Samfund

Danmarks største og dyreste rumprojekt afsløret

Forskere har brugt 350 millioner og mere end 10 års arbejde på at konstruere observatoriet ASIM, der blandt andet skal tage billeder af lyn i rummet.

Astronaut Andreas Mogensen løftede mandag sløret for danmarkshistoriens største rumprojekt, kaldet ASIM.

Det 314 kilo tunge observatorium skal monteres udvendigt på Den Internationale Rumstation (ISS) og tage billeder af de gigantiske lyn, der findes i rummet. Formålet er, at forskere på blandt andet DTU skal blive klogere på klimaet og atmosfæren.

ASIM har kostet 350 millioner kroner, og det avancerede observatorium er udviklet og bygget i Danmark. Forventningerne til det ambitiøse projekt er store.

- Vil få stor betydning

Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet, da han i september 2015 besøgte Den Internationale Rumstation under et 10 dage langt ophold.

Andreas Mogensen fortæller om det 350 millioner kroner dyre danske rumprojekt Video: Hans-Henrik Busk Stie

Den danske astronaut er begejstret over det nye danske rumprojekt, siger han til TV 2:

- Det er stort. Det er det største rumeksperiment, som vi i Danmark nogensinde har designet, bygget og sendt ud i rummet, så det vil få meget stor betydning.

ASIM-boksens tilkobling til ISS er fastsat til marts 2018, og opsendelsen vil ske med en såkaldt SpaceX Falcon 9 løfteraket fra Kennedy Space Center i Florida.

Skaber større forståelse for klimaet

ASIM skal kobles udenpå Den Internationale Rumstation og primært studere de specielle, kæmpemæssige lyn kaldet blue jets og red sprites, der skyder opad ud mod rummet og ikke ned mod jorden.

De enorme lyn blev først filmet tilbage i 1989 og skal altså nu igen foreviges af ASIM.

Observation af ekstremer i tordenvejr, vanddamp og skyer og deres samspil i atmosfæren skal bidrage til ny viden om komplicerede klimaprocesser, fortæller Andreas Mogensen.

- Det er et rigtig spændende projekt, fordi det kan have betydning for vores forståelse af atmosfæren. Der er tale om lyn, der skyder op i 80-90 kilometers højde, og som kan skabe nye klimamodeller, så vi blandt andet kan forstå drivhuseffekten og den globale opvarmning bedre, siger han.

Andreas Mogensen håber at komme på en rummission igen, men fortæller til TV 2, at der ikke i øjeblikket foreligger nogen konkrete planer. Dog regner han med at komme ud i rummet igen i perioden fra 2020 til 2024.

Projektet 13 år undervejs

ASIM er en forkortelse for Atmosphere-Space Interactions Monitor, og boksen til 350 millioner kroner indeholder en instrumentpakke med to kameraer, to fotometre og en stor røntgendetektor.

Det fortæller Ole Hartnack, der er projektleder på observatoriet, som han har arbejdet i 13 år med. 

- ASIM er et instrument, der kan måle røntgenstråling fra tordenskyerne. To kameraer tager billeder, mens de tre øverste måler lysstyrken af lynene. Det er superavanceret udstyr, der kan på nano- og millisekunder kan opfange lynene og sende data til forskere på DTU, siger han.

ASIM er et avanceret observatorium, der skal monteres udvendigt på Den Internationale Rumstation (ISS). Video: Anne Nordestgaard Dyrehauge

Projektlederen fortæller, at ASIM fungerer bedst ved stuetemperatur, hvilket har været en stor udfordring at leve op til, når den dagligt flyver ni gange rundt om jorden. Der ligger derfor flere års beregninger til grund for at temperaturregulere ASIM så godt som muligt.

- I rummet er der enten rigtig koldt eller varmt, så den ydre rockwool på ASIM skal sørge for at holde temperaturen oppe i maskinens computer. Nedkølingen foregår omvendt via sølvtape, der er klistret udenpå ASIM, og som kan stråle varmen ud i rummet, siger Ole Hartnack.

ASIM er bygget i Danmark og er et ESA (European Space Agency) projekt.