Samfund

Ansattes betalte frokostpause angribes

De statslige arbejdspladser skal selv bestemme, om de ansatte skal have betalt frokost eller ej, mener Moderniseringsstyrelsen.

I dag har lokomotivførere, politibetjente, jurister og andre statsansatte ret til en betalt frokostpause.

Men pauserne i kantinen er "et personalegode". Og den slags kan siges op - uden forhandling eller lønforhøjelse. Det mener Moderniseringsstyrelsen.

I et brev til parterne ved det kommende forårs forhandlinger om nye overenskomster skriver styrelsen, at de statsansatte ikke kan forvente, at de fremadrettet får løn i frokostpausen. Det skriver Politiken.

- Moderniseringsstyrelsen er af den klare opfattelse, at de lokale kutymer om betalt spisepause, som måtte være opstået i statsligt regi, ikke udgør en integreret del af det statslige overenskomstgrundlag, skriver vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen Linda Nordstrøm Nissen i brevet.

Kan ikke sidestilles med massage- og frokostordninger

Flemming Vinther, der er formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), repræsenterer de op mod 200.000 ansatte i staten, der kan risikere at miste frokostpausen. Han mener, at budskabet i brevet er dybt kritisabelt.

- Det er et udsagn, som vi er dybt og inderligt uenige i. Jeg synes ikke, at man på nogen som helst måde kan sidestille betalt frokostpause med massage- og frokostordninger, siger han til Ritzau.

Så sent som i februar slog en voldgiftskendelse fast, at den betalte frokostpause var en del af overenskomsten i statsejede DR. Hvis den skal fjernes, skal det derfor ske ved aftaler om nye overenskomster.

DR-regler gælder ikke alle

Moderniseringsstyrelsen vil dog ikke acceptere, at den kendelse gælder for de øvrige statslige arbejdsgivere.

Det lægger yderligere pres på vores medlemmer, der i forvejen løber alt for hurtigt for at få enderne til at mødes

Flemming Vinther, formand i CFU

Beslutningen skal overlades til de enkelte statslige styrelser og arbejdsgivere, og afgørelsen fra DR kan derfor ikke anses for "retningsgivende", skriver de i ovennævnte brev, som TV 2 er kommet i besiddelse af.

- Afgørelsen i de nævnte sager er meget konkret begrundet i en række omstændigheder, der specifikt vedrører forholdene omkring indgåelse af overenskomsterne i DR og disses konkrete ordlyd, skriver Linda Nordstrøm Nissen.

Nok er nok

At læger, jurister og politibetjente nu kan risikere at miste den betalte frokostpause sker netop, som arbejdsgivere og lønmodtagere skal til at forhandle nye overenskomster, der skal være afsluttet i foråret.

Og ifølge Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) er det gjort som et forsøg på at lægge yderligere pres på de statsansatte.

Politisk har man skabt en underfinansiering i forbindelse med den offentlige sektor, og det vil man nu lade de statsansatte betale for

Lars Qvistgaard, formand i Akademikerne

- Over den seneste tid har vi oplevet en arbejdsgiver, der ikke skyr nogen midler i forsøget på at snige forringelser af medarbejdernes vilkår ind ad bagdøren. Det lægger yderligere pres på vores medlemmer, der i forvejen løber alt for hurtigt for at få enderne til at mødes og sikre vores fælles velfærd, siger formand Flemming Vinther og fortsætter:

- At skiftende regeringer vælger at underfinansiere den offentlige sektor er slemt nok, men at forestille sig, at økonomien skal bringes i balance ved at forringe vores medlemmers vilkår, det står vi simpelthen ikke model til. Nok er nok!

En politisk underfinansiering

Hos paraplyorganisationen Akademikerne bakker man op om CFU.

Her understreger formanden Lars Qvistgaard, at den betalte frokostpause netop er en del af den nuværende overenskomst, og at man derfor ikke kan fjerne den uden videre.

- Politisk har man skabt en underfinansiering i forbindelse med den offentlige sektor, og det vil man nu lade de statsansatte betale for med en markant forringelse af deres ansættelsesvilkår. Vil man gøre det, må man gøre det i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Den måde, man gør det på her, er lunken, siger han til TV 2 og uddyber:

- Det svarer til, at man sætter lønnen ned med syv procent. Og det er altså ikke rimeligt, at man bare smider aben videre til de statsansatte - mennesker, som hver dag arbejder himlen sort; det er læger, jurister og lokomotivfører, som er dedikerede i deres indsats. Og det vælger man så at tilbagebetale med markante forringelser.

Hvis de ansatte ikke længere får løn under frokostpausen, stiger arbejdstiden ugentligt med 2,5 timer. CFU og Finansministeriet udveksler krav den 15. december 2017.