I disse kommuner bliver hver 10. elev mobbet

Nederst kan du få 10 gode råd til, hvordan man undgår mobning.

Du er dum. Du er grim. Det hele ville være meget bedre, hvis du ikke gik på skolen.

Mange børn oplever at blive mobbet i skolen. I hele 13 kommuner er det over 10 procent af eleverne, der oplever at blive mobbet. Det viser en undersøgelse fra Børns Vilkår. Undersøgelsen er foretaget blandt landets 4. - 9. klasser.

Værst står det til i Ishøj, hvor 16,3 procent af eleverne oplever at blive mobbet. I det hele taget ligger de københavnske vestegns-kommuner højt, når det gælder antallet af mobbede skoleelever.

Ifølge Børns Vilkår kan børn, som er blevet udsat for mobning, have en mindre sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse. Risikoen for, at man har svagere netværk og oplever mindre tryghed i livet, er også større, hvis man er blevet mobbet. Ligesom mobning i barndommen også kan medføre helbredsproblemer som angst, depression og ukontrolleret vrede i voksenlivet. Desuden peger forskning på en sammenhæng mellem mobning og senere udvikling af blandt andet kriminalitet og radikalisering.

Mobning fylder en del, når rådgiverne på BørneTelefonen tager opkald fra børn. I skoleåret 2016/2017 var der hele 1954 rådgivningssamtaler om netop mobning hos Børnetelefonen.

Opkaldene handler ofte om mobning, der har stået på i rigtig lang tid, forklarer børnefaglig konsulent i Børns Vilkår, Sanne Lind:

- Det kan være alt fra den klassiske mobning, hvor børnene bliver kaldt grimme ting, bliver truet eller udsat for fysisk vold til den tavse, subtile mobning. Det kan for eksempel være, at barnet oplever ikke at blive inviteret med i lege eller bliver ignoreret af dets klassekammerater.

Som en 14-årig dreng fortæller til BørneTelefonen:

- Drengene har opfundet en leg, der hedder ”Smadr (mit navn)”. Den går ud på, at man skal få mig ned på jorden og banke mig ind i væggen og råbe ad mig. Drengene griner bare, når de gør det. Det gør jeg også – udenpå, men ikke indeni. Indeni gør det meget ondt.

Føler, at det er deres egen skyld

Og som et nyere fænomen kommer også den digitale mobning, som foregår på de sociale medier.

- Fælles for de børn, der ringer ind til BørneTelefonen er, at de ofte har prøvet at få stoppet den mobning, der foregår. De har måske prøvet at snakke med nogle voksne om det, uden at det har virket. Og ofte føler børnene, at det er deres egen skyld, at de bliver mobbet, siger Sanne Lind.

Rapporten kommer med en række anbefalinger til kommunerne og de ansvarlige politikere. Anbefalingerne lyder blandt andet, at kommunerne bør bruge de årlige trivselsmålinger til at se, hvordan det står til, og hvor trivslen har brug for et løft. Det er nemlig vigtigt at tage problemet alvorligt og gå systematisk til værks, lyder det fra Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl.

- Lav en handleplan for hele kommunen, hvor I klæder fagfolk på til at arbejde med trivsel og til at stoppe mobning. Hver skole skal desuden have en antimobbestrategi, og her er det afgørende, at man sætter ind over for hele klassens trivsel og ikke bare fokuserer på det enkelte barn, siger han. 

Og fra TrygFonden, der har været med til at lave undersøgelsen, lyder der også en kæmpe opfordring til at gøre noget ved mobning:

- Mobning og trivsel stå øverst på dagsordenen hos samtlige kommunalpolitikere, der interesserer sig for børne- og skoleområdet. Det er et kommunalt ansvar at forebygge mobning ved at sikre, at skolerne har de rette ressourcer og kompetencer til at skabe trygge fællesskaber, siger Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden.

På landsplan oplever 8,3 procent af eleverne i 4.-9. klasse at blive mobbet. Og det bringer os frem til den gode nyhed. I skoleåret 2014/2015 var tallet 11,1 procent.

Børns Vilkår har tidligere udarbejdet disse 10 gode råd til forældre, som vil forebygge mobning:

10 gode råd: Sådan forhindrer du mobning

  1. Tal pænt om de andre børn, forældre og lærere i dit barns påhør.

  2. Prioritér at deltage i klassearrangementer. Vær opmærksom på at opsøge forældre, du ellers ikke plejer at tale med.

  3. Tilbyd din hjælp, hvis nogle børn har svært ved at deltage i klassearrangementer på grund af praktiske omstændigheder.

  4. Støt dit barn i at lege med forskellige klassekammerater. Det kan betale sig at gøre en ekstra indsats for at få legeaftaler med dem, man ikke ’plejer’ at lege med. Giv også klassekammeraters invitationer til fødselsdage og legeaftaler høj prioritet.

  5. Lær alle børnenes navne at kende. Også dem, der ikke naturligt kommer i jeres hjem. Brug evt. klassebilledet til en snak med dit barn om, hvem barnet går i klasse med. Hjælp dit barn med at finde de positive egenskaber hos de andre børn.

  6. Spørg ind til, hvad der er sket, hvis dit barn er ked af noget. Anerkend dit barns følelser, men hjælp også ham eller hende til at tænke over, om andre børn kunne have oplevet tingene på en anden måde i forbindelse med en konflikt.

  7. Vær nysgerrig og anerkendende over for andre forældres holdninger – også selvom du ikke er enig.

  8. Vis interesse for dit barns digitale liv. Tal om, hvordan man også på de sociale medier udviser omtanke over for andre. Reagér, hvis du oplever, at tonen og omgangsformen er hård og kan gøre nogen kede af det.

  9. Opmuntr til at reagere, hvis dit barn oplever en klassekammerat blive dårligt behandlet. Man kan både trøste, ’sige fra’ eller og få hjælp af en voksen.

  10. Reagér, hvis du bliver bekymret for dit eget barns eller andres børns trivsel i klassen. Du kan tage kontakt til de pågældende forældre og/eller drøfte situationen med læreren.