Steffen Jensen.
Kommunalvalg

Steffen Jensen: Man tager mere ansvar i Udkantsdanmark

Udlandskorrespondent Steffen Jensen er vendt hjem til Danmark, hvor m√łdet med provinsen har givet ham et nyt billede af journalisters arbejde.

Dele af Danmark forfalder. Omr√•der fjernt fra storbyerne g√•r til grunde. Vi har alle h√łrt om det: Den R√•dne Banan. Huse st√•r tomme. Udkantsdanmark. Forretninger lukker. De unge flygter. Arbejdsl√łshed. Mismod. Undergang‚Ķ

Det er en historie, vi kender. Den bliver fortalt og genfortalt i det uendelige i pressen og andre steder.

Men vi m√• se i √łjnene, at der er sket en mishandling af landet. Specielt i de sidste 25 √•r

Finn Slumstrup, journalist og forfatter

Den f√łlelse, man sidder tilbage med, n√•r man som jeg i mange √•r har boet i udlandet og derfor udelukkende har kunnet f√łlge med i danske forhold gennem medierne, er, at en stor del af det danske kongerige er s√• udpint, at det kun er et sp√łrgsm√•l om tid, f√łr sidste mand lukker og slukker.

Min egen fantasi bryggede videre på de deprimerende beretninger og dystre fotografier. Jeg forestillede mig mennesketomme landsbyer, der halvvejs ligger i ruiner. Til-salg-skilte, der gror til med mos og slyngplanter, fordi det er umuligt at sælge husene derude på afgrundens rand.

Steffen Jensen blå bog

Steffen Jensen er TV 2s mellem√łstkorrespondent og indtil for nyligt bosat i Jerusalem. 

Han har l√¶st ark√¶ologi, mellem√łststudier og til sidst journalist. 

Steffen Jensen var med til at starte TV 2 tilbage i 1988. Derudover har han undervist p√• Danmarks Medie- og Journalisth√łjskole, ligesom han i dag ogs√• afholder foredrag.

Derfor beslutter jeg sammen med min redakt√łr p√• TV 2, da jeg efter 27 √•r i Mellem√łsten alligevel i l√łbet af efter√•ret vender tilbage til Danmark, at jeg tager en lang k√łretur rundt ude i denne √łdemark af underskud, opgivelse og nedtur, s√• jeg ved selvsyn kan opleve denne dommedagsvision af et samfund i opl√łsning.

- M√•ske kan du se hele sagen med andre og friske √łjne, netop fordi du kommer udefra, siger min redakt√łr, som gerne vil bruge det, jeg laver, til en r√¶kke foto-essays fra ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ til TV 2s hjemmeside op til kommunalvalget.

Jeg skal ikke nægte, at denne road trip har fået mig til selvkritisk at genoverveje vores journalistiske metode

Steffen Jensen, TV 2-korrespondent

Jeg er naturligvis begejstret for id√©en, selvom jeg egentlig hellere ville have haft opgaven i l√łbet af for√•ret og sommeren, fordi omr√•derne p√• den √•rstid naturligvis da tager sig langt bedre ud.

Fotos af Danmarks ‚ÄĚudkant‚ÄĚ i det blygr√•, sm√•kolde, bl√¶sende og regnv√•de efter√•r risikerer nemt at blive en selvopfyldende undergangsprofeti alene p√• grund af dysterheden i billederne.

I sandhedens interesse m√• jeg nok indr√łmme, at jeg ikke helt har ‚ÄĚk√łbt‚ÄĚ mareridtsvisionen. Jeg har i en √•rr√¶kke haft et gammelt bondehus p√• Langeland, som jeg har brugt som fritidsbolig, og de forf√¶rdelige historier om Langeland, som er Danmarks fattigste kommune, var ikke umiddelbart s√• synlige for det utr√¶nede √łje, n√•r jeg selv holdt ferie p√• √łen.

Blandt andet derfor er jeg nok gået til opgaven med en vis skepsis.

Steffen Jensen rejser ud i Danmark for at be- eller afkræfte billedet af provinsen. Video: Magnus Bjerg

Men skepsis og kritisk sans er jo en kvalitet indenfor journalistikken. Det l√¶rte vi i hvert fald p√• journalisth√łjskolen i min ungdom. S√• jeg ans√• det ikke for at v√¶re et minus.

Jeg havde p√• mine tidligere udflugter til Langeland v√¶ret vidne til reaktionerne, da Dagbladet Politiken for to √•r siden lavede et k√¶mpestort fotoessay om Langeland i et l√łrdagstill√¶g. Det var ‚ÄĚdr√•ben, der fik b√¶geret til at flyde over‚ÄĚ.

Mange langel√¶ndere f√łlte sig godt og grundigt tr√•dt p√• og ydmyget, og de protesterede s√• h√łjlydt, at selv det store dagblad p√• R√•dhuspladsen f√łlte sig presset nok til at begive sig den lange vej fra hovedstaden, hvor det ellers er s√• solidt forankret blandt resten af den danske elite, helt ud til den ‚ÄĚudkant‚ÄĚ, hvis angiveligt s√• svage og hj√¶lpel√łse borgere, avisen respektl√łst lige havde tr√•dt p√•.

Jeg deltog i to konfrontationsm√łder imellem Politikens ledelse og vrede langel√¶ndere p√• biblioteket i Rudk√łbing.

Som journalist var jeg selv rystet.

Jeg har altid ment, at vores profession i hvert fald en lille smule handler om at stille sig p√• de magtesl√łses side overfor magthaverne. Det var dog ikke det, Politiken i den her sammenh√¶ng syntes at have gjort. Tv√¶rtimod.

Avisens topfolk indr√łmmede imidlertid ikke nogen fejltrin overfor de langelandske borgere. Langel√¶nderne fik dog bagefter stillet et lignende antal sider og fotografier til r√•dighed i et nyt l√łrdagstill√¶g i Politiken, s√• de kunne fort√¶lle deres version af det samfund, de bor i. Det er formentlig det t√¶tteste, man kommer p√• at f√• en undskyldning fra avisen p√• R√•dhuspladsen, uden at det bliver sagt direkte.

Har vi virkelig r√•d til at ‚ÄĚspilde‚ÄĚ nogen af vore dyrebare 43.000 kvadratkilometer p√• den m√•de? Det synes jeg ikke, at vi har

Finn Slumstrup, journalist og forfatter

Man m√• dog sige, at det ville v√¶re √łnskeligt, at medierne fors√łgte at komme t√¶t p√• den rigtige virkelighed allerede i f√łrste fors√łg, s√• det ikke skulle v√¶re n√łdvendigt at udkomme med et ‚ÄĚrettelsesblad‚ÄĚ til at korrigere den f√łrste version.

Jeg m√• i hvert fald indr√łmme, at jeg undrede mig over den s√¶rt enslydende undergangsfort√¶lling om ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ, som mange medier synes at dele. Mest medierne i hovedstaden. Provinsaviserne har naturligvis et andet udgangspunkt, alene fordi de faktisk befinder sig ude i den resterende del af landet.

I min research op til at indlede dette road trip var der i det, jeg fik gravet op fra avisarkiverne, et skrigende misforhold imellem antallet af positive, inspirerende historier fra de danske landdistrikter og antallet af negative, pessimistiske undergangsfort√¶llinger.

Hvorfor?

Hvis det virkelig stod s√• d√•rligt til i ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ, som min fornemmelse var efter at have l√¶st om det i medierne, hvorfor kunne jeg s√• ikke selv uden store problemer iagttage n√łjagtigt det samme, n√•r jeg opholdt mig p√• Langeland?

Hvad var det, hovedstadsjournalisterne kunne se, som jeg tilsyneladende var blind for?

Eller kunne det v√¶re, at hele undergangsfort√¶llingen allerede var blevet en s√• alment accepteret sandhed, at det blot er den historie, der nemmest kommer p√• tryk, end den modsatte?

Vores unders√łgelse viser, at udkantsdanskerne samlet set har et st√łrre r√•dighedsbel√łb tilbage, n√•r alt er betalt, end b√•de gennemsnitsdanskeren og dem i storbyen har

Julie Daugaard, strategisk direkt√łr og forbrugerekspert

Hvis begge dele eksisterer, b√•de det positive og det negative, hvorfor afspejler det sig s√• ikke i mediernes d√¶kning? Hvis medierne virkelig er ‚ÄĚden fjerde statsmagt‚ÄĚ, der skal g√łre os alle sammen klogere.

Hvis medierne skal g√łre os til veloplyste og engagerede samfundsborgere, der ved valgene kan afgive vores stemme baseret p√• indsigt og kvalitetsviden. Hvis alt det, vi altid fremh√¶ver om os selv ved journalistikkens sk√•ltaler, skal tages alvorligt.

Hvordan kan dette misforhold s√• eksistere? Denne kontrast imellem den m√•de, borgerne ‚Äď p√• for eksempel Langeland ‚Äď ser sig selv p√• og oplever den virkelighed, de lever i p√• den ene side, og s√• den version, medierne giver af deres liv p√• den anden?

Burde der i det mindste ikke være en lille smule genkendelighed?

Eller er det tilstr√¶kkeligt, at de landsd√¶kkende medier bliver s√• forankrede i hovedstaden, s√• de kan beskrive resten af landet med k√łbenhavnerbriller for deres k√łbenhavnerl√¶sere, s√• udkantsdanskerne slet ikke kan genkende sig selv eller deres egen virkelighed i det?

Ikke at mediernes historier er l√łgn og latin, for alle enkeltelementer er korrekte‚Ķ stort set, men de er ofte kun √©n enkelt side af fort√¶llingen. Alle de √łvrige kommer ofte ikke med i massemediernes version. Blandt andet derfor f√•r jeg, som har boet i udlandet i mange √•r og derfor har v√¶ret helt afh√¶ngig af mediernes beskrivelser, f√•et lidt af en vrangforestilling om virkeligheden i mit hjemland.

S√• allerede her, ved begyndelsen p√• min rundtur i det, nogle kalder for 'Udkantsdanmark', er der i hvert fald to dilemmaer, to diskussioner, to fort√¶llinger (og der skal sikkert nok ogs√• komme flere undervejs), som jeg vil fors√łge at se n√¶rmere p√•: Nemlig "udkantsdebatten" og mediernes rolle i den.

Den f√łrste overraskelse f√•r jeg til en stort anlagt konference i Aarhus.

Udkanten er en f√łlelse, ikke et sted

'P√• forkant med Udkanten' hedder konferencen, som bureaugruppen Dentsu Aegis har inviteret kolleger i reklamebranchen og klienter i erhvervslivet til. En stort anlagt konference om 'Udkantsdanmark'. Folkene bag er vant til at markedsf√łre produkter, s√• hos dem er 'Udkantsdanmark' blevet omd√łbt til 'Forkantsdanmark'.

De opfatter omr√•det som et n√¶sten jomfrueligt, uopdyrket marked, der tillige h√¶mmes af en masse fordomme, vrangforestillinger og uvidenhed. Men de mener, at erhvervslivet g√łr klogt i at pudse brillerne, for ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ er langt mere interessant end sit rygte.

Derfor deltager jeg også i konferencen.

Alt efter hvordan man definerer begreberne, s√• bor der i omegnen af √©n til halvanden million danskere i ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ, ‚ÄĚforkanten‚ÄĚ, ‚ÄĚvandkanten‚ÄĚ, eller hvad man ellers v√¶lger at kalde det, og de er langt mere aktive, har mange flere ressourcer og har langt mere k√łbekraft, end mange ‚Äď tilsyneladende selv i erhvervslivet, forretningsverdenen og medierne ‚Äď indtil nu har troet.

Strategisk direkt√łr og forbrugerekspert i Dentsu Aegis Julie Daugaard bygger sine konklusioner p√• en unders√łgelse, hun og bureauets medarbejdere har lavet i samarbejde med Jysk-Fynske Medier og NORDJYSKE Medier.

- Vores unders√łgelse viser, at udkantsdanskerne samlet set har et st√łrre r√•dighedsbel√łb tilbage, n√•r alt er betalt, end b√•de gennemsnitsdanskeren og dem i storbyen har. Det h√¶nger blandt andet sammen med, at der i 'Forkantsdanmark' er lavere skatter, institutionerne er billigere, og der er lavere huspriser, mens l√łnnen ligger nogenlunde p√• samme niveau som i resten af landet, forklarer hun.

Men det er ikke den eneste fordom om ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ, som unders√łgelsen g√łr op med.

- De har ogs√• n√¶sten samme uddannelsesniveau og er t√¶t p√• samme aldersfordeling som gennemsnitsdanskerne, siger hun.

Unders√łgelsen har mange andre overraskende, pudsige og interessante oplysninger om 'Vandkantsdanmark'. Nogle af dem strider direkte imod det billede af ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ, der i √•revis er blevet tegnet i medierne.

Her er nogle enkelte eksempler:

  • Der er 345.000 danskere, som overvejer at flytte til 'Udkantsdanmark'.
  • 18 procent af de danskere, der bor i 'Udkantsdanmark', ser lav kriminalitet som en af √•rsagerne til, at de bor, hvor de g√łr.
  • 43 procent af ‚ÄĚudkantsdanskerne‚ÄĚ mener, at de er mindre stressede end befolkningen generelt. Det er der kun 36 procent af dem, der ikke bor i ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ, der siger om sig selv.

Folkene bag unders√łgelsen har ogs√• spurgt et repr√¶sentativt udsnit af befolkningen, om de selv opfatter sig som ‚ÄĚudkantsdansker‚ÄĚ.

- Dem, der har svaret ja til det, kan vi se befinder sig alle mulige steder i landet. De er p√• Djursland, de er p√• Fyn, og de er p√• Sj√¶lland. Det kan v√¶re bare 20 kilometer udenfor K√łbenhavn, siger Julie Daugaard.

- Det er et af de overraskende og interessante resultater af vores unders√łgelse. At 'Udkantsdanmark' er en f√łlelse snarere end et geografisk omr√•de.

Derfor besluttede jeg, at det begreb ‚Äď 'Den R√•dne Banan' ‚Äď ville jeg aldrig bruge mere

Hanne Wittorff Tanvig, ph.d. i human geografi p√• K√łbenhavns Universitet

Men trods alle Dentsu Aegis‚Äô mange interessante opdagelser og positive reklame for ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ, s√• blev konferencerne for bureauets kolleger, klienter og kunder afholdt i‚Ķ ja, Aarhus og K√łbenhavn. Ikke i ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ.

- Det er lige pr√¶cis det med, at ‚ÄĚder er l√¶ngere fra K√łbenhavn til provinsen, end der er fra provinsen til K√łbenhavn‚ÄĚ, det oplevede vi ogs√• med den her konference, svarer Julie Daugaard med et lidt trist smil.

Hun havde ellers planlagt at holde konferencen på Gram Slot i Haderslev Kommune, helt i konferencens ånd.

Julie Daugaard er ikke den eneste, der synes, at provinsen har f√•et et ufortjent d√•rligt ry, der ofte bliver kogt ned til √łgenavnet 'Den R√•dne Banan'.

Det g√łr kvinden, der opfandt √łgenavnet nemlig ogs√•.

Hun fortryder bittert sin egen opfindelse, da jeg m√łder hende p√• Fur i Limfjorden.

Den rådne banan

En r√¶kke af de omr√•der og kommuner, der k√¶mper med disse s√¶rlige problemer, ligger for en dels vedkommende i en stor bue fra M√łn, Lolland-Falster i syd, henover Sydfyn og Det Fynske √ėhav over S√łnderjylland og derefter op langs den jyske vestkyst.

Med lidt god vilje kan den form godt minde om en krum banan ‚Äď selvom der ogs√• ligger kommuner med lignende problemer og udfordringer udenfor dette buede omr√•de.

Naturligvis er det i et internationalt perspektiv fuldstændig til grin at tale om en udkantsproblematik i et land på bare 43.000 kvadratkilometer. Hold nu op

Finn Slumstrup, journalist og forfatter

Metaforen beskriver perfekt fordommen. For det er det, der er tale om ‚Äď en fordom.

- Vi var en gruppe kollegaer, der sad og gjorde os kostelige p√• grund af det begreb, man dengang kaldte 'Den Gule V√¶kstbanan' i Europa, fort√¶ller Hanne Wittorff Tanvig trist. Hun er ph.d. i human geografi p√• K√łbenhavns Universitet og en af vores fremmeste forskere indenfor landdistriktsudvikling og -politik.

- Vi var sat til at unders√łge, hvordan udviklingen var i Danmark, og det gik jo ikke fantastisk godt alle steder i landet. Det m√•tte vi jo indr√łmme. I dele af landet blev bundlinjen t√łmt p√• visse omr√•der, og befolkningstallet faldt. I ren og sk√¶r sp√łg sagde vi s√•, at det s√• m√•tte v√¶re ‚ÄĚen r√•dden banan‚ÄĚ.

Kort tid efter brugte hun selv udtrykket p√• et par konferencer. Hun var m√•ll√łs over, hvordan begrebet bredte sig som en brand i str√•tag.

- Jeg t√¶nkte: ‚ÄĚHvad er det her egentlig for noget? Det var jo slet ikke det, jeg ville sige med det‚ÄĚ.

Herude bor kun dem, der er for dumme til at få en studentereksamen

Sangtekst fra S√łnderborg Sommer Revy

Hun ville bare r√•be vagt i gev√¶r. Advare om, at vi, der hele tiden bryster os af et meget ligeligt og retf√¶rdigt samfund, m√•ske burde kigge en ekstra gang p√• nogle ting, der kan true balancen. Det burde jo v√¶re en ret overkommelig opgave at l√łse problemerne for en velf√¶rdsstat som vores.

- Det var bare det, jeg fors√łgte at sige. Men jeg skal da love for, at det var noget helt andet, der skete.

I hendes √łjne blev begrebet katalysator for endnu mere storbyudvikling og laden st√• til p√• landet.

- ‚ÄĚSidste mand lukker og slukker‚ÄĚ, var s√•dant set det, der blev sagt. Derfor besluttede jeg, at det begreb ‚Äď 'Den r√•dne Banan' ‚Äď ville jeg aldrig bruge mere. Og lige s√• ofte jeg kan komme afsted med det, som her og nu, vil jeg dementere det og sige, at det ikke passer.

En anden og mere krigerisk vinkel p√• ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ finder jeg hos Finn Slumstrup, som jeg bes√łger p√• √Ür√ł.

Opr√łret fra udkanten

Finn Slumstrup er tidligere journalist og redakt√łr i Danmarks Radio og h√łjskolel√¶rer, men er nu g√•et p√• pension, og for ni √•r siden flyttede han med sin kone fra Christianshavn i K√łbenhavn til √Ür√ł i Det Sydfynske √ėhav.

Slumstrup taler om et egentlig ‚ÄĚopr√łr fra udkanten‚ÄĚ, og det er ogs√• titlen p√• den bog, han har skrevet sammen med Viggo Mortensen.

- Naturligvis er det i et internationalt perspektiv fuldstændig til grin at tale om en udkantsproblematik i et land på bare 43.000 kvadratkilometer. Hold nu op, siger han.

- Men vi m√• se i √łjnene, at der er sket en mishandling af landet. Specielt i de sidste 25 √•r er der sket en fuldst√¶ndig skr√¶kkelig centralisering.

If√łlge Finn Slumstrup er problemet ikke bare en sk√¶vvridning imellem hovedstaden og provinsen, men ogs√• en centralisering ude i provinsen. Selv i ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ internt sker der en sk√¶vvridning, og der skabes udkanter.

Danmark er g√•et fra 270 kommuner til 98. De tidligere 13 amter er nu reduceret til fem regioner. Dermed er de administrative enheder blevet st√łrre. De nye administrative centre ude i provinsen suger alt til sig og t√łmmer deres eget opland for funktioner.

Fem år med negativ retorik er nok. Nu er det på tide, at vi også anlægger et positivt syn

Julie Daugaard, strategisk direkt√łr og forbrugerekspert

- Det er ikke bare Christiansborg-politikerne, der er de skr√¶kkelige skurke og b√¶rer ansvaret i den her historie. Det g√łr de knap 2500 lokalpolitikere s√• sandelig ogs√•, siger Finn Slumstrup.

- Har vi virkelig r√•d til at ‚ÄĚspilde‚ÄĚ nogen af vore dyrebare 43.000 kvadratkilometer p√• den m√•de? Det synes jeg ikke, at vi har.

Men beboerne ude i landdistrikterne bærer også selv en del af ansvaret for, at deres historie ikke i tilstrækkelig grad er blevet formidlet videre, mener Finn Slumstrup.

- Vi var blevet eksperter i at sidde rundt om kaffebordene i vore sofaer l√łrdag aften og fort√¶lle hinanden: ‚ÄĚHvor kan vi dog leve det gode liv her i udkanten‚ÄĚ. Men vi holdt det for os selv. Med det resultat, at dem, der fortalte resten af danskerne om udkanten, var dem, der havde haft d√•rlige erfaringer herudefra.

- S√• kom der ogs√• en hel b√łlge af romaner, tv-historier, film og s√•dan noget, der ogs√• beskrev dem, der bor herude n√¶rmest som for dumme til at bo andre steder, de g√•r i gummist√łvler med kom√łg op ad anklerne, mange af dem har p√¶dofile tilb√łjeligheder, og de drikker i hvert fald for meget, siger han med slet skjult ironi.

Medierne fort√¶ller ikke l√łgne, men de giver bare ikke hele sandheden

Steffen Jensen, TV 2-korrespondent

- Det var det billede, der blev skabt. Eller som Leif Maibom skrev i en udm√¶rket udkantssang til S√łnderborg Sommer Revy: ‚ÄĚHerude bor der kun dem, der er for dumme til at f√• en studentereksamen‚ÄĚ.

Har vi i medierne mistet f√łlelsen med, hvad det er, der r√łrer sig i store dele af den danske befolkning?

Mediernes rolle

Der er dem, der minder os om, hvordan medierne i USA og resten af verden tog totalt fejl op til Donald Trump‚Äôs pr√¶sidentvalgsejr, fordi de overs√• de almindelige amerikanere. At det samme gentog sig med Brexit, da briterne stemte sig ud af EU, ogs√• her fordi pressen mentalt var vokset sammen med eliten og havde mistet kontakten til ‚ÄĚmanden p√• gaden‚ÄĚ. Og jeg er blevet pr√¶senteret for en lang r√¶kke andre lignende eksempler. Is√¶r at pressen alt for ukritisk fastholder eksisterende fordomme, ikke udfordrer stereotyperne og nemt forfalder til brugen af klich√©er.

- Det er i hvert fald de tendenser, vi ser, siger Julie Daugaard bekræftende.

- Vores unders√łgelse viser, at fordi begrebet 'Den R√•dne Banan' er s√• beskrivende og malende, som det er, det er noget, folk kan forst√•, s√• har medierne taget det til sig. Vi kan ogs√• se, at n√•r vi i dag beder almindelige mennesker om at markere p√• et landkort det, de opfatter som 'Udkantsdanmark', s√• er det 'Den r√•dne Banan', de tegner, selvom den i vid udstr√¶kning er en mediekonstrueret klich√©.

Dagsordenen kan alts√• sagtens v√¶re en anden end den, medierne har fors√łgt at p√•dutte os

Hanne Wittorff Tanvig, K√łbenhavns Universitet

- Vi synes, at det nu er p√• tide at g√łre op med den vrangforestilling. Det starter jo f√łrst og fremmest med en selv og politikerne, men i den grad ogs√• med medierne. 15 √•r med negativ retorik er nok. Nu er det p√• tide, at vi ogs√• anl√¶gger et positivt syn, siger Julie Daugaard.

S√• godt som alle, jeg har talt med i de uger, jeg har k√łrt rundt i det danske land, har givet pressen dumpekarakterer.

Ingen afviser, at der er problemer og taberhistorier i den s√•kaldte ‚ÄĚudkant‚ÄĚ. Det er der alle steder i Danmark. Men der er ogs√• en anden fort√¶lling. For ‚ÄĚudkanten‚ÄĚ har ogs√• ressourcer. Energiske ildsj√¶le, der fylder de tomrum ud, som fattige kommuner ikke selv magter at varetage. Initiativrige borgere, der skaber aktiviteter. Igangs√¶ttere. Entrepren√łrer. Kunstnere, kunsth√•ndv√¶rkere og kulturelle aktivister.

Udkantsdanskerne yder selv en aktiv indsats for at holde deres samfund i gang, og dermed tager de ogs√• ejerskab over deres samfund i langt h√łjere grad, end mange byboere g√łr. De er ikke klienter. De er samfundsborgere. Meget aktive samfundsborgere.

- 'Forkantsdanmark' er kendetegnet ved, at to ud af tre karakteriserer sig selv som ildsjæle, forklarer Julie Daugaard.

- N√•r man bor i 'Forkantsdanmark', s√• ved man, at man bliver n√łdt til at v√¶re aktiv ildsj√¶l for at holde gang i samfundet. Det er det, der skal til. Og som en af vore interviewpersoner sagde: "Jeg er k√łbmand i Asaa, og jeg bekymrer mig om hele byens ve og vel. Modsat en k√łbmand inde i Aalborg, som bare bekymrer sig om sin butik".

Den historie har dog haft svært ved at blive formidlet i mange medier.

- Hvis vi unders√łger avisartikler og medied√¶kningen fra de senere √•r, s√• er der, ser det ud til, √©n position, nemlig at det ikke g√•r godt derude, beboerne forlader udkanten, sidste mand lukker og slukker. Det er sort. Husene falder sammen. Folk er alkoholiserede. Det er noget rigtig skidt det hele, siger Hanne Wittorff Tanvig fra K√łbenhavns Universitet, da jeg senere m√łder hende til et iv√¶rks√¶tterseminar p√• Fur i Limfjorden.

Men er det helt forkert?

- Ja, for det er jo ikke rigtigt!

- Selvf√łlgelig er der problemer. Der er r√•dne t√¶nder imellem. Der er masser af boliger, der tr√¶nger til at blive saneret. P√• samme m√•de som i mange byer. Det er der da. Og der er ogs√• nogle eksistensvilk√•r, der har √¶ndret sig. Landbruget, der for eksempel ikke l√¶ngere leverer den besk√¶ftigelse, som det tidligere gjorde. Men n√•r det s√• er sagt, s√• har vi jo oplevet, at samfundet har overlevet. Der er en k√¶mpe vilje til at overleve herude, og her er masser af ny besk√¶ftigelse, mange nye virksomheder. Alt det er der jo ikke blevet fortalt ret meget om, men det burde der, siger hun og peger p√•, at fraflytningen faktisk er st√łrre i de store byer.

- Dagsordenen kan alts√• sagtens v√¶re en anden end den, medierne har fors√łgt at p√•dutte os.

Sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden

N√•r vi l√łrdag aften ser de popul√¶re amerikanske courtroom dramas p√• tv, s√• h√łrer vi altid, at vidnerne, inden de bliver afh√łrt, afl√¶gger en ed med den ene h√•nd p√• Bibelen.

- Jeg sv√¶rger at fort√¶lle sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden, siger de h√łjtideligt.

Uden at blive filosofisk og starte en analyse af, hvad sandheden er for en st√łrrelse, s√• er det klart, at en beretning ikke n√łdvendigvis fort√¶ller sandheden, blot fordi den ikke direkte fort√¶ller l√łgne. Den er ikke sand, medmindre den kommer s√• meget rundt om virkeligheden, at folk ikke bliver vildledt.

Medierne fort√¶ller ikke l√łgne, men de giver bare ikke hele sandheden. Det kan de formentlig aldrig. Der skal redigeres. Og dramaet, problemerne og konflikten vil altid f√• f√łrste prioritet, n√•r historien skal overleve en tur forbi redaktionssekret√¶rens saks.

Man skal bare heller ikke glemme, at der er nogen, hvis liv p√•virkes, n√•r deres liv og det sted, de har valgt at leve det, vedvarende beskrives som h√•bl√łshedens hjemsted, som allerede er s√• godt som fortabt. N√•r det i √•revis er den journalistiske vinkel, s√• kan det, blot fordi det gentages, blive en selvopfyldende profeti.

Jeg skal ikke n√¶gte, at dette road trip har f√•et mig til selvkritisk at genoverveje vores journalistiske metode. N√•r jeg, blot ved et par udflugter med min notesblok og et fotografiapparat ud i denne fork√¶trede ‚ÄĚudkant‚ÄĚ uden at anstrenge mig, kan se, at virkeligheden er ‚Äď om ikke en helt anden ‚Äď s√• i hvert fald s√• meget mere nuanceret og mangesidet, at jeg sidder tilbage med en f√łlelse af at v√¶re blevet misinformeret.

Det kan næppe heller være massemediernes vigtige rolle i vores samfund.

Derfor: Tag selv en forl√¶nget weekend, pak rygs√¶kken, og drag derud i den del af Danmark, som du troede var ved at ‚ÄĚlukke og slukke‚ÄĚ og se, om det er rigtigt.

Steffen Jensens tur rundt i den danske udkant forts√¶tter. Se ogs√• hans beretning 'I Danmark skal man n√¶sten have krisehj√¶lp, hvis man skal arbejde uden for K√łbenhavn'