Han mener, at den manglende kontrol kan føre til fejloversættelser, som kan få konsekvenser for de personer, der har brug for tolkning.
Præsidenten blev lummer på polsk
Tolkning og opfattelse af sprog har givet anledning til mange misforståelser i tidernes løb.
Og derfor mener sprogeksperter også, at det er et problem, man skal tage alvorligt.
Kirsten Marie Øveraas er oversætter og forfatter til to bøger om oversættelse. Derudover har hun som foredragsholder fokus på lige netop fejl ved oversættelser.
- Problemet er, at sprog er forskellige. De er ikke en til en, siger hun.
Derfor skal man i oversættelser tit bruge hele sætninger eller uddybende forklaringer, hvis begreberne ikke kan oversættes direkte. På samme måde gør det sig gældende ved for eksempel hospitalsbesøg, hvor der også skal oversættes fagudtryk.
I et meget berømt eksempel på fejltolkning blev den amerikanske præsident Jimmy Carter til grin under et statsbesøg i Polen, hvor han blev fejloversat.
Tolken fik Jimmy Carters ellers sobre udtalelser til at have seksuelle undertoner. Se flere eksempler i listen nederst i artiklen.
- Når professionelle tolke kan lave de her fejl, så tænk på, hvor helt vildt umuligt det er for folk, der ikke er uddannede til det, siger Kirsten Marie Øveraas.
Søren Rasmussen kan kun sige godmorgen og bestille øl på swahili. Han blev alligevel ansat som tolk. Video: Karoline Lunddal Dam
Kultur er afgørende
Sprogforsker Michael Ejstrup fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er enig.
- Alle sprog er kulturbundne til hver sin kultur. Og det betyder, at den natur og den kultur, der er rundt om de mennesker, der har sproget, får stor betydning for, hvordan det sprog er og fungerer. Så der vil naturligt være fænomener og opfattelser, der er så forskellige, at de ikke kan oversættes, siger han.
For eksempel vil kulturopfattelsen og vanerne hos sydafrikanere være svær at oversætte direkte til engelsk. Det kræver altså, at tolke undervejs kan gribe fat i nuancerne og få dem oversat.
Det gælder også, hvis landene er tættere beslægtet.
- Selv om kulturer er beslægtet som for eksempel Danmark og Sverige, så har vi ofte det, vi kalder false friends. Ting, vi tror er de samme, men ikke er det. Der kommer tit nogle finurligheder ind, der kan give anledning til nogle træls opfattelser af de andre, fortsætter han.
Fejloversættelser i historien
Jimmy Carters "lyst" til Polen
Foto: Larry Downing / Scanpix Denmark (arkiv)
Det startede og sluttede skidt for præsident Jimmy Carter under et statsbesøg i Polen i 1977.
Eller det var det faktisk mest for præsidentens tolk. Steven Seymour havde mere end svært ved at forme Jimmy Carters ord om til polsk i Warszawas lufthavn.
Da Carter for eksempel talte om at "forlade" USA, fik Seymour det oversat til, at han ville forlade USA og aldrig vende tilbage. Derudover blev Carters "lyst" til at lære polakkernes holdninger og ønsker til fremtiden i stedet oversat til seksuel lyst.
I 1980 blev 18-årige Willie Ramirez indlagt på et hospital i Florida i USA. Han var i koma, men havde familien med sig.
Men lægerne misforstod det spanske udtryk intoxicado, som de fejlagtigt oversatte til det engelske intoxicated, som typisk betyder, at man er påvirket af alkohol eller stoffer.
På spansk betyder det blot, at man har indtaget noget. For eksempel spist noget forkert.
Willie Ramirez blev behandlet for en overdosis, hvilket endte med, at han blev lam. I virkeligheden havde han en hjerneblødning.
Sagen har blandt andet ført til en omfattende debat om oversættelser i det amerikanske sygevæsen.
Fejloversættelser kan også have store konsekvenser i diplomatiet. Og især det franske ord demander kan være forvirrende for engelsktalende nationer. Det betyder i virkeligheden at spørge, men demand på engelsk betyder jo kræve. Og det er jo noget helt andet.
Det opdagede franskmændene, da de under en diplomatisk disputs i 1830 sendte et brev til Det Hvide Hus i USA. I brevet stod der "Legouvernement français demande…", hvilket blev fejloversat til, at den franske regering krævede noget af amerikanerne.
Der kom hurtigt et svar tilbage fra den amerikanske præsident, der absolut ikke ville finde sig i, at den franske regering krævede noget af amerikanerne. Der blev dog senere gydet olie på vandene, da fejloversættelsen blev korrigeret.
Den italienske astronom Giovanni Schiaparelli påbegyndte sin kortlægning af planeten Mars i 1877. Her kunne han se nogle tydelige streger, som han på italiensk kaldte canali, hvilket på italiensk betyder floder.
Da det skulle oversættes til engelsk, blev det oversat til canal, som oftest er kanaler, der er bygget af mennesker.
Det fik flere til at opfatte det sådan, at intelligent liv på Mars måtte have bygget dem. Og det gav så en masse fantastifulde mennesker anledning til at forestille sig, at der boede marsmænd på planeten.
Hvad sagde Neil Armstrong egentlig, da han satte sine ben på månen i 1969?
"One small step for man, one giant leap for mankind", vil de fleste nok sige. Eller "Et lille skridt for mennesket, et kæmpe spring for menneskeheden".
Men han insisterer selv på, at han faktisk sagde "a man", og det ændrer jo betydningen til, at det i stedet var "Et lille skridt for et menneske".
Så hvad er egentlig rigtigt? Det har mediet Quartz brugt meget tid på at finde ud af. Den historie kan du læse her på engelsk.