Samfund

Rekordantal søger julehjælp: - De fattige er blevet fattigere

Samtidig må et stigende antal danskere melde sig ud af julegaveræset, viser ny undersøgelse.

For mange danskere er december måned ikke forbundet med juleglæde - men med kampen for at give deres børn julegaver og julemad.

Et rekordstort antal danskere - 12.000 - har i år søgt Frelsens Hær om julehjælp. Det er 500 flere end sidste år, og det er en fordobling i forhold til ved årtusindeskiftet.

- De fattige er blevet fattigere, siger Lars Lydholm, der er informationschef i Frelsens Hær til TV 2.

Han mener, stigningen skyldes kontanthjælpsloftet.

- Fattigdommen er politisk bestemt. Det er kontanthjælpsloftet, som skal få folk i arbejde, der er årsagen, siger Lars Lydholm.

Det kan ikke kun tilskrives kontanthjælpsloftet, at flere søger julehjælp, mener direktør hos Mødrehjælpen.

Stigning på 14 procent hos Mødrehjælpen

Hos Mødrehjælpen, der også yder julehjælp til nødstedte, har man oplevet en stigning på 14 procent i ansøgningerne, men organisationen mener ikke nødvendigvis, kontanthjælpsloftet har skylden.

- Vi kan ikke entydigt sige, at det er kontanthjælps-reformens skyld, siger Mads Roke Clausen, der er direktør hos Mødrehjælpen.

Han understreger, at for at få julehjælp fra Mødrehjælpen er det ikke nok, at man er arbejdsløs - man skal også have været udsat for sociale begivenheder.

Flere har ikke råd til at købe julemad og julegaver, siger forbrugerøkonom.

Ny undersøgelse: Flere dropper julegaver

Samtidig viser en ny undersøgelse, at mange dropper at købe julegaver. For mens du måske er i gang med at planlægge julegaveindkøb i de kommende dage, er der masser af danskere, der slet ikke køber julegaver i år.

En undersøgelse som YouGov har lavet for Nordea viser, at seks procent slet ikke køber julegaver, hvilket er en stigning på 50 procent i forhold til sidste år, hvor tallet var fire procent.

Ifølge undersøgelsen er det især husstande med de laveste indkomster, der dropper gaverne, hvilket seks procent gør i år, mens tallet blot er én procent for de højeste indkomster.

Det gælder også andre juleudgifter som mad, pynt og lignende. Her bruger de ni procent med de laveste indkomster overhovedet ikke penge, mens det kun gælder én procent af dem med de højeste indkomster.

- Det er jo ikke fordi, man ikke vil holde jul. Det er fordi, man ikke har penge til det, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea, til TV 2.