Danske fædre tager langt mindre barsel end deres nordiske brødre
Regeringen vil nu skubbe på, for at mændene kommer på banen og tager mere fri med deres børn.
Max trommer ivrigt løs med den store, blå trommestik.
- Sidder du og leger med tromme, siger hans far til ham, mens den lille dreng sidder helt fordybet i sin leg.
Bjørn Søvad er lige nu i gang med sine tre måneders barselsorlov med sønnen.
Men der er få som ham. Danske mænd er nemlig dem i Norden, der tager den mindste del af barselsorloven.
Derfor iværksætter regeringen kampagnen 'Orlov - tag det som en mand' i samarbejde med flere danske virksomheder. De håber, at det vil få flere mænd til at tage del i barslen.
- Det er også vigtigt at gøre opmærksom på, at fædrene også har nogle muligheder, siger ligestillingsminister Karen Ellemann (V) til TV 2.
Ikke altid opbakning fra arbejdet
I Danmark tager fædrene kun 10 procent af den samlede barselsperiode. I Sverige er det tal på 27 procent og i Island hele 30 procent.
Bjørn Søvad har haft stor glæde af at være hjemme med sin søn, men han har også oplevet den modstand, der kan være ved at tage barsel som mand.
- Det var ikke helt forstået, hvad barsel er. Det var lidt antaget, at det var en ferie, jeg skulle på. Det er det i hvert fald ikke, siger han, mens han prøver at holde styr på Max, der kravler omkring ham.
Det er netop den stigmatisering, regeringen vil gøre op med, fortæller Karen Ellemann.
- Det vigtigste for mig og regeringen er, at nybagte fædre og mødre kender deres muligheder og gør brug af dem. Og virksomheder og organisationer i den grad også sætter det på dagsordenen, siger hun.
Øremærkning er det eneste, der virker
På trods af de gode intentioner fra regeringen mener kønsforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke, at der skal helt andre midler til.
- Det, som er hovedårsagen til, at mændene ikke tager mere barsel, er, at de stadig oplever karrieredilemmaer. Al forskning peger på, at mænd tager den orlov, der er reserveret til dem, ikke den, der er til forhandling. Selvom kampagnen er meget sympatisk, så hjælper fleksibilitet og frivillighed faktisk ikke mændene. Hverken når de skal forhandle med arbejdspladsen eller med konen henover spisebordet, siger han.
I Sverige og Island, hvor mændene tager en langt større andel af barslen, er en del af barslen øremærket til manden. Dermed kan kvinden ikke overtage fridagene, hvis manden vælger ikke at tage dem.
De seneste år er det gennemsnitlige antal barselsdage for en dansk mand steget, men kun minimalt fra 27 dage i 2008 til 31 i 2015. Til sammenligning holdt mødrene i 2015 gennemsnitligt 297 dages barsel.
Kønsforskeren tror, at man ville se den samme udvikling i Danmark som hos vores nordiske naboer, hvis der var politisk vilje til mere end en kampagne.
- De mænd, som har brug for hjælpen, er ikke dem, som arbejder på Novo Nordisk (en af de virksomheder, der er med i kampagnen, red.). Det er dem, som arbejder på de små og mellemstore virksomheder, siger Kenneth Reinicke.
- Det skal stå klokkeklart, at det er en rettighed for dem, siger han.
En del af barnets udvikling
Alligevel er det altid vigtigt, at der gøres opmærksom på, at det betyder noget, at mændene også er sammen med børnene:
- Det kan have stor betydning for udviklingen af faderens relation til barnet, at han får taget barsel. At han får udviklet et tæt og nært forhold til barnet tidligt i barnets liv, siger Kenneth Reinicke.
Det kan Bjørn Søvad også skrive under på.
- Ret tidligt fandt vi ud af, at det var vigtigt at have tid sammen med Max, udnytte vores barsel og være sammen om det, siger Bjørn Sølvad og fortsætter:
- Jeg kan kun råde andre til at være så meget sammen med deres børn som overhovedet muligt.