Samfund

Kæmpestore tun mærkes med elektroniske sladrehanke

Elektronisk mærkning skal give viden om, hvad der får de blåfinnede tun til at komme til Danmark.

Det har tidligere været et mysterium, hvorfor den blåfinnede tun er vendt tilbage til danske og svenske farvande. Men en vellykket mærkning af  i alt 18 blåfinnede tun kan måske give os svar på dette spørgsmål.

Fakta: Den blåfinnede tun

  • Den største registrerede blåfinnede tun vejede 725 kilo og var over 3 meter lang.
  • Den blåfinnede tun kan svømme med en hastighed på over 80 km/t.
  • Den blåfinnede tun er varmblodet, hvilket er en sjældenhed hos fisk.
  • Hunnen kan gyde op mod 10 millioner æg om året.

Den blåfinnede tun har siden 2010 været klassificeret som truet af IUCN. Dog har de seneste års bevaringsindsatser forbedret tilstanden af den atlantiske bestand.

Kilde: WWF Verdensnaturfonden

For første gang nogensinde i Skandinavien har 18 blåfinnede tunfisk - 4 tun i Danmark og 14 i Sverige - nemlig fået sat avancerede data-opsamlere på deres ryg. Det oplyser WWF Verdensnaturfonden og DTU Aqua i en pressemeddelelse.

- Det er fantastisk, at det er lykkedes os at tagge 18 blåfinnede tun. Uden hjælp fra de mange entusiastiske sportsfiskere i Danmark og Sverige kunne det ikke lade sig gøre, siger professor Brian MacKenzie fra DTU Aqua.

Data-opsamlerne, som også kaldes elektroniske tags, svarer lidt til den sorte boks i et fly. De registrerer blandt andet fiskenes svømmedybde samt havtemperatur og lysforhold.

Om cirka et år vil taggene automatisk løsrive sig fra fiskene og sende de indsamlede data tilbage til forskerne via satellit. Dataene vil afsløre fiskenes færden og forhåbentlig vise, hvor de gyder og finder føde.

Den nye viden skal munde ud i forslag til, hvordan man kan udvikle og beskytte den sårbare bestand af tun.

- Nu venter vi i spænding på, at dataene sendes tilbage til os, så vi kan blive klogere på, hvorfor tunen er vendt tilbage til Danmark og Sverige, og hvad vi kan gøre for at beholde tunen i vores farvande, siger professor Brian MacKenzie.

Mulighed for at rette op på fejl

Fra 1920'erne frem til 1960'erne var tonsvis af blåfinnede tun et normalt syn både omkring Skagen og i Øresund.

Herefter forsvandt den fra de danske og svenske have – højst sandsynligt på grund af overfiskeri ikke bare i Danmark og Sverige, men også i Atlanterhavet og Middelhavet.

Generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg mener derfor, at den vellykkede operation er en god nyhed.

- Nu har vi en enestående chance for at rette op på den fejl. Hvis vi kan bevare tunen i Danmark, genopretter vi ikke kun vores natur, vi bringer også en ikonisk art tilbage til de fødekæder, hvor den hører hjemme.

Under operationen tog forskerne også DNA-prøver af de 18 blåfinnede tun. De skal blandt andet bruges til at undersøge, hvilken af de to atlantiske bestande af tunfisk, de tilhører: Bestanden, som gyder i Den Mexicanske Golf, eller bestanden som gyder i Middelhavet. Denne information er vigtig, fordi de to bestande bliver forvaltet forskelligt.

Projektet er et samarbejde mellem WWF, DTU Aqua, Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) og en lang række udvalgte sportsfiskere. Projektet er støttet af Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT).