Skoleledere: I hver børnehave-klasse sidder mindst tre børn, der ikke burde sidde der
I en klasse med 20 elever sidder mindst tre børn, som ikke er parate til at gå i skole. - Det kan blive bedre, siger direktør for tænketank.
De kan hverken tåle modgang eller tage imod en besked.
Det er hverdagen for flere og flere af de yngste skolebørn i klasselokaler over hele Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken DEA.
- Det er et stort problem, da en god skolestart er starten på et godt skoleliv, siger tænketankens direktør, Stina Vrang Eliasen, til TV 2.
Mindst tre børn i hver klasse
I den nye undersøgelse fra tænketanken DEA peger skoleledere med ansvar for indskolingen på, at de i dag oplever flere børn, der begynder i skole, selv om de ikke er parate til det.
Syv ud af ti skoleledere i Danmarks 15 største kommuner vurderer, at der i en børnehaveklasse på 20 sidder mindst tre børn, der ikke er rustede til at begynde i skole.
Plads til forbedringer
Undersøgelsen peger på, at der blandt børnehaver og skoler hersker forskellige opfattelser af, hvad der skal til for at blive skoleklar som barn, og at der derfor er plads til et bedre samarbejde om overgangsfasen.
- Den her undersøgelse peger på, at det kan blive bedre, siger Stina Vrang Eliasen.
- I børnehaverne lægger man mere vægt på tal og bogstaver, end man gør i indskolingen, forklare hun.
Skoleledere efterlyser 'bløde' evner
Som direktør har hun selv besøgt flere børnehaver og skoler, og i en kommune oplevede hun, hvordan han man havde arbejdet for at skabe en god overgang mellem netop børnehave og skole.
- For eksempel brugte man overgange fra leg til frokost på at få børnene til at stå stille og tie stille, forklarer hun.
Det er netop nogle af de kompetencer, som skolelederne efterlyser i DEA's undersøgelse. Kompetencer som vedholdenhed, empati og evnen til at indgå i et fællesskab.
- Derfor har vi brug for at snakke om, hvordan vi styrker arbejdet med de her bløde kompetencer.
Afgørende for deres fremtid
Undersøgelsen viser også, at børn begynder tidligere i skole i dag end for 10 år siden.
- Det kan ske, vi skal have et mere individualiseret syn på det og se på, at selv om et barn har den alder, det skal have, er det så en god skolestart for det?, siger Stina Vrang Eliasen.
For en god skolestart er afgørende for børnenes fremtid.
Skolederne peger desuden på, at mange af de børn, der ikke er parate til at have en hverdag som skoleelev, kommer fra socialt belastede hjem eller har adfærdsmæssige udfordringer.
- Fra andre undersøgelser ved vi, at hvordan du klarer dig i grundskolen er betydende for, hvilke muligheder du har senere i livet. Derfor er det her sindsygt vigtigt, siger hun.