De respektløse danskere

Vold og trusler er hverdag for offentligt ansatte – hvornår vil du bryde ind?

Undersøgelser viser, at danskere ikke bryder ind, når en offentlig ansat bliver udsat for psykisk og fysisk vold. Tag testen og se, om du ville.

TV 2 sætter i denne uge fokus på det stigende antal af anmeldelser om vold og trusler mod offentligt ansatte i dokumentarprogrammet ”De respektløse danskere”.

De respektløse danskere

Mængden af anmeldelser om vold eller trusler om vold mod offentligt ansatte er stigende.

I 1997 var der eksempelvis på et kvartal 309 anmeldelser af vold og lignende mod offentlig myndighed. Og her 20 år senere er det tal mere end femdoblet.

Værd at bemærke: En mindre del af stigningen skyldes, at man nu skal anmelde vold og trusler om vold til politiet for at få erstatning.

Kilde: Danmarks Statistik

I programmet følger vi en række udvalgte offentlige ansatte - eksempelvis buskontrollører og p-vagter. Og det er ikke småting, de udsættes for i løbet af en arbejdsdag.

Gang på gang skal de diskutere med borgere, der mener, de bør slippe for at få en bøde.

Ofte udvikler det sig til deciderede ubehagelige situationer med trusler om vold – og nogen gange det, der er værre.

Alt imens den respektløse opførsel udspiller sig i de fyldte busser eller befærdede gader, ser medborgere til. Uden at gribe ind. Men hvornår er din grænse nået?

Tag testen

Se videofrekvenserne herunder og fortæl, om eller hvornår du ville bryde ind og bremse den respektløse adfærd.

Billetkontrolløren Maj-Britt Nielsen kommer ind i en bus og beder to unge mænd om at vise deres billetter. De er tilbageholdende med at vise mobilbilletten, og Maj-Britt Nielsen tolker det som, at de først nu er i gang med at købe en billet.

Da hun omsider får billetten, konstaterer hun, at den først lige er købt, og hun beder om id, så hun kan udskrive en bøde. Den ene unge mand bliver vred, rejser sig fra sit sæde og går hen mod hende.

I nogle tilfælde skal der ikke meget til, før at en konflikt opstår. Her bliver stemningen lynhurtigt anspændt, da du unge mænd bliver bedt om at vise billet. Video: Stine Gliese & Marie Holm Mathiasen

Afstemning

Ville du bryde ind nu?

De to unge mænd nægter at oplyse deres navn og fødselsdato, og de bliver derfor informeret om, at politiet vil blive tilkaldt.

Det falder bestemt ikke i god jord, og særligt den ene bliver meget ivrig for at komme ud af bussen, hvilket betyder, at kontrolløren må spærre for udgangen.

Den unge mand nægter at oplyse sin fødselsdato, så billetkontrolløren kan udskrive en bøde. Derfor må politiet tilkaldes, og det irriterer i den grad de to unge mænd. Video: Stine Gliese

Afstemning

Ville du bryde ind nu?

Situationen er nu på sit højdepunkt. De to unge mænd bliver gentagne gange gjort opmærksom på, at de kan blive sigtet for vold mod tjenestemand i funktion, hvis de skubber eller lignende til de to buschauffører.

Konflikten er blevet mere fysisk, og særligt den ene unge mand virker meget vred.

Konflikten er nu optrappet, og den kan ifølge Marie Rosenkrantz Lindegaard, lektor i sociologi potentielt udvikle sig voldeligt. Video: Ida Zander Jensen & Marie Holm Mathiasen

Afstemning

Ville du bryde ind nu?

Konflikten ender med, at en af de to unge mænd får trykket på nødåbningen, og de flygter fra bussen til fods.

Her er forklaringen

Ville du bryde tidligt ind? Så hører du ikke til flertallet ude i virkeligheden. Sociolog Marie Rosenkrantz Lindegaard fortæller nemlig, at der er en tendens til, at man som eksempelvis p-vagt eller buskontrollør ikke bliver hjulpet, når de kommer i konflikt i forbindelse med deres arbejde.

- Vi ved fra litteraturen, at der er en opfattelse af, at ”de har jo selv valgt deres arbejde, så de må selv stå til ansvar”, siger hun og fortsætter:

- Sådan er det ikke, når folk ikke er på arbejde, hvor vi i højere grad hjælper hinanden.

Socialpsykologen Torben Bechmann Jensen er enig med Marie Rosenkrantz Lindegaard, men peger også på, at folk simpelthen er blevet mere bange for at bryde ind.

- Man er sig selv nærmest og er bekymret for, hvad der kan ske med en selv, hvis man blander sig, siger han og peger på, at værdierne i vores samfund og den helt almindelige autoritetstro er i opløsning.

Ifølge ham er det formentlig mere sikkert at komme i sådan en konflikt i en lille by på landet, end midt inde i København.

- I de mindre samfund kender man hinanden og møder hinanden ofte, hvorimod man i København bliver en del af massen og altså bliver mere anonym.

Vi skal tage mere afstand

Marie Rosenkrantz Lindegaard mener en del af løsningen på den stigende vold mod offentlige ansatte i første omgang kan mindskes, hvis medborgere tydeligt signalerer, at opførslen ikke er i orden.

Socialpsykolog Torben Bechmann Jensen er enig med Marie Rosenkrantz Lindegaard i, at det kunne have en effekt, hvis medborgere kollektivt tog afstand fra den respektløse opførsel. Men han tvivler på, at det kan blive en realitet.

- Det kræver en holdningsændring, og det kommer ikke af sig selv. Det skal fødes i noget, og det første, der skal til, er handlingsændringer – at folk reagerer på en anden måde, siger han og fortsætter:

- Det er ikke nok at appellere til folks bedre jeg.

Kan billetkontrollører og parkeringsvagter få dig som borger helt op i det røde felt, så du opfører dig respektløst? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til mhma@tv2.dk

Første program af ’De respektløse danskere’ blev vist mandag aften klokken 20.00 på TV 2, næste og sidste udsendelse er torsdag klokken 20.00.

Du kan også se programmerne på TV 2 PLAY.