Institut for Menneskerettigheder: Vi kan udvise flere kriminelle, end vi gør
Den Danske Dommerforening erkender forskel på dansk og udenlandsk praksis, når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge.
Det er muligt at udvise flere kriminelle udlændinge, end vi gør i Danmark, mener Institut for Menneskerettigheder.
- De danske domstole har en forkert opfattelse af, hvor meget man kan udvise i Danmark, siger direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, til TV 2.
Udmeldingen kommer dagen efter, at den pakistanske leder af banden Loyal To Familia, Shuaib Khan, har fået en betinget udvisningsdom med en prøvetid på to år. Han er kendt skyldig i at have fremsat trusler mod en betjent i forbindelse med en visitation på Nørrebro natten mellem den 31. juli og den 1. august.
I retten har man lagt vægt på, med henvisning til Menneskerettighedskonventionen, at Shuaib Khan er født og opvokset i Danmark og derfor har ringe tilknytning til Pakistan.
Dommer Kari Sørensen begrunder den betingede udvisning med, at truslerne opstod lettere spontant uden at være planlagt, og at en udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Instituttet for Menneskerettigheder har gennemgået 400 afgørelser fra henholdsvis Menneskerettighedsdomstolen, Højesteret samt Østre og Vestre Landsret. Deres granskning viser, at Danmark langt fra går til kanten af, hvad lovgivningen tillader, når det gælder udvisning af kriminelle unge.
- Vi har med stor forbløffelse kunne se, at der er en overfortolkning af menneskerettighederne i Danmark, fortæller direktøren.
Undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder viser blandt andet, at Menneskerettighedsdomstolen accepterer udvisninger i klart videre omfang end danske domstole på i hvert fald ét meget vigtigt område, nemlig udvisning af udlændinge, der enten er født i Danmark eller er indrejst som barn, og som ikke har børn eller ægtefælle i Danmark.
Dommerforening erkender forskel på praksis
Den Danske Dommerforening siger, på baggrund af undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder, at der er forskel mellem de danske domstoles afgørelser og andre landes, når det gælder udvisning af udlændinge, der har begået alvorlig kriminalitet.
- Jeg erkender, at der tilsyneladende er en forskel mellem de danske og udenlandske domstoles praksis, lyder det fra Mikael Sjöberg, der er formand for Den Danske Dommerforening, til TV 2.
Formanden mener dog, at de danske domstole har holdt sig inden for lovgivningen, når det gælder udvisning af kriminelle udlændinge.
- Der står i udlændingeloven, at vi skal udvise, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er min opfattelse, at vi har gået lige til kanten, siger Mikael Sjöberg.
Formanden for dommerforeningen vil dog nu se nærmere på de afgørelser, som Institut for Menneskerettigheder har gennemgået.
- Jeg kan henholde mig til, at de danske domstole har ment, at vi har fulgt praksis. Det må vi så se, om vi har gjort eller ej.
DF og S kræver svar fra justitsministeren
Flere danske politikere har længe ønsket at stramme udvisningspraksis. Institut for Menneskerettigheder anbefalede i 2011 og 2016 regeringen at pege mere konkret på, hvordan de danske domstole kunne skærpe deres praksis, men det er endnu ikke sket.
Dansk Folkepartis ordfører Peter Kofod Poulsen vil nu drage justitsministeren ind i sagen.
- Det er noget vi skal have kigget efter i sømmene. De regler, som vi laver for domstolene her i Folketinget, ønsker vi også bliver fulgt til dørs, siger han.
Socialdemokraterne er enige i kritikken og kræver også justitsministerens svar på, at Institut for Menneskerettigheder påpeger, at danske domstoles fortolkning af menneskerettighederne er mere restriktiv end lande omkring os, samt at dommerforeningen erkender en forskel på praksis.
- Det bliver justitsministeren nødt til at kigge på. Det er dybt kritisabelt, hvis det forholder sig sådan, siger Socialdemokraternes retsordfører Trine Bramsen, der nu har kaldt justitsminister Søren Pape Poulsen i samråd.