Samfund

Narkohund kidnappet to gange - nu skal Pablo til Afghanistan

Pablo og Michael længst til venstre. Til højre Allan og hans hund, som de skal afløse i Afghanistan. Militærpolitiet/Facebook / Militærpolitiet/Facebook

Narkohunden Pablo, der blev kidnappet to gange på en uge, har fået ny misssion. Nu skal den afsted til Afghanistan.

Pablo er en af de hårde nitter i det danske forsvar.

Narkohunden, der blev kidnappet to gange på en uge, bliver nu udsendt på mission til Afghanistan, oplyser Militærpolitiet i en Facebook-opdatering.

Der har fornyligt været udskiftning af personel og dyr i lejren, da Allan og hund (Dem længst til højre) rejser hjem efter veludført arbejde. Deres opgaver overtages af Michael og hunden Pablo.

Posted by Militærpolitiet on Monday, October 2, 2017

Ifølge Forsvaret, der også har delt nyheden i et opslag på Facebook, skal Michael Johansen og Pablo deltage i Resolute Support Mission i Afghanistan.

Pablo er cirka fire et halvt år gammel og en såkaldt malinois, der ligner en schæferhund.

Opdatering: Pablo blev fundet og er blevet stjålet igen! EFTERLYSYNING: HAR DU SET PABLO? I løbet af tirsdag nat...

Posted by Flyvevåbnet on Tuesday, May 9, 2017

I maj sidste år blev Pablo kidnappet hele to gange på en uge fra sin hundegård hos Flyvevåbnet i Aarhus Nord. Dengang efterlyste Flyvevåbnet Pablo på Facebook i et opslag, som blev delt næsten 15.000 gange.

Ved kidnapning nummer to viste det sig at være to mænd fra Sønderborg på 17 og 21 år, der havde bortført hunden

Og de var hårde ved Pablo. 

- De har farvet ham sort over det meste, og han har to sår på halsen, hvor de har gravet hans chip ud, sagde Michael Johansen til TV 2, da han var blevet genforenet med Pablo, efter politiet havde fundet hunden ved en ransagning i Sabro tæt på Aarhus.

Den 21-årige blev senere sigtet for drabsforsøg i en anden sag.

Den specialtrænede patrulje- og narkohund blev første gang stjålet om natten nogle dage tidligere og genforenet med sin ejer samme aften. Hvem der stod bag den kidnapning, vides ikke.

Allerede dengang var det planen, at Michael Johansen og Pablo skulle udsendes til missionen i Afghanistan - men på grund af de dramatiske begivenheder, blev det udsat, så Pablo kunne komme til hægterne først.

- Familien kommer først, og det har taget hårdt på os allesammen, sagde Michael Johansen dengang.

Narkohunden Pablo er hjemme igen, efter han blev stjålet to gange på en uge. Video: Anne Nordestgaard Dyrehauge

Men nu er både han og og Pablo altså klar til mission i Afghanistan.