påpeger, at økologiske fødevarer er gået fra at blive set som ”venstreorienteret hippiemad” i det konventionelle landbrug til at være noget, som store dele af familien Danmark nu foretrækker.

Eksempelvis viser nye tal fra Danmarks Statistik, at andelen af buræg nu for første gang er mindre end andelen af økologiske æg.

Helle Lundsgaard mener ligesom Byager, at forbruget af økologiske fødevarer er kommet for at blive og tilmed kun vil vokse. I denne uge kom det frem, at der er fundet rester fra sprøjtegift i hver fjerde dansk, konventionelt dyrkede grøntsager. Og det er tal som disse, der påvirker forbrugerne, mener hun.

- Hvis giftsprøjtninger nu var aftagende, ville mange måske tænke på, om man får så meget ekstra ud af at købe økologisk. Men det er klart, at det vil fremme salget af økologiske varer, hvis vi hører den slags historier, siger hun.

På Nationalmuseet er det første gang de laver en udstilling om den tid, vi lever i, samtidig med, at vi lever i den. 'Din ting - vores historie' skal køre frem til 2020, mens tingene løbende skiftes ud.

Hvad mener du?

Hvilken genstand siger mest om det nye årtusinde?