Ny tørn om klimaet to år efter Paris
- Nu kan det være nok, lyder det fra Fijis premierminister Frank Bainimarama.
Ganske som sædvanlig åbner FN mandag 6. november den årlige konference om klimaet på et dystert bagtæppe: Et stort antal ekstreme vejrhændelser på kloden og stadigt mere CO2 i atmosfæren.
I Sydeuropa har hedebølger og voldsomme skovbrande hærget de seneste måneder med hundreder af dødsofre til følge. Brølende orkaner har spredt død og ødelæggelse gennem Caribien.
Fænomener, der ifølge forskere til dels kan tilskrives et ændret klima.
Samtidig slår videnskabsfolk alarm over en rekordhøj mængde af klimagassen CO2 i luften.
Højeste i 800.000 år
403,3 milliontedele kuldioxid indeholder atmosfæren nu - det højeste tal i 800.000 år ifølge WMO, Verdens Meteorologiske Organisation.
Hovedopgaven på det to uger lange klimamøde COP23, der mandag indledes i Bonn, bliver at bringe den to år gamle klimaaftale fra Paris til at fungere fra 2020.
Uofficielt vil alle - regeringer, virksomheder og græsrødder - bore i konsekvenserne af, at Trump-regeringen vil trække USA ud af aftalen.
Stoppe global opvarmning
Det overordnede mål i Parisaftalen er at bremse Jordens opvarmning ved maksimalt 1,5-2 grader over førindustrielt niveau.
Vi har allerede opbrugt næsten 1 grad, og Parisaftalen er da også helt utilstrækkelig til at nå målet.
Selv hvis alle lande gør, hvad de har lovet, vil CO2-reduktionerne kun levere en tredjedel af det nødvendige, og kloden vil have kurs mod et klima, der er mindst tre grader varmere i år 2100.
Sådan lød konklusionen fra FN's miljøprogram i tirsdags.
Minister med til topmæde
Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) deltager i COP23 fra 14. til 16. november.
- Danmark vil på mødet være meget optaget af at genbekræfte Parisaftalen, som nu er ratificeret af 169 ud af 197 lande. Og jeg vil bruge mine kræfter på at være det gode, grønne danske eksempel, siger han.
Der ligger i aftalen fra Paris et potentiale for grønne investeringer på 13.000 milliarder dollar frem mod 2030, pointerer Lilleholt.
Fiji er vært
Formand for COP23 i Bonn er Stillehavs-øen Fiji. Dermed er det første gang, en af de udsatte østater skal lede FN's klimamøder.
- Vi kommer med et budskab fra Fiji, Stillehavet og verdens udsatte lande: Nu kan det være nok, siger Fijis premierminister Frank Bainimarama.