De respektløse danskere

Det 'bider sig fast i offeret' når passager truer - psykisk vold kan være værre end fysisk vold

Det kan have alvorlige konsekvenser for billetkontrollører og p-vagter, når de bliver tilsvinet i deres arbejde.

- Goddag, må jeg have lov at se kort eller billet?

Sådan spørger buskontrollører gang på gang, når de går ned gennem de danske busser. Men ofte bliver de mødt af vrede danskere.

Flere forsøger eksempelvis at undgå at vise billet ved at ignorere kontrollørerne ved at tale i telefon, kigge lige igennem dem eller direkte forsøge at snyde. Bliver de taget i ikke at have billet, ender det ofte i en ubehagelig konfrontation.

- Fuck jer, mand. Hvad bilder I jer egentlig ind? Fucking luder, mand. 

Sådan en reaktion er ikke ualmindelig i de danske busser.

Kedelig statistik

Dag ud og dag ind udsættes offentlige ansatte – eksempelvis parkeringsvagter og billetkontrollører – for skældsord, aggressiv adfærd, trusler og sågar vold.

Det viser statistikker og en lang række optagelser i TV 2-programmet ’De respektløse danskere’, der i denne uge sætter fokus på, hvad der også er hverdag i disse jobs.

De respektløse danskere

Mængden af anmeldelser om vold eller trusler om vold mod offentligt ansatte er stigende.

I 1997 var der eksempelvis på et kvartal 309 anmeldelser af vold og lignende mod offentlig myndighed. Og her 20 år senere er det tal mere end femdoblet.

Værd at bemærke: En mindre del af stigningen skyldes, at man nu skal anmelde vold og trusler om vold til politiet for at få erstatning.

Kilde: Danmarks Statistik

I programmet følger vi blandt andet billetkontrolløren Maj-Britt Nielsen. Hun oplever at blive udsat for psykisk vold mere end to gange om ugen, når hun tjekker billetter i de københavnske bybusser.

Den psykiske vold er primært skældsord.

Og selvom mange måske mener, at det kan virke harmløst at lægge øre til brok og skældsord, så kan det faktisk have alvorlige konsekvenser for dem, det går ud over. Det fortæller socialpsykolog Torben Bechmann Jensen til TV 2.

Årsagen er groft sagt, at den psykiske vold er vanskeligere at beskrive og påvise, og det kan derfor sætte sig dybere i de personer, der udsættes for volden.

- Der er ikke nogen synlige sår eller mærker, som skal hele. Man er afhængig af, at folk tror på en, siger han.

Til en vis grad beskyttet af uniform

Et eksempel på en mild form for psykisk vold kan ifølge Torben Bechmann Jensen være skældsord. Årsagen til, at det ikke er så alvorligt, er, at offeret lettere kan forstå årsagen til vreden. Borgeren får en bøde, bliver sur og reagerer.

Det bliver værre, når den psykiske vold bliver til egentlige trusler a la ”jeg finder dig igen” eller ”jeg ved, hvem du er”. Disse reaktioner er personlige, er sværere at forstå for offeret og kan derfor give en større belastning.

Det er især, når truslerne eller skældsordene bliver personlige, at det kan have store konsekvenser for offeret.

- Man er til en vis grad beskyttet af uniformen i forhold til at tackle hadet, men når det bliver personligt, er det vanskeligere at håndtere.

En ung passager bliver vred, da han bliver bedt om at vise sin busbillet. Det viser sig, at hans buskort ikke længere er gyldigt. Video: Marie Holm Mathiasen

Torben Bechmann Jensen fortæller, at den psykiske vold også kan plante en stor frygt i offeret, som kan være meget svær at komme af med og i værste fald bide sig fast i offeret.

- Man kan blive angst og depressiv og faktisk så bekymret, at man ikke tør bevæge sig uden for sin gadedør, siger han.

Vigtigt at skille tingene ad

Maj-Britt Nielsen har arbejdet som kontrollør i 10 år, og hun har set flere kolleger bukke under for den hårde tone og de mange konflikter, som deres arbejdsdag bærer præg af.

Heldigvis er Maj-Britt Nielsen selv god til at skille tingene ad.

- Jeg minder mig selv om, at det ikke er mig, de er vrede på, men det system, jeg repræsenterer, siger Maj-Britt Nielsen og fortsætter:

- Har der været nogle voldsomme skældsord, så snakker jeg med min kollega, inden vi hopper på næste bus.

Konfrontationer kommer tættere på

Ifølge socialpsykolog Torben Bechmann Jensen er der mange grunde til, at den psykiske vold er blevet mere legitim. Han peger på, at der er sket en glidende udvikling gennem de seneste 15-20 år.

- Vi ser i stigende grad, at folk har stort fokus på at komme frem i verden, på deres rettigheder og de krav, der bliver stillet til os, siger Torben Bechmann Jensen og peger på, at folk i højere grad sætter sig selv forrest og kæmper for sin ret.

En af de primære årsager til denne tendens er ifølge Torben Bechmann Jensen, at vi har fået et samfund, hvor polariseringen er stigende. Folk ser sig selv mere i kontrast til og i konkurrence med andre.

- Det er blevet mere legitimt at kæmpe mod hinanden, og konfrontationerne kommer derfor tættere og tættere på.

Kameraer hjælper mod aggressionerne

Maj-Britt Nielsen kan nikke genkendende til den tendens, som Torben Bechmann Jensen beskriver.

Hun peger dog på, at det i hendes øjne er blevet bedre i busserne, siden de fik såkaldte body cams på deres uniformer. Det er små kameraer, der optager film og lyd, når de går rundt og tjekker billetter.

- Med kameraerne oplever vi, at tingene bliver lidt nemmere for os. Folk tænker sig om en ekstra gang, når de opdager, at de bliver optaget.

Maj-Britt Nielsen ærgrer sig dog over, at det overhovedet er nødvendigt med kameraer.

- Det er for dårligt, at der skal så meget til for, at folk opfører sig ordentligt.

Kan billetkontrollører og parkeringsvagter få dig som borger helt op i det røde felt, så du opfører dig respektløst? Så vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til mhma@tv2.dk

Første program af ’De respektløse danskere’ blev vist mandag aften klokken 20.00 på TV 2, næste og sidste udsendelse er torsdag klokken 20.00.

Du kan også se programmerne på TV 2 PLAY.