Anklaget for vold mod anbragte bÞrn: - Jeg stÄr til ridderkorset

I Ă„revis brĂžd danske kommuner loven ved at anbringe bĂžrn i udlandet. Flere af de unge fortĂŠller nu, at de blev udsat for vold af projektlederen.

- Jeg er jo ikke den eneste, det er sket for.

Nogenlunde sÄdan lÞd ordene. Amal Hassna havde lige fortalt journalisten Rikke Dyrberg om sin tid i Norge, hvor hun som 13-Ärig blev anbragt i nÊsten ti mÄneder imod sin vilje. Og hvad vÊrre var, sÄ fortalte hun, at manden, der arrangerede anbringelsen, havde vÊret voldelig mod hende.

Han hed Ole B. Nielsen, var tidligere mekaniker og drev nu Vildmarksprojektet, som stod for at anbringe danske bĂžrn i udlandet.

Men nu sagde Amal altsÄ, at flere bÞrn havde fÄet samme behandling af Ole B. Nielsen. Det lÞd utroligt. For hvis det var rigtigt, hvorfor havde ingen sÄ reageret og anmeldt Ole B. Nielsen til politiet?

Det var udgangspunktet i januar, da jeg (Ketil Alstrup Johansen) sammen med Rikke Dyrberg begyndte at undersĂžge sagen. Rikke havde Ă„ret fĂžr lavet en dokumentar med Amal og hendes to sĂžstre, der viste, hvordan Slagelse Kommune ignorerede en rĂŠkke underretninger om, at pigerne var udsat for vold og seksuelle overgreb i en plejefamilie.

Planen var egentlig, at vi blot ville lave en enkelt dokumentar. Den skulle handle om de tre sĂžstres barndom i tiden, efter at Slagelse Kommune havde fjernet dem fra vold og sexovergreb hos plejefaren. SĂžstrenes papirer viste nemlig, at kommunen ogsĂ„ i Ă„rene efter denne anbringelse svigtede Amal, Sapran og Nanna. Et af de vĂŠrste svigt var, at de tillod Amals ulovlige anbringelse i Norge.

Men da Amal fortĂŠller, at hun langt fra er det eneste danske barn, der har vĂŠret anbragt i Norge med voldsomme oplevelser til fĂžlge, begynder vi at overveje at lave endnu en dokumentar.

For hvis det var rigtigt, at flere andre bÞrn havde vÊret anbragt ulovligt i udlandet via Ole B. Nielsen, og at de ogsÄ havde oplevet vold, sÄ var det jo med stor sandsynlighed ikke kun Slagelse Kommune, der havde svigtet udsatte bÞrn. Der kunne vÊre tale om et langt stÞrre myndighedssvigt, som blev nÞdt til at blive afdÊkket.

“Jeg har skullet rette alle mine unge ind”

Sagerne er alle omkring 10 Ă„r gamle, og der var fra begyndelsen ikke mange spor at gĂ„ efter. Men Amal havde kontakt til en anden pige, som hun havde mĂždt i Norge. Vi finder frem til hende og har valgt at kalde hende Selma, da hun kun vil medvirke anonymt. Vi kender naturligvis hendes rigtige navn.

Jeg ville ende som en luder, der suttede en pik for en rĂžd cecil.

Selma om hvad Ole Nielsen sagde til hende
Selma var 13 Ă„r, dengang hun blev kĂžrt til udlandet af Ole Nielsen. Hun var med til at konfrontere ham med anklagerne om vold i august, men har valgt at vĂŠre anonym i programmet.
Selma var 13 Ă„r, dengang hun blev kĂžrt til udlandet af Ole Nielsen. Hun var med til at konfrontere ham med anklagerne om vold i august, men har valgt at vĂŠre anonym i programmet. Foto: Sebastian Fernblad / TV 2

- Jeg er kommet videre fra dengang, og jeg synes bare, det er meget rart, at jeg ikke skal sÊttes i bÄs, og at jeg ikke skal genkendes for det her, for jeg er ikke kun det her, fortÊller hun i dag.

Selma fortĂŠller os en historie om Ole B. Nielsen, som lyder endnu grovere, end det Amal har fortalt. Hun var 13 Ă„r gammel i marts 2007, da hun uden varsel blev hentet fra sit hjem. Det var hendes mor, der havde bedt kommunen om at ivĂŠrksĂŠtte en frivillig anbringelse af Selma, da forholdet mellem mor og datter var meget dĂ„rligt.

Selma beskriver, at Ole B. Nielsen under transporten til hendes nye plejeforĂŠldrene i Sverige havde opfĂžrt sig mĂŠrkeligt. Han var begyndt at tale grimt og nedvĂŠrdigende til hende.

- Jeg ville ende som en luder, der suttede en pik for en RÞd Cecil pÄ Istedgade. Ingen vil have mig, og ingen vil tro pÄ mig, hvis jeg siger det, fortÊller hun.

IfĂžlge Selma drejede han ned ad en Ăžde skovvej, og hun gik i panik. For hvem var den her mand, som hun sad helt alene med et ukendt sted i Sverige?

- I desperation tager jeg rattet og drejer sÄdan til venstre hÄrdt ned, fordi jeg tÊnkte, hvis den drejer ned i sÄdan en grÞft, sÄ kan jeg lÞbe, husker hun.

Men Ole B. Nielsen reagerede hurtigt. Han rettede bilen op, og stoppede den. En lÊngere seance udspillede sig nu. Ole B. Nielsen smadrede Selmas telefon, da han smed den ud af vinduet. Og ligesom Amal fortÊller Selma, at Ole B. Nielsen pressede hende ned i bunden af bilen, mens han rÄbte ad hende. Til sidst tog han kvÊlertag pÄ hende, sÄ det sortnede for hendes Þjne.

- Og sÄ kigger han mig bare i Þjnene, og sÄ slipper han og siger: "Er du fÊrdig nu? HÞrer du efter nu? Jeg har skullet rette alle mine unge ind," fortÊller Selma.

Derefter kÞrte de videre mod plejeforÊldrene, og Selma fik at vide, at hvis hun sagde noget om det, sÄ ville han komme og fjerne hende og kÞre hende til det nordlige Norge.

KĂžreturen er vores fĂžrste pĂŠdagogiske vĂŠrksted

Statusrapport fra Ole Nielsens arbejdsgiver

Alt dette var jo Selmas pÄstand, og hun ville kun medvirke anonymt, sÄ det var ikke nok til, at vi kunne viderebringe sÄ alvorlige anklager. Men vi fik Selmas samtykke til at sÞge aktindsigt i hendes sag.

Her kunne vi se, at KĂžbenhavns Kommune havde lavet en aftale med firmaet Ambolten om Selmas anbringelse, og at hun skulle igennem en “observation/ferie og motivationsperiode” i Sverige/Norge. Prisen var 124.000 kroner per mĂ„ned.

Ejeren af firmaet Ambolten var Thorleif Rasmussen, og han hyrede Ole B. Nielsen til at udfÞre anbringelsen. Der stÄr intet i kontrakten om de svenske plejeforÊldre, som Selma blev anbragt hos.

Sandheden kommer altid frem

Da vi gÄr Selmas papirer igennem, finder vi en statusrapport, som Thorleif Rasmussen har skrevet om Selma den 30. april 2007. I rapporten stÄr fÞlgende:

”KĂžreturen er vores fĂžrste pĂŠdagogiske vĂŠrksted, hvor kontakt og tillid forsĂžges. (
) I Selmas tilfĂŠlde skete det mĂ„ske ved lidt vel hĂžj tale.”

Der stÄr ogsÄ, at Selma boede hos Olle og Anette pÄ et hestestutteri nÊr Jönköping, der hedder Kalvefalls.

Vi finder frem til Selmas plejefar, der hedder Olle Forsell, og vi ringer til ham. Reaktionen er overvĂŠldende.

HĂžr dokumentationen her
Olle Forsell blev kontaktet af Ole Nielsen for ti Ă„r siden, og spurgt om han ville vĂŠre plejefar for danske bĂžrn. Han beskriver i dag Ole Nielsen som manipulerende.
Olle Forsell blev kontaktet af Ole Nielsen for ti Ă„r siden, og spurgt om han ville vĂŠre plejefar for danske bĂžrn. Han beskriver i dag Ole Nielsen som manipulerende. Foto: Sebastian Fernblad / TV 2

Olle Forsell fortĂŠller, at han har ventet pĂ„ vores opkald i 10 Ă„r.

For han husker tydeligt Ole B. Nielsen, og at bÞrnene anklagede ham for vold. Derfor har han i 10 Är gemt et hÄndgribeligt bevis mod Ole B. Nielsen. Han har nemlig en pilleÊske liggende med piller, der er udskrevet til Ole B. Nielsen. Medicin som Ole B. Nielsen havde sagt, at plejeforÊldrene skulle give til en dansk dreng ved navn Karsten Nielsen, der ogsÄ var anbragt hos dem.

Til sidst i samtalen begynder Olle Forsell at grĂŠde. For efter Selma blev fjernet, har han kontaktet en rĂŠkke personer i Danmark for at stoppe Ole B. Nielsen, men ingen har reageret.

- Jeg har haft sÄ mange tanker om den pige. Sandheden kommer altid frem. Derfor har jeg gemt medicinen og alle mails fra dengang, fortÊller Selmas tidligere plejefar.

Judo-greb som bĂžrnetest

Vi beslutter, at vi sammen med Selma og Amal kĂžrer op til Olle Forsell og Anette Ryd pĂ„ hestestutteriet Kalvefalls Ăžst for Jönköping. De har ikke set Selma i 10 Ă„r, og de er meget glade for at se hende igen, og de har meget at snakke om. Det gik nemlig dramatisk for sig den dag, hvor Ole B. Nielsen kom og fjernede Selma.

Efter Selmas tre fÞrste uger hos de svenske plejeforÊldre ankom Ole B. Nielsen med den danske dreng Karsten. Han var 16 Är gammel. Olle og Anette havde sagt ja til at fÄ en pige mere i pleje, men nu stod Ole B. Nielsen der altsÄ med en dreng.

Set i bakspejlet var det helt vanvittigt.

Olle Forsell, svensk plejefar

Ole B. Nielsen forklarede, at de skulle give drengen piller for at berolige ham. Alprazolam og Truxal. Morgen og aften. I alt syv piller dagligt. Svenskerne undrede sig over, at Ole Nielsens eget navn stod pĂ„ pilleĂŠsken med Truxal, men han forklarede, at det var en psykiater, der udskrev dem i hans navn, sĂ„ de kunne bruges i akutte situationer. PlejeforĂŠldrene fik ogsĂ„ at vide, at Ole Nielsen havde givet Karsten en Truxal pĂ„ vej til Sverige.

De fÞrste par dage gav plejeforÊldrene Karsten sovemedicinen Alprazolam, men den anti-psykotiske medicin Truxal fik han aldrig. Han var jo en helt normal dreng, tÊnkte de svenske plejeforÊldre, sÄ hvorfor medicinere ham?

FĂžr han kĂžrte vĂŠk, sagde Ole B. Nielsen noget andet, som undrede de svenske plejeforĂŠldre.

- Han var stoppet et sted med de unge, og som han sagde til os, sÄ tager han et judo-greb pÄ dem for at se, om de reagerer udad eller indad. Vi spurgte, om det var nÞdvendigt, men han sagde, at det var meget vigtigt. Og ja, set i bakspejlet var det helt vanvittigt, siger Olle Forsell.

BĂžrnene fortalte plejeforĂŠldrene, hvad Ole B. Nielsen havde gjort ved dem, men i begyndelsen troede Olle Forsell og Anette Ryd ikke pĂ„ dem. Ole B. Nielsen havde nemlig sagt, at bĂžrnene ikke var til at stole pĂ„.

Forbandede lille luder

Plejefaren Olle Forsell husker, hvordan Karsten og Selma efter nogle uger bliver kÊrester, men de varme fÞlelser fÞrer ogsÄ skÊnderier med sig. Til sidst vurderer Olle Forsell, at det ikke gÄr at have de to anbragt samme sted, og derfor ringer han til Ole B. Nielsen og beder ham om at finde et nyt sted til Karsten.

- Men da Ole kom, sÄ kom han for at hente dig, forklarer Anette Ryd og peger pÄ Selma.

Hun uddyber:

- Og sÄ sagde vi: "Nej, nej, nej, det er Karsten, der skal videre". Du skulle blive. Og der begyndte konfrontationen.

De svenske plejeforĂŠldre fortĂŠller, at de konfronterede Ole B. Nielsen med bĂžrnenes anklager, og at han begyndte at opfĂžre sig aggressivt og tale nedladende om Selma.

- Han blev fuldstÊndig vanvittig og stod og rÄbte op om, at den forbandede lille luder, hun bare spredte sine hvide lÄr for hvilken som helst mand, der kom kravlende, husker Olle Forsell.

Derefter beordrede Ole Nielsen begge bÞrn ind i sin bil, og sÄ kÞrte han dem vÊk fra den svenske plejefamilie. De blev efterfÞlgende anbragt ved hver sin plejefamilie i Norge.

“Cover, cover, cover”

Olle Forsell viser os flere mails fra dengang. De viser, at han i ugerne, efter at Ole B. Nielsen fjernede Karsten og Selma, skrev flere gange til lederen af institutionen TeglgÄrdslund i HillerÞd, som pÄ det tidspunkt drev firmaet Ambolten og dermed var Ole Nielsens arbejdsgiver.

Her beskriver han den vold, de to bĂžrn fortalte om, medicineringen af Karsten og Ole Nielsens aggressive opfĂžrsel under afhentningen.

Det var Thorleif Rasmussen, der var leder af institutionen TeglgÄrdslund, men vi finder i researchen ud af, at han dÞde for tre Är siden.

Til gengĂŠld kan vi se i Olle Forsells gamle mails, at en psykolog ved navn Torben Kjeldsen besvarer en af hans mails.

- Vi er i Þjeblikket ved at udrede sagsforlÞbet. Thorleif er blevet opereret, sÄ derfor er vi nÞdt til fÞrst at svare grundigt pÄ jeres brev i nÊste uge, skriver psykologen.

Men Olle Forsell fortÊller, at han aldrig hÞrte tilbage fra psykologen eller andre pÄ TeglgÄrdslund.

- Man har en nyttig idiot, som laver det job, som ingen andre pÄ det sociale omrÄde vil lave, og sÄ cover, cover, cover, mener Selmas tidligere plejefar.

Vi ringer til psykologen Torben Kjeldsen og forelĂŠgger ham oplysningerne.

Han kan godt huske sagen, men han forklarer, at han regnede med, at Thorleif Rasmussen eller Ole B. Nielsen selv havde taget sig af henvendelsen fra den svenske plejefar.

Torben Kjeldsen var tilknyttet som psykolog ved flere af de anbringelser i udlandet, som Ole B. Nielsen stod at arrangere. I dag er han afdelingsleder i Odsherred Kommune.
Torben Kjeldsen var tilknyttet som psykolog ved flere af de anbringelser i udlandet, som Ole B. Nielsen stod at arrangere. I dag er han afdelingsleder i Odsherred Kommune. Foto: TV 2 og TV 2 Øst

- AltsĂ„ jeg havde ikke det ledelsesansvar pĂ„ det tidspunkt. Det er jeg sikker pĂ„, at Thorleif har taget sig af. Jeg er ked af at hĂžre det, fordi det er noget vĂŠrre mĂžg, mĂ„ jeg sige ligeud, hvis ikke der er nogen, der har kontaktet dem, siger Torben Kjeldsen i et telefon-interview.

Psykologen forklarer ogsÄ, at han aldrig spÞrger hverken Selma eller Karsten direkte, om de var udsat for vold af Ole Nielsen. Han Þnsker ikke at medvirke i et tv-interview.

Ingen reaktion fra kommuner

Olle Forsell skrev ogsÄ en mail direkte til HillerÞds borgmester, som dengang var socialdemokraten Nick HÊkkerup.

HillerĂžd Kommune bekrĂŠfter, at Olle Forsell har skrevet til Nick HĂŠkkerups rigtige mailadresse, men at mailen ikke er registreret i kommunens it-system.

HillerĂžd kommune forklarer desuden:

- Nick HÊkkerup havde sekretÊrbistand, som ogsÄ hjalp med e-mails.

Her er mailen, som Olle Forsell sendte til borgmesteren i HillerĂžd, der dengang var socialdemokraten Nick HĂŠkkerup. HillerĂžd kommune bekrĂŠfter, at email-adressen er korrekt, men at plejefarens mail ikke er registreret i it-systemet.
Her er mailen, som Olle Forsell sendte til borgmesteren i HillerĂžd, der dengang var socialdemokraten Nick HĂŠkkerup. HillerĂžd kommune bekrĂŠfter, at email-adressen er korrekt, men at plejefarens mail ikke er registreret i it-systemet. Foto: Privat mail

Vi skriver til Nick HÊkkerup, der udover at vÊre tidligere borgmester i HillerÞd ogsÄ er tidligere minister. Vi spÞrger ham, om han kan huske sagen og fÄr fÞlgende korte svar:

- Jeg kan ikke huske sagen, og jeg kommenterer af princip ikke sager fra mine tidligere ministeromrÄder eller min borgmestertid, sÄ jeg kan ikke hjÊlpe dig.

Olle Forsell fÞler, at han mÞder en mur af tavshed, men han giver ikke op. Han har nemlig fÄet kontakt til Selmas tidligere aflastningsfamilie i Danmark. Faren i familien underretter Selmas sagsbehandler i KÞbenhavns Kommune om den mulige vold.

Sagsbehandleren forlanger en redegÞrelse fra Thorleif Rasmussen, der var leder af bÄde firmaet Ambolten og institutionen TeglgÄrdslund.

I den skriver Thorleif Rasmussen blandt andet, at Selmas telefon “rþg ud af vinduet”, og at “Ole holdt fast i hendes krave”.

Vi skulle have fulgt hende tĂŠttere under anbringelsen og lyttet mere til hende.

KĂžbenhavns Kommune om Selma

Men KÞbenhavns Kommune spÞrger aldrig Selma, hvordan hun oplevede turen op til de svenske plejeforÊldre. Kommunen stiller sig tilsyneladende tilfreds med redegÞrelsen, og Ole Nielsen kan sÄledes fortsÊtte sine anbringelser af Selma, Amal, Karsten og andre danske unge uden at skulle forholde sig til bÞrnenes anklager.

Da vi i maj kontakter KĂžbenhavns Kommune, takker kommunen nej til til at udtale sig med den begrundelse, at det er en gammel sag. Men i august skiftede kommunen mening og sendte os fĂžlgende svar om Selma:

- Vi har simpelthen ikke haft godt nok styr pÄ anbringelsen. Hun skulle ikke have vÊret anbragt uden for Danmark, og vi skulle have fulgt hende tÊttere under anbringelsen og lyttet mere til hende.

Den dag Selma og Amal Hassna besĂžger den tidligere plejefar Olle Forsell, der overdrager han dem Ole Nielsens Truxal-piller, som han har gemt i ti Ă„r. Video: Ketil Alstrup Johansen

Ole Nielsens egen anti-psykotiske medicin

Hvis KÞbenhavn eller HillerÞd kommune dengang havde kontaktet den svenske plejefar, sÄ ville de have fundet ud af, at Karsten havde vÊret udsat for ulovlig medicinering.

Det viser den pilleĂŠske med Ole Nielsens eget navn pĂ„, som Olle Forell har gemt. Pillerne blev udskrevet til Ole B. Nielsen to Ă„r, fĂžr han gav medicinen til Karsten Nielsen pĂ„ vej til Sverige.

- Det er bestemt ikke lovligt, fordi der er jo en grund til, at det er en lĂŠgeforbeholdt behandling at anvende receptpligtig medicin. Straframmen er afhĂŠngig af omstĂŠndighederne. Alt fra en bĂždestraf til fĂŠngsel, forklarer Anette Lykke Petri, der er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.

"Ole Nielsen - mod nervÞs lidelse. 1 tablet 4 gange daglig." Ole Nielsen brugte altsÄ sin egen anti-psykotiske medicin til at medicinere drengen Karsten. Foto: Jesper Mauritzen / TV 2

Hun tilfÞjer, at Truxal, der er anti-psykotisk medicin, kan pÄvirke hjerterytmen og i vÊrste fald fÞre til dÞdsfald.

Den dag, Ole B. Nielsen kĂžrer Karsten til Sverige, skriver Ole B. Nielsen til Frederikssund Kommune, der har ansvaret for Karstens anbringelse, at han samarbejder med en psykiater ved navn Flemming BjĂžrndal.

Derfor ringer vi til psykiateren og spĂžrger, om han nogensinde har udskrevet medicin til Karsten.

- Aldrig. Det siger mig intet. Jeg kender ikke til den sag eller til, at Ole skulle have givet Truxal, som han selv har fÄet udskrevet. Jeg har ikke samarbejdet med Ole. Han pynter pÄ mange ting, siger Flemming BjÞrndal.

Han brugte voldtĂŠgten i mod mig

Efter vores besĂžg hos Olle Forsell tager vi til Heidal i Norge sammen med Amal.

Her interviewer vi flere af de plejefamilier, som har haft danske bĂžrn boende.

Mange af dem fortĂŠller, at Ole B. Nielsen betalte dem kontant. PlejeforĂŠldrene fik typisk omkring en tredjedel af det belĂžb, som bĂžrnenes hjemkommuner betalte for anbringelsen. Typisk kendte de danske kommuner ikke plejeforĂŠldrenes prĂŠcise adresse, selvom det var deres pligt at fĂžre tilsyn med bĂžrnene.

Han mente, at jeg var en lille billig luder, der havde fortjent det.

Simone Aars

Flere af de norske plejeforÊldre fortÊller, at de unge var bange for Ole B. Nielsen. Amals fÞrste plejefar, Thomas Ulekleiv, husker, at Ole B. Nielsen fortalte ham, at han bare skulle tage hÄrdt fat i Amal.

En anden norsk plejefar fortÊller, at to af bÞrnene sagde direkte til ham, at Ole B. Nielsen havde vÊret voldelig og taget kvÊlertag pÄ dem.

En tredje norsk plejefar ved navn Per Skogum hjĂŠlper os i kontakt med Simone Aars - en dansk pige, der var anbragt hos ham i 2007, da hun var 15 Ă„r gammel.

Vi kontakter Simone og mÞder hende pÄ en café i HelsingÞr, hvor hun fortÊller om en barsk episode med Ole B. Nielsen.

Simone Aars er i dag gift, har to bÞrn og bor i HelsingÞr. Men selvom det er ti Är siden, sÄ bliver hun stadig pÄvirket, nÄr hun tÊnker pÄ oplevelserne med Ole Nielsen.
Simone Aars er i dag gift, har to bÞrn og bor i HelsingÞr. Men selvom det er ti Är siden, sÄ bliver hun stadig pÄvirket, nÄr hun tÊnker pÄ oplevelserne med Ole Nielsen. Foto: Sebastian Fernblad / TV 2

Ligesom Amal var Simone blevet kĂžrt til en plejefamilie i Norge mod sin vilje. Kort forinden var hun blevet voldtaget. Simone var derfor en stille og indelukket pige hos den norske plejefamilie, der egentlig forsĂžgte at behandle hende godt.

Under et besÞg i Norge giver Ole Nielsen Simones plejeforÊldrene besked pÄ, at hun kun mÄ ringe hjem til sin mor én gang om ugen i fem minutter. Simone klager over reglen, som hun mener er helt uretfÊrdig. Hun spÞrger ham derfor: Hvordan ville du selv have det, hvis det var dine bÞrn, der kun mÄtte ringe til dig i fem minutter ad gangen?

- Han begynder til at starte med at rÄbe og skrige ad mig og sige, at jeg ikke skal blande hans familie ind i det her. Og han begynder at kaste mig ned i gulvet og lÊgge mig i forskellige greb og holde mig fast, husker Simone og uddyber:

- Han brugte det mod mig. Han mente, at det var min egen skyld, at jeg var blevet bortfĂžrt og voldtaget. Han mente, at jeg var en lille billig luder, der havde fortjent det.

Simone Aars forklarer, at hun ved sit andet mĂžde med Ole Nielsen, blev udsat for fysisk og psykisk. Video: Ketil Alstrup Johansen

Selvom det er over 10 Är siden, og Simone Aars har et godt liv med mand, to bÞrn og fast arbejde i dag, sÄ pÄvirker episoden med Ole B. Nielsen hende stadig. Hun overvejer i ugevis, om hun vil stÄ frem eller ej. Til sidst siger hun ja. Hun synes, at det er vigtigt, at sandheden kommer frem.

HelsingĂžr Kommune Ăžnsker ikke at medvirke i et tv-interview, men de har skrevet til TV 2 Dokumentar:

- HelsingĂžr Kommune erkender, at anbringelsen var en klar fejl. Det vil vi gerne undskylde over for Simone.

7ud af 10: Ole B. Nielsen var voldelig

EfterhÄnden finder vi frem til ti danske unge, der alle har vÊret anbragt i udlandet som bÞrn via Ole B. Nielsen. FÊlles for de unge er, at de var omsorgssvigtede bÞrn dengang - en var forÊldrelÞs, andre var bÞrn af misbrugere. Vi beder dem fortÊlle, hvad de kan huske om deres anbringelse og Ole Nielsen, uden at sige hvad andre har sagt.

7 af de 10 fortĂŠller uafhĂŠngigt af hinanden, at Ole B. Nielsen var voldelig over for dem.

Han vred armene rundt pÄ mig, han kvalte mig, slog mig i maven.

Karsten Thorvald Nielsen

En af dem er Karsten Thorvald Nielsen. Det var ham, der boede sammen med Selma hos Olle Forsell og Anette Ryd i Sverige. Vi finder hans navn i sagsakter, som vi fĂ„r efter at have sĂžgt aktindsigt i HillerĂžd Kommunes tilsyn med institutionen TeglgĂ„rdslund.

Karsten bor i dag i Esbjerg, hvor han er ved at tage en HF-eksamen. Han vil gerne videreuddanne sig til sygeplejerske i psykiatrien. Karsten forklarer, at han som 16-Ärig under en druktur begik et rÞverisk overfald pÄ en mand, der havde givet ham og en kammerat et lift. Drengene slog ham ned og stjal hans bil.

- Det er jo noget, jeg stadig skammer mig over, fortĂŠller Karsten Nielsen.

Efter overfaldet kunne Karsten ikke blive boende pÄ den institution, han var anbragt pÄ. Han bliver derfor hentet af Ole B. Nielsen i marts 2007. Karsten forklarer, at de kÞrer pÄ motorvejen. Pludselig stopper Ole B. Nielsen bilen i nÞdsporet.

- SÄ tager han selen af og kigger pÄ mig og siger: Hvordan har du det med, at du slog en mand, du ikke kendte? SÄ siger jeg: Det ved jeg ikke. Og sÄ gik han fuldstÊndig amok pÄ mig. Han vred armene rundt pÄ mig, han kvalte mig, slog mig i maven, og bukkede alting rundt pÄ mig, husker Karsten.

Han forklarer, at det flere gange sortnede for hans Ăžjne.

Det er ikke tilladt at bruge magt mod et anbragt barn, medmindre barnet er til fare for sig selv og andre. Og hvis man bruger magt, skal episoden indberettes til den kommune, der har ansvaret for barnet. Der er ingen indberetning blandt Karstens papirer.

Karsten Thorvald Nielsen er 27 Är og lÊser HF i Esbjerg. Hans mÄl er at videreuddanne sig til sygeplejerske og arbejde i psykiatrien.
Karsten Thorvald Nielsen er 27 Är og lÊser HF i Esbjerg. Hans mÄl er at videreuddanne sig til sygeplejerske og arbejde i psykiatrien. Foto: Sebastian Fernblad / TV 2

Efter anbringelsen i fÞrst Sverige og sÄ Norge bliver Karsten anbragt pÄ institutionen TeglgÄrdslund, hvor Ole B. Nielsen ogsÄ arbejder. Her opstÄr der endnu en voldsom episode mellem de to. Karsten ender pÄ skadestuen med to sÄr ved tindingen, men det er Ole B. Nielsen, der bliver tilbudt krisehjÊlp.

To uger senere bliver episoden indberettet som en lovlig magtanvendelse til HillerĂžd Kommune. I indberetningen stĂ„r der om Karsten: â€Han begynder at true Ole B. Nielsen og slĂ„r efter Ole B. Nielsen.”

Karstens forklaring er helt anderledes, og den er ikke med i indberetningen. Dermed var indberetningen i strid med reglerne. Det vurderer Frederikssund Kommune knap et Ă„r senere, og Caroline Adolphsen, der er lektor i bĂžrneret ved Aarhus Universitet, er enig.

FÞrst 10 mÄneder senere lytter nogen til Karsten.

“Det var jo fuldkommen forrykt”

I Karstens sagsmappe, som vi fÄr aktindsigt i, ligger et fem sider langt ordret referat af en samtale, han har med en familieplejekonsulent i 2008.

I referatet kan vi lése detaljerede beskrivelser af forskellige krénkelser, som Karsten anklager Ole B. Nielsen for – ikke mindst volden i bilen i nþdsporet og den ulovlige medicinering med, hvad der ser ud til at vére Ole B. Nielsens egen Truxal.

Indholdet af referatet passer meget prĂŠcist med det, Karsten fortĂŠller os, da vi ringer til ham ni Ă„r senere.

Vi ringer til familieplejekonsulenten, der fortÊller, at han dengang optog samtalen med Karsten og derefter skrev en underretning til HillerÞd Kommune om mulig vold, fordi det ikke var fÞrste gang, at han stÞdte pÄ Ole B. Nielsens navn.

- Der var lignende historier, som den Karsten fortalte om. Ole B. Nielsen var meget truende over for de her unge. Han havde dem pÄ tomandshÄnd, og sÄ lavede han de mest besynderlige ting med dem, husker han.

Konsulenten fortĂŠller, at han havde hĂžrt flere unge sige, at Ole B. Nielsen havde taget deres mobiltelefoner og smidt dem ud af vinduet i sin bil.

- Min forstÄelse af Ole var, at han brugte den her truende adfÊrd til at holde de unge pÄ plads. SÄ da jeg stÞdte pÄ Karsten i forbindelse med, at jeg blev ansat i Frederikssund Kommune, sÄ reagerede jeg. For netop at fÄ det lukket. Det var jo fuldkommen forrykt, mener han.

Men Ole B. Nielsen fik ikke frataget retten til at arbejde med bĂžrn. Han blev heller ikke meldt til politiet. Og Ole B. Nielsens firmaer - Rejseprojektet og Vildmarksprojektet - blev heller ikke lukket af myndighederne.

Man kan ikke anbringe bĂžrn i udlandet. Det er simpelthen ulovligt

Caroline Adolphsen, lektor i bĂžrneret, Aarhus Universitet

Selvom konsulenten fra Frederikssund Kommune sendte den alvorlige underretning om Karsten til HillerÞd Kommune i juli 2008, sÄ fortsatte Ole B. Nielsen med at anbringe danske bÞrn i udlandet i flere Är.

FuresĂž Kommune brugte ham for eksempel til to anbringelser i Norge, Finland og Spanien i 2009-2010, og HelsingĂžr Kommune brugte ham indtil 2011 til en anbringelse i bĂ„de Spanien og Danmark.

Vi har lavet en rundspþrge til sjéllandske kommuner, der viser, at 13 kommuner brugte ham til anbringelser i udlandet i 00’erne. Flere kommuner kalder anbringelserne for observationsperioder.

- Man mÄ ikke anbringe bÞrn i udlandet. Det, at de kalder det observation eller ferie, Êndrer ikke pÄ, at tre mÄneder jo ikke er en weekendtur. SÄ det er en de facto anbringelse, og man kan ikke anbringe bÞrn i udlandet. Det er simpelthen ulovligt, fastslÄr Caroline Adolphsen, der er lektor i bÞrneret ved Aarhus Universitet.

“Jeg var knaldhamrende dygtig”

I mÄnedsvis forsÞger vi forgÊves at fÄ Ole B. Nielsen til at medvirke i dokumentaren. Amal og Rikke Dyrberg opsÞger ham sÄgar pÄ hans bopÊl, men han nÊgter at kommentere pÄ de unges anklager om blandt andet vold. Men en aften ringer min telefon pludselig.

Det er Ole B. Nielsen. Han har ombestemt sig. Han vil alligevel godt stille op til et tv-interview.

Ole B. Nielsen siger ogsÄ ja til at mÞde Amal, Selma, Simone og Karsten.

MĂždet bliver intenst og hĂžjrĂžstet. Den frygt, de tidligere anbragte fĂžlte, da de var bĂžrn, er forvandlet til vrede.

Jeg har vÊret sÄ dygtig, og jeg stÄr til ridderkorset.

Ole B. Nielsen
MĂždet mellem Ole B. Nielsen og de fire unge foregik i august. De konfronterede ham med de anklager om vold, som de siger, han begik mod dem for ca. ti Ă„r siden
MĂždet mellem Ole B. Nielsen og de fire unge foregik i august. De konfronterede ham med de anklager om vold, som de siger, han begik mod dem for ca. ti Ă„r siden Foto: Sebastian Fernblad / TV 2

PĂ„ mĂždet afviser Ole B. Nielsen de unges anklager om vold. Han forklarer, at det var de unge, der var voldelige mod ham.

Ole B. Nielsen har heller ikke kaldt pigerne for luder. Det er en misforstÄelse, siger han.

- I nogle situationer bliver man nÞdt til at sige sÄdan her til en pige: "Hvis du fortsÊtter med at komme pÄ Christiania, sÄ ender du i et prostitueret miljÞ". Det kan godt vendes af jer til i nogle ophÞjede diskussioner, at jeg stÄr og nedgÞr jer og siger: "Du er en luder", siger Ole Nielsen.

Ole B. Nielsen benĂŠgter dog ikke det hele. Han erkender, at han brugte magt mod de fire, da de var bĂžrn. Magtanvendelser, som han aldrig indberettede, hvilket er i strid med reglerne.

- En magtanvendelse skal registreres og indberettes til den relevante anbringende kommune, og det skal den jo selvfĂžlgelig for at sikre sig, at det, der er sket, er lovligt, eller hvis det ikke er lovligt, at man kan gĂžre noget ved det, forklarer Caroline Adolphsen, der er ekspert i bĂžrneret.

Da Karsten spÞrger ind til den ulovlige medicinering af ham selv, forklarer Ole B. Nielsen, at han dengang talte i telefon med en psykiater, der sagde, at Ole B. Nielsen skulle give Karsten en Truxal-pille. Pillerne, der ifÞlge etiketten pÄ pilleÊsken var udskrevet til Ole B. Nielsen selv, havde psykiateren udskrevet i Ole B. Nielsens navn til brug i akutte tilfÊlde, forklarer han. Men Ole B. Nielsen nÊgter at fortÊlle, hvem psykiateren er.

MÄ vi fÄ navnet pÄ den lÊge, du pÄstÄr, du har talt med?

- At have en lÊge i forhold til en ung er et meget personligt forhold, og jeg gÄr ikke ind i, hvilke unge der havde hvilke lÊger. Det er dybt personligt, svarer Ole B. Nielsen.

Karsten fortĂŠller i dag, at han hverken har haft nogen psykiatrisk diagnose eller nogensinde fĂ„et udskrevet anti-psykotisk medicin.

Da mĂždet er ved at slutte, siger den tidligere mekaniker, at han er stolt af, at han kunne rumme de - ifĂžlge ham - voldelige bĂžrn dengang.

- Jeg har vÊret sÄ dygtig, og jeg stÄr til ridderkorset. Jeg var knaldhamrende dygtig, siger Ole B. Nielsen, mens de unge ryster pÄ hovedet.

Under interviewet med TV 2 Dokumentar og i det efterfĂžlgende mĂžde med de tidligere anbragte unge, der afviser Ole Nielsen at have vĂŠret voldelige. Det var de unge der var voldelige mod ham. Video: Ketil Alstrup Johansen

Syv ud af ti tidligere anbragte bĂžrn anklager altsĂ„ Ole B. Nielsen for vold, som han ifĂžlge de syv begik, mens han fik hundredetusindvis af skattekroner for at give dem socialpĂŠdagogisk stĂžtte.

Flere plejeforĂŠldre husker, at de unge var bange for Ole Nielsen. En norsk plejefar husker, at Ole B. Nielsen sagde, at han bare skulle tage hĂ„rdt fat i Amal. En anden norsk plejefar husker, at hans danske plejebĂžrn anklagede Ole B. Nielsen for at vĂŠre voldelig og tage kvĂŠlertag pĂ„ dem. Selma og Karstens tidligere plejefar fra Sverige, Olle Forsell, husker, at Ole B. Nielsen selv forklarede, at han brugte judo-greb for at teste bĂžrnene, og at han kaldte en 13-Ă„rig Selma for en luder.

Er det din pÄstand, at alle de her personer lyver?

- Nej. Jeg har haft meget, meget voldelige unge mennesker. NÄr man fÄr meget, meget voldelige unge mennesker, sÄ skal man regne med, der kommer mange beskyldninger mod én, og det kan jeg godt rumme som projektleder, svarer Ole B. Nielsen.

Men hvad med plejeforÊldrene? De kommer ogsÄ med beskyldninger.

- Jeg kan godt rumme, hvis de fÞler sig fornedret. Hvis de fÞler, at deres opgave er blevet taget fra dem, fordi de ikke var dygtige nok. SÄ kan jeg godt rumme, at de gÄr ind sammen med bÞrnene og finder en eller anden fÊllesnÊvner for, at han var dum, ham Ole. Lederen er tit dum. Det kan jeg godt rumme.

Tre af de piger, vi har interviewet, og to plejeforĂŠldre siger, at du brugte ordet ”luder” over for de her piger. Hvorfor bruger du den slags ord over for bĂžrn?

- Jeg kan godt rumme, at der er nogen, der mener, at jeg har sagt det ene og det andet og det tredje. Det kan jeg godt rumme. Jeg er dybt uenig, men jeg kan godt rumme det.

Vi har talt med otte unge, der var i din varetÊgt som bÞrn. De fortÊller, at du talte grimt til dem, og at du truede dem. Syv af dem fortÊller ogsÄ, at du var fysisk voldelig. Mener du selv, at du var egnet til at tage dig af dem?

- Jeg var fantastisk. Jeg fik kun voldelige unge mennesker. Der var ikke andre, der ville have dem. Og nÄr du fÄr meget voldelige unge mennesker, sÄ skal du vÊre sikker pÄ én ting og det er, at du fÄr meget kritik, og den modtager jeg ogsÄ gerne. SÄ jeg er pisse hamrende dygtig. Jeg er ked af at sige det. Jeg tror sgu ikke, der var ret mange, der kunne nÄ mig til mere end hertil (sokkerne, red.), fordi ellers havde de nok gjort det.

TV 2 interviewede Ole B. Nielsen i starten af juli. Vi kontakte ham fÞrste gang i marts 2017. Han fortÊller, at selvom hans navn stÄr pÄ pilleÊsken med Truxal, sÄ har han aldrig selv taget medicinen.
TV 2 interviewede Ole B. Nielsen i starten af juli. Vi kontakte ham fÞrste gang i marts 2017. Han fortÊller, at selvom hans navn stÄr pÄ pilleÊsken med Truxal, sÄ har han aldrig selv taget medicinen. Foto: Jesper Mauritzen / TV 2

Amal Hassna og Karsten Nielsen har nu politianmeldt Ole B. Nielsen for vold.

Politiet har indstillet efterforskningen af Karstens anmeldelse, fordi de mener, at sagen blev forÊldet fem Är efter gerningstidspunktet - altsÄ i 2012.

Amal afventer stadig udfaldet af sin politianmeldelse.

Ole B. Nielsen fortĂŠller, at han i 2013 stoppede med at arbejde med anbragte bĂžrn og lukkede firmaet Vildmarksprojektet. I dag er han fĂžrtidspensionist.