Samfund

De siger, det handler om din betalte frokostpause, men sagen er meget større end det

Forslaget om at afskaffe den betalte frokostpause er bare første skridt i en voksende konflikt forud for de kommende overenskomstforhandlinger.

De fleste holder den mellem klokken 11.30 og 12. Og når maven begynder at rumle og råbe på rugbrødsmadder, er det de færreste af os, der stempler ud. For frokostpausen er ofte betalt af arbejdsgiveren. 

For politibetjente, læger og lokomotivførere har det været en realitet i mange år. Men forud for de kommende overenskomstforhandlinger er frokostpausen for statsansatte kommet i skudlinjen. 

Ifølge Moderniseringsstyrelsen er de statansattes frokostpause ikke en fasttømret ret i overenskomsten, men et personalegode, der hurtigt kan sløjfes. I et brev til Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der repræsenterer de op mod 200.000 ansatte i staten, foreslår styrelsen derfor, at de ansatte selv skal betale, når de spiser.  

- Det er helt op til ledelsen på den enkelte arbejdsplads, om medarbejderne skal tilbydes betalt frokostpause eller ej. Vi ønsker at styrke den lokale ledelsesret og blander os netop ikke i, hvilke ordninger medarbejderne bliver tilbudt på de enkelte arbejdspladser, siger vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Linda Nordstrøm Nissen til TV 2. 

"Et strategisk oprør"

Udmeldingen fra Moderniseringsstyrelsen er "aggressiv", men samtidig et meget bevidst og "strategisk oprør". Det mener Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. 

- De rasler med sablerne forud for de sarte overenskomstforhandlinger. De mener, at den betalte frokostpause er en ledelsesret, og det er klart en måde at vise de faglige organisationer, hvem der bestemmer, siger han og peger på, at forholdet mellem de to parter længe har været køligt. 

- Begge parter ønsker at positionere sig forud for forhandlingerne. Det er også derfor, at CFU har valgt at dele det her brev fra Moderniseringsstyrelsen med pressen. Formanden for CFU, Flemming Vinther, kalder brevet for en krigserklæring, hvilket også er en voldsom retorik. Men han har helt sikkert medlemmerne bag sig. 

Henning Jørgensen mener da heller ikke, at frokostpausen reelt set er i risiko for at blive sløjfet: 

- Det slipper arbejdsgiverne næppe af sted med. Her vil de ansatte protestere og nedsætte arbejdstiden. Men udmeldingen har helt klart bragt de faglige organisationer i defensiv. 

Varsler yderligere optrapning i konflikt

Det er langt fra første gang, at de to parter er oppe at toppes. 

I slutningen af 2012 var det lærernes arbejdstider, der blev diskuteret heftigt, da Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og daværende finansminister Bjarne Corydon mødtes ved forhandlingsbordet

I begyndelsen af 2017 besluttede SKAT, at deres ansatte fremadrettet selv skal betale for at holde fri grundlovsdag, juleaften og nytårsaften.

Parterne kan få svært ved at nå hinanden. Det varsler om en yderligere optrapning i en mangeårig konflikt,

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker

Og i foråret røg de to parter så i totterne på hinanden igen, da den betalte frokostpause stod til at forsvinde i det statsejede DR. Her slog en voldgiftskendelse dog fast, at den ikke kunne fjernes, uden det indgik i overenskomstforhandlingerne. 

- Så det seneste angreb på frokostpausen er bare første skud i en lang række, før forhandlingerne for alvor går i gang. Det er meget strategisk gennemtænkt. Men der er en stor risiko forbundet med det, da parterne kan få svært ved at nå hinanden. Det varsler om en yderligere optrapning i en mangeårig konflikt, siger Henning Jørgensen. 

Ender den betalte frokostpause alligevel med at blive afskaffet, vil det give en stigning på 2,5 ugentlige arbejdstimer. Betaler man selv for sin frokost, vil lønnen derved sættes ned med syv procent. Forhandlingerne om nye overenskomster skal afsluttes til foråret.