Samfund

Misbrugt søster blev anbragt hos norsk plejefar sigtet for sex-forbrydelser mod børn

Amal Hassna blev i 2005 fjernet fra plejefar, der forgreb sig på hende. To år senere blev hun anbragt hos norsk plejefar sigtet for sexforbrydelser.

23-årige Amal Hassna er rystet.

TV 2 Dokumentar har lige fortalt hende, at redaktionens research har vist, at en af de norske plejefædre, hun boede hos under en ulovlig anbringelse i Norge, er tidligere sigtet for sex-forbrydelser mod fire forskellige piger under 18 år.

Det er utilgiveligt.

Amal Hassna

Manden er ikke dømt for forbrydelserne, men på grund af sigtelserne ville manden ikke kunne få en plejetilladelse på grund af norsk praksis på området. Alene mistanken er nok til, at de norske myndigheder ikke ville lade børn bo hos ham.

Alligevel boede den dengang 13-årige Amal altså hos en tidligere sigtet plejefar uden plejetilladelse i størstedelen af de knap 10 måneder, hun var ulovligt anbragt i Norge fra maj 2007 til marts 2008.

- Bare at tænke på, at jeg kunne gennemgå en form for seksuelt misbrug igen, eller jeg kunne risikere at blive voldtaget. Nu har han så ikke rørt mig, men bare tanken om at man sender mig i hænderne på sådan en mand. Jeg får det rigtigt dårligt. Det er utilgiveligt, fortæller Amal Hassna i dokumentaren ”Anbragt – Med vold og magt i vildmarken”.

På det tidspunkt var hun i forvejen offer for sex-overgreb. En dansk plejefar fra Skælskør, hun var anbragt hos i perioden 1999-2005, havde voldtaget hende flere gange.

"Det er et myndighedssvigt"

Det var en leder af et børnehjem, Amal Hassna boede på, der anbragte hende i Norge via det private firma Vildmarksprojektet i 2007. Lederen orienterede Slagelse Kommune om anbringelsen, som kommunen tillod, selvom det er ulovligt at anbringe danske børn i udlandet. På det tidspunkt vidste kommunen, at Amal Hassna som 12-årig havde politianmeldt sin tidligere plejefar fra Skælskør for sex-misbrug.

Men Slagelse Kommune undersøgte ikke, hvilke norske mænd den 13-årige pige var anbragt hos. Faktisk kendte kommunen hverken deres efternavne eller deres præcise adresse. Slagelse Kommune førte heller ikke tilsyn med Amal under anbringelsen, selvom kommunen har pligt til det.

- Det er ikke lovligt. For det første må hun ikke blive anbragt i udlandet. For det andet er vi nødt til at vide, hvem der har hende anbragt, på hvilken baggrund, og hvilke kompetencer de har. Så det er et myndighedssvigt, siger Caroline Adolphsen, der er lektor i børneret fra Aarhus Universitet.

Caroline Adolphsen har gennemgået Amal Hassnas sagsakter, og mener at Slagelse Kommune har begået myndighedssvigt.

Amal Hassna fortæller, at hun ikke gik i skole, mens hun boede i Norge og kun havde meget lidt kontakt med sin familie og andre fra Danmark.

- Jeg har ikke set eller talt med nogen fra kommunen, siger Amal Hassna.

Hvis Slagelse Kommune havde ført tilsyn med Amal Hassna, og havde kontaktet den norske kommune, som plejefaren boede i, så var det måske gået op for sagsbehandleren i Slagelse, at norsk politi i 2001 havde sigtet den norske plejefar for en voldtægt mod en 17-årig pige, to voldtægtsforsøg mod to 14-årige piger og et tilfælde af sex-omgang med en pige på 13 år. Politiet frafaldt sigtelserne uden sag på grund af manglende beviser mod manden, der dengang var under 30.

Amal køres hjem uden varsel

I marts 2008 bliver Amal Hassna pludselig kørt hjem til Danmark. Indtil da har hun fået at vide, at anbringelsen i Norge er på ubestemt tid. Den 13-årige pige tror, at hun skal hjem, fordi hendes tidligere danske plejefar snart skal for retten.

Men TV 2 Dokumentars research viser, at årsagen er en helt anden.

Det går nemlig op for Børneværnet i Sel Kommune, at der bor en dansk pige i området. En pige, der ikke går i  skole. En pige, der bor hos en lokal plejefar, der hverken har eller kan få en plejetilladelse.

Den 28. september sender TV 2 dokumentaren Anbragt - Med vold og magt i vildmarken om hvordan flere danske børn blev anbragt ulovligt i udlandet og fortæller at de blev udsat for vold. Video: Ketil Alstrup Johansen

De norske myndigheder undersøger sagen nærmere. De kontakter blandt andre danske Ole B. Nielsen, der – som leder af Vildmarksprojektet - stod for Amal Hassnas anbringelse i Norge. En anbringelse, der kostede Slagelse Kommune 110.000 kroner om måneden ifølge kontrakten.

Selvom både danske myndigheder og lederen af Vildmarksprojektet bliver advaret af den norske kommune, så får Amal Hassna aldrig at vide, hvorfor hun uden varsel bliver kørt til Danmark og i et par uger bor hos OIe B. Nielsen.

"Ole B. Nielsen blev ikke forskrækket"

I en bekymringsskrivelse fra maj 2008 skriver den norske kommune følgende om en telefonsamtale med projektleder Ole B. Nielsen, der i dag kalder sig selv ”social-cowboy”:

- Han var ikke glad for telefonopringningen fra børneværnet. Han sagde, at ordningen var helt legal – godkendt af norske og danske myndigheder – at de unge bor her i tre måneder, er hjemme i Danmark i en kort periode, og så tilbage i Norge igen.

Under telefonsamtalen oplyser den norske kommune Ole B. Nielsen om politiets sigtelser.

Ole B. Nielsen blev i følge en norsk kommunal sagsbehandler ikke forskrækket, da han fik at vide, at Amal Hassna havde boet hos en plejefar, der tidligere var sigtet for sexmisbrug af børn.

- Ole B. Nielsen blev ikke forskrækket, men sagde, at han ville tjekke det og ringe mig op igen. (…) Han var i stærk forsvarsposition. (…) Han forsvarede anbringelsen af pigen. Vi oplyste om, at vedkommende – som havde pigen boende – ikke var egnet til at have ansvar for en ung pige på den måde, og (vi) oplyste også, at han på grund af sin fortid ikke ville blive godkendt på nogen måde.”

De norske myndigheder kontakter også den nordmand, som hjælper Ole B. Nielsen med at få kontakt til norske plejeforældre. Ifølge den samme bekymringsskrivelse var han tydeligvis klar over, at Amal Hassnas norske plejefar var tidligere sigtet. Han affejer oplysningerne, fordi den plejefar – han har udpeget – kun er sigtet og ikke dømt.

Ambassade advarer kommune

Da Ole B. Nielsen bliver konfronteret af fire tidligere anbragte børn – heriblandt Amal Hassna – under optagelserne til dokumentaren, beklager han ikke, at hun blev anbragt hos en norsk plejefar, der ikke måtte have plejebørn.

I august konfronterede Amal Hassna og tre andre tidligere anbragte børn Ole B. Nielsen med den vold, som de mener, han begik i mod dem. Han afviste deres anklager.

- Amal har jo aldrig nogensinde anmeldt noget sexovergreb fra Norge, svarer Ole B. Nielsen, da TV 2 Dokumentar spørger, hvordan han har det i dag med den anbringelse.

Ifølge Amal Hassna og de tre andre tidligere anbragte børn er Ole B. Nielsen langt fra den eneste ansvarlige for deres ulovlige anbringelser i Norge. I 2007 og 2008 bliver flere danske kommuner advaret om, at noget er galt. Slagelse og Hillerød Kommune er to af dem.

I juni 2008 underretter Kongelig Dansk Ambassade i Oslo nemlig Hillerød Kommune om, at ”en 13-14 år gammel pige” (Amal Hassna, red.) har boet hos en norsk mand, der tidligere er sigtet for sex-forbrydelser. Ambassaden skriver også, at anbringelserne er ulovlige i henhold til norsk lov. At netop Hillerød Kommune kontaktes skyldes, at Ole B. Nielsen på det tidspunkt er tilknyttet et socialt døgntilbud for børn og unge i Hillerød. Ambassaden ved ikke, at pigen, sagen handler om, hører under Slagelse Kommune.

Jeg vil også godt her have lov til at sige undskyld.

Stén Knuth, Slagelses borgmester
Slagelses borgmester Stén Knuth undskylder på vegne af sin kommune for de fejl, der blev begået i forbindelse med søstrene Hassnas anbringelser efter de var blevet fjernet fra overgrebene hos deres plejefar. Video: Ketil Alstrup Johansen

Der er ikke noget der tyder på, at Slagelse Kommune nogensinde modtager underretningen om problemet med Amal Hassnas tidligere plejefar. Hillerød Kommune sender tilsyneladende underretningen videre til institutionen Ringsted Børne og Ungdomscenter i stedet for til Amal Hassnas sagsbehandler i Slagelse Kommune. Alligevel beklager Slagelses borgmester i dag, at Amal Hassna i det hele taget blev anbragt i Norge.

- Jeg forstår godt kritikken, og jeg vil også godt her have lov til at sige undskyld, siger borgmester Stén Knuth, der kalder anbringelsen i Norge dybt kritisabel.

Sigtelser skyldtes landsbysladder

I dag er 23-årige Amal Hassna lettet over, at hun ikke rejste alene med sin tidligere norske plejefar til Thailand, som det kortvarigt var på tale.

Få måneder efter at Amal Hassna kom hjem blev hendes tidligere plejefar fra Skælskør dømt for vold, blufærdighedskrænkelser og sex-misbrug. Han fik fem års fængsel, og byretten fratog ham retten til at være sammen med børn – både på jobbet og i fritiden. En dom, der senere blev stadfæstet af landsretten.

TV 2 Dokumentar har kontaktet Amal Hassnas tidligere norske plejefar, men han vil ikke medvirke i dokumentaren. Han bekræfter at Amal Hassna boede hos ham og hans kone i mange måneder. Han skriver derudover, at han er uskyldig, og at der bare var tale om landsbysladder. Manden og Ole B. Nielsen mener begge to, at han var fuldt ud egnet til at tage sig af omsorgssvigtede danske piger som Amal Hassna.