Samfund

Højesteret blåstempler treårsregel for udlændinge

Syrisk læge og hans hustru får nej til familiesammenføring. Først efter tre år kan deres sag blive behandlet.

Højesteret har mandag slået fast, at den såkaldte treårsregel om familiesammenføring ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

En syrisk læge med ophold i Danmark har med dommen fået nej til at få sin hustrus sag om familiesammenføring behandlet.

Lægen har fået asyl på baggrund af et behov for såkaldt midlertidig beskyttelse. Og med den status har man ifølge udlændingeloven først krav på at få familiesammenføringssager behandlet efter tre år.

Sagen skal prøves i Strasbourg

Efter nederlag i Højesteret mandag vil den syriske læge nu have Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg til at tage stilling til den såkaldte treårsregel om familiesammenføring.

Det fortæller advokat Christian Dahlager, der har repræsenteret lægen, efter mandagens højesteretsdom.

- Højesteret inviterer jo nærmest til at få sagen prøvet i Strasbourg, lyder det fra advokaten.

Han henviser til, at de syv dommere, som har bedømt sagen, i dommen skriver, at Menneskerettighedsdomstolen ikke - efter deres opfattelse - tidligere har taget stilling til sagens centrale spørgsmål.

Og det spørgsmål er, hvor længe det er rimeligt at lade en udlænding vente på at få behandlet en familiesammenføringssag.

Støjberg forventer samme afgørelse i Strasbourg

Integrationsminister Inger Støjberg (V) ser med tilfredshed på dagens afgørelse. Hun fortæller, at lovgivningen er blevet strammet fordi, familiesammenføring er afgørende for, hvilket land asylansøgere vælger.

- Hvis man meget hurtigt kan få sin familie her til, så er Danmark et meget attraktivt land. Derfor gik vi ind og strammede reglerne, siger hun.

Inger Støjberg forventer, at en eventuel afgørelse i Menneskerettighedsdomstolen vil falde ud på samme måde, som den gjorde i Højesteret.

- Mit udgangspunkt er, at vi vinder sagen i Strasbourg også. Men det er klart, når det her har været med til at begrænse tilstrømningen, så vil det være utroligt skadeligt for udlændingepolitikken, hvis vi ikke får ret i Strasbourg.

I Danmark skal udlændinge med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus vente i tre år, før de kan få deres sag behandlet.

Det er ifølge Højesteret okay, blandt andet fordi myndighederne i særlige tilfælde kan vælge at behandle sagen tidligere.

Lægen har under sagen påstået, at hans ret til familieliv blev nægtet på grund af den lange venteperiode. Men det mener Højesteret altså ikke.