Seks personer for meget får boligområde på ghettolisten

Ghettolisten kan have negative konsekvenser for beboerne, mener brancheorganisation.

Lidt over halvdelen af de 1549 beboere i området Lindholm i Nykøbing Falster er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Det er 0,4 procentpoint over regeringens krav om, at den samlede andel af indvandrere i Lindholm må være 50 procent.

Og i almindelige tal svarer det til, at der bor seks personer for mange med indvandrer- eller efterkommerbaggrund. Lige netop det antal betyder med andre ord, at boligområdet i år er føjet til regeringens ghettoliste.

Det ærgrer Karin Sneevang, som er projektleder i området.

- Det er rigtig, rigtig ærgerligt. Og jeg synes, at det er synd for beboerne, siger hun til TV 2.

Syriske flygtninge hæver antallet

Det forholder sig nemlig sådan, at et boligområde skal opfylde tre ud af fem kriterier for at komme på regeringens ghettoliste. Hvis der var seks indvandrere færre, så ville Lindholm kun leve op til to kriterier - og dermed ikke være på ghettolisten.

Ud over antallet af efterkommere og indvandrere er der ifølge regeringens kriterier for stor en andel udenfor arbejdsmarkedet, og for mange af beboerne har kun en grundskoleuddannelse.

Konkret er 48,7 procent af boligområdets beboere udenfor arbejdsmarkedet, mens 63,4 procent kun har en grundskoleuddannelse. Kriteriernes skillelinje ligger på henholdsvis 40 og 50 procent for de to punkter.

- Vi har jo modtaget nogle syriske flygtninge, og det har gjort, at vi er kommet 0,4 procentpoint over grænsen på det kriterium, der hedder ikke-vestlige beboere, fortæller Karin Sneevang.

Hun deler ikke opfattelsen af området som en ghetto. Ifølge hende er der ressourcestærke beboere i området, som gør en masse for, at området er et trygt og godt sted at bo.

Brancheforening: Listen er negativ

I Boligselskabernes Landsforening har man svært ved at se, at ghettolisten lever op til sit formål.

- Det viser jo lidt, at tilfældighedernes matematik kan ligge i det, siger Bent Madsen, som er administrerende direktør for brancheorganisationen, der repræsenterer i omegnen af 550 almene boligorganisationer.

- Her i det konkrete tilfælde er det også fordi, man løfter en social opgave i forhold til anvisning af nogle flygtninge - og så får helt almindelige mennesker stemplet deres hjem som en ghetto, siger Bent Madsen med henvisning til de øvrige beboere i området.

Han mener, at tal og statistik kan være godt til at belyse udfordringer i boligområder. Men ghettolisten har primært negative konsekvenser, vurderer han:

- Der, hvor kæden hopper af, er, at man bruger det til at sætte et mærkat på et område. Det mærkat virker faktisk negativt. Og det kan så påvirke områdets beboere negativt. Vi vil gerne sikre, at det går positivt fremad.

De negative konsekvenser kan for eksempel være, at beboerne ikke har lyst til at sige, hvor de bor, når de søger et job, fortæller Bent Madsen.

Kan ramme beboernes økonomi

Det er Karin Sneevang fra Lindholm enig i. Ifølge hende kan ghettolisten ramme beboerne på flere parametre. 

- For det første bliver beboerne stigmatiseret i forvejen. Og for det andet kan nogle beboere opleve, at det er svært at få banklån, billige forsikring til bilen eller en billig indboforsikring, siger hun.

TV 2 har spurgt Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, om det er rimeligt, at de seks personer i dette tilfælde er nok til at stemple et område med 1549 beboere som et ghettoområde. Ministeriet har sendt dette svar til TV 2 i en mail:

- Ghettolisten har til formål at identificere de boligområder, som har de største udfordringer med hensyn til beboersammensætning, beskæftigelse, kriminalitet, uddannelse og indkomstniveau. Formålet er også at kunne følge udviklingen og hermed monitorere, om de iværksatte indsatser har den ønskede effekt. Når der er faste grænser for, hvornår et område kommer på listen, får man et sammenligneligt billede af udfordringerne forskellige steder i landet. I det konkrete tilfælde opfylder området 3 ud af 5 kriterier.