Så stort er det danske forsvar sammenlignet med andre landes
TV 2 har set nærmere på, hvor meget militæret udgør af befolkningen i forhold til en række andre lande.
Onsdag præsenterede regeringen sit nye forsvarsudspil 'Et stærkt værn om Danmark'.
Udspillet indebærer flere oprustninger på forsvarsområdet, blandt andet en ny brigade med 4000 professionelle soldater, som ifølge forsvarminister Claus Hjort Frederiksen (V) skal imødekomme en stigende trussel fra Rusland.
Professor og leder af Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen, kalder udspillet fornuftigt og afbalanceret i forhold til de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark står overfor.
- Forsvarets opgaver bliver redefineret i det her udspil. Hvor vi 2003 lavede et forsvar, der kunne tage til Mellemøsten og forsvare os, så har vi nu et forsvar, der skal sørge for at sige til Putin: "Det er en dårlig ide at udfordre os", siger han om udspillet til forliget, som skal gælde fra 2018 til og med 2023.
Så meget udgør dansk militær af befolkningen
I forbindelse med udspillet fra regeringen har TV 2 kigget nærmere på det danske militær i sin nuværende form, og sammenlignet det med vores nabolande, verdens største økonomier (G8-landene) samt Nordkorea, der på det seneste har raslet gevaldigt med sablerne.
Nedenfor fremgår det, at det aktive danske militær personel, altså de borgere, som står kampklar, udgør cirka 0,37 procent af den danske befolkning, mens det i flere af vores nabolande udgør betydeligt mere. Således udgør det 0,42 procent af den amerikanske befolkning, mens det aktive militære personel udgør 0,56 procent af Ruslands befolkning.
Antallet er rekordhøjt i det nordkoreanske diktatur, hvor kampklare borgere udgør hele 3,76 procent af den samlede befolkning.
- Nogle gange er den paradoksale indsigt, som vi har lært gennem historien, at man skal huske at investere i sit forsvar på et tidspunkt, hvor det rent faktisk kan afskrække en modstander, så de ved, at det er en dårlig ide at indlede en krig. Så kan det være, at krigen aldrig kommer, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen, som tilføjer, at alle andre lande omkring Østersøen har øget deres forsvarsbudgetter.
Langt fra de to procent
Således har russerne øget deres budget meget, svenskerne har øget det en smule, mens polakkerne og de baltiske lande har arbejdet på at få deres forsvarsbudgetter op omkring de to procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Til sammenligning udgør de danske forsvarsudgifter i år 21,7 milliarder kroner, hvilket svarer til omkring 1,17 procent af BNP. Det er dog langt fra NATOs målsætning om, at medlemslandene skal arbejde hen mod at bruge to procent af BNP.
- Danmark er det sidste land i en region præget af en militær krise, som investerer i forsvaret, understreger Mikkel Vedby Rasmussen.
Ser vi nærmere på størrelsen af de militære styrker, fremgår det, at Danmark ligger helt i bund i forhold til de lande, som TV 2 har valgt at sammenligne med.
Også i forhold til vores nordiske nabolande Sverige og Norge, som begge har større militære styrker.
Og mens Kina ligger i bund, når det gælder aktivt militært personel i forhold til procentdele af befolkningen, så råder verdens mest folkerige land samtidig over den største aktive hær i verden med 2.260.000 kampklare soldater.
Nordkorea har tæt på én million kampklare soldater
Således har Kina næsten én million soldater mere til rådighed end det næststørste militær, USA, mens Nordkorea er tæt på at råde over én million kampklare soldater.
Danmark har faktisk investeret meget i sit forsvar de sidste 10 år, påpeger Mikkel Vedby Rasmussen.
- Men det er blevet investeret med henblik på at sende forsvaret ud i den store verden. Nu skal vi have et forsvar, der kommer hjem. Det stiller nogle helt andre krav til, hvad forsvaret skal kunne, og hvor mange penge, vi skal betale for det, siger han.
Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen indebærer det nuværende konfliktniveau i verden en risiko for en krig med Rusland. Derfor mener han, at der er behov for en fornuftig afskrækkelse af russerne - i lighed med situationen under Den Kolde Krig.
- Derved fortæller vi dem, at vi ikke behøver at komme op at slås, og så kan vi slå ind på en anden og mere diplomatisk vej, når den base er sikret, siger han.
Glæde og kritik
Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg glæder sig over regeringens forsvarsudspil. Han hilser særligt en stigning i forsvarsudgifterne med en femtedel velkommen.
- Jeg glæder mig over forslaget om en ny forsvarsplan, som den danske regering har offentliggjort i dag, siger Jens Stoltenberg i en skriftlig kommentar til Ritzau, hvori han også påpeger, at den foreslåede stigning i forsvarsudgifterne med en femtedel i løbet af de næste seks år er særligt velkommen.
Derimod mener formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, Flemming Vinther, at det er unødvendigt og uden militærfagligt belæg, at øge antallet af værnepligtige med 500, sådan som regeringen lægger op til i det nye forsvarsudspil.
- Allerede i dag er der jo rigeligt af værnepligtige at tage. Otte ud af ti bliver hjemsendt, fordi der ikke er plads til dem i strukturen, siger Flemming Vinther, som i stedet mener, at pengene til de ekstra værnepligtige ville være bedre anvendt til at styrke de professionelle soldater.
Samtidig ser han dog positivt på, at der er udsigt til flere penge til Forsvaret.
Helt op til 12,8 milliarder kroner over de næste seks år.
- Det er dejligt, at man for første gang i mange år lægger op til at tilføre penge frem for at spare. Det er der ved Gud brug for, siger Flemming Vinther.