Antibiotika-resistens kan blive større trussel end kræft
Lægevidenskaben skal finde nye former for antibiotika, ellers kan 10 millioner mennesker dø årligt på grund af resistens.
Til næste år er det 70 år siden, at den britiske læge og forsker Alexander Fleming opdagede penicillinen.
Men de seneste 30 år er der ikke udviklet nye typer af antibiotika til mennesker. De tidligere udgaver af den gamle medicin får samtidig sværere og sværere ved at slå de bakterier ihjel, der kan give alvorlige sygdomme som for eksempel lungebetændelse, og hvis udviklingen ikke ændres, er der risiko for, at der fra 2050 vil dø flere mennesker i verden af infektioner end af kræft.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Ni bakterier udgør trussel
Verdenssundhedsorganisationen WHO har udnævnt denne uge til at skabe international bevidsthed om antibiotika, og ifølge FN-organisationen er der særligt ni bakterier, der er en markant trussel mod menneskehedens sundhed. Det drejer sig om en gruppe farlige bakterier, først og fremmest typer af tuberkulose, som har formået at udvikle modstandskraft eller resistens mod antibiotika-medicin, og som derfor er sværere at bekæmpe hos en patient.
- Vi har påvist, at hvis vi ikke gør noget, kan op mod 10 millioner mennesker dø årligt af de sygdomme. I dag er tallet 700.000, siger Jim O’Neill, professor i økonomi og tidligere britisk konservativ minister.
Han har været formand for en arbejdsgruppe, som har set på indsatsen mod de multiresistente bakterier forud for antibiotika-ugen. Gruppen opstiller i sin rapport 10 bud på, hvad der er nødvendigt at gøre for at vende udviklingen.
30 år uden ny antibiotika
Londons naturvidenskabelige museum Science Museum åbnede i sidste uge en udstilling om antibiotikaens historie og udfordringer. Ifølge projektleder Sheldon Paquin er krisen så slem, som den kan blive.
- Uden at være alt for dommedagsagtige er vi nu i en situation, hvor vi ikke har ny antibiotika på vej gennem systemet. Den seneste antibiotikastamme, der kan bruges i mennesker, blev fundet i 1987. Så vi har oplevet 30 år uden ny antibiotika til mennesker, hvilket er ret katastrofalt, siger Sheldon Paquin.
Blandt de 10 bud fra Jim O’Neills arbejdsgruppe er noget så basalt som hygiejne.
Syng sangen ’Happy Birthday’ to gange, hver gang du vasker hænder, lyder det gode råd. Men det vigtigste er at holde igen med brugen af antibiotika.
- Vi skal holde op med at dele det ud, som var det slik, fastslår Jim O’Neill.
Landbruget er et problem
Det handler på den ene side om, at læger skal være bedre til at se, om antibiotika overhovedet vil virke. I dag er de alt for ofte nødt til at gætte, lyder kritikken af manglen på simple diagnostiske redskaber.
Et andet problematisk område er landbrug.
Her har Europa vist vejen frem og bruger ikke længere forebyggende antibiotika blandt husdyr. Netop den forebyggende behandling ses som en af årsagerne til de multiresistente bakterier. Men Jim O’Neill peger særligt på USA, Kina og Indien som lande, hvor landbruget har en lemfældig tilgang til brug af antibiotika.
- Vi kan kun vinde, hvis alle lande er med. Ellers vil de sprede sig, siger han om de stadig mere multiresistente bakterier.