Nyt fængsel til Danmarks 'værste banditter' er klar - fangerne bliver styret på en helt ny måde

I dag blev Danmarks mest moderne fængsel indviet. Se en mosaik af nogle af de nye ting, der skal gøre fængslet til Danmarks mest sikre.

I dag var det festligt med ministerbesøg og indvielse, da Danmarks nye fængsel blev indviet på det nordlige Falster lige ved motorvej E47 mod Rødbyhavn.

Når dagligdagen indfinder sig, og de første indsatte ankommer den 30. oktober, bliver det givetvis mindre festligt.

Men det vil stadig være noget for sig selv.

Storstrøm Fængsel bliver Danmarks – nogle siger endda Europas – mest moderne fængsel. Der bliver plads til 250 indsatte, der får lys og luft, kunst og egne badeværelser, men også de mest gennemtænkte sikkerhedsforanstaltninger, man endnu har set herhjemme.

- Der er jo aldrig nogen, der er blevet et bedre menneske af at sidde i et grimt fængsel. Men tag ikke fejl: Det er ikke nogen lejrskole, det er stadigvæk iskold afsoning, siger formanden for Fængselsforbundet Kim Østerbye.

Seks meter mur

Den seks meter høje og 1,3 kilometer lange betonmur, der omkranser fængselsområdet og effektivt adskiller det fra nabolandsbyerne Skerne og Gundslev, leder da heller ikke umiddelbart tankerne hen på en lejrskole.

Den fungerende chef for det nyåbnede fængsel Michael Gjørup tror da også, at Storstrøm Fængsel bliver ’Danmarks sikreste fængsel’, selv om han næsten ikke kan få sig selv til at sige det:

- Lige så snart jeg har stået og sagt, at det er Danmarks sikreste fængsel, så sker der et eller andet, der gør, at jeg ikke har kunnet holde ord. Så jeg er lidt varsom med at love sådan noget. Men man skal i hvert fald arbejde virkelig ihærdigt for at komme ud herfra, slår han fast.

Se nogle af de nye sikkerhedstiltag i Storstrøm Fængsel her. Artiklen fortsætter nedenfor.

'Banditterne' kommer

Ved dagens åbning var det justitsminister Søren Pape (K), der holdt festtalen. Det store byggeri til en milliard kroner har været i gang siden det første spadestik blev taget tilbage i 2012.

I talen så han med glæde frem til den dag, hvor ’nogle af landets største banditter’ flytter ind:

- Jeg glæder mig til at besøge fængslet igen, når der er fyldt op. Når vi får nogle af de værste banditter herind og sidde. Fordi her sidder de godt! Og her er der også et personale, der forhåbentlig kan glæde sig over de mest moderne faciliteter, for det er vores personales sikkerhed og tryghed, der er helt afgørende for, at det her bliver en succeshistorie, sagde justitsministeren.

Almindeligt, lukket fængsel

Når fængslet engang er fyldt, skal det rumme 250 af Søren Papes ’banditter’, der fordeles på fængslets fem afdelinger – fire almindelige afdelinger med hver 54 pladser og en særligt sikret afdeling med 34 pladser.

- Det er et helt almindeligt lukket fængsel for folk med længere fængselsstraffe eller folk, der udfordrer os så meget, at de ikke kan være i et åbent fængsel. I den særligt sikrede afdeling er det indsatte, der kunne finde på at flygte eller indsatte, der er særligt voldsomt udadreagerende, fortæller fængslets fungerende chef, Michael Gjørup.

 Tidligere var landets lukkede fængsler delt op, så de hver især rummede særlige grupper af de hårdeste fanger. Indsatte med tilknytning til Hells Angels sad i Horsens og i København, mens Bandidos-tilknyttede typisk sad i Nyborg og i København.

Men sådan en opdeling er hverken mulig eller nødvendig længere.

- Det er ikke meningen, at det skal opdeles efter bander ligesom i gamle dage. De gamle bander har jo sluttet fred og kan godt omgås. Og med de nye bander skifter det jo fra uge til uge, hvem de er i konflikt med. Men når vi kan lade dem afsone i afdelinger med kun syv indsatte, så kan vi jo dele dem og flytte dem og styre dem på den måde, siger formanden for Fængselsforbundet Kim Østerbye.

Syv på en afdeling

Ideen med de små afdelinger er central for filosofien i det nye fængsel. Ikke mindre end 1900 døre i hele fængslet gør det muligt at dele fængslet fleksibelt op og hurtigt, så fangerne bliver skærmet fra hinanden, hvis der er optræk til uro.

- Vores udgangspunkt er, at de indsatte i de normale afdelinger vil opleve en sektionering, der gør, at man ikke er ude i det brede fællesskab i dagligdagen. Al færden inde i fængslet, når man for eksempel deltager i boldspilsaktiviteter og sådan noget, er styret, og man bliver godkendt til at deltage. Ideen er, at man kan tilbringe hele sin afsoning i sådan en boenhed med syv indsatte, fortæller Michael Gjørup.

Fine forhold, stor sikkerhed

Til gengæld er forholdene i de små enheder så bedre og mere moderne, end de indsatte er vant til fra andre af landets fængsler.

Hver celle er på 12 kvadratmeter, hvilket er betydeligt mere end de seks-syv kvadratmeter de indsatte må nøjes med andre steder. Hver celle har eget toilet og bad, en seng, to skabe, et køleskab, et fjernsyn, et bord, en stol og en reol. Og eget samtaleanlæg, så den indsatte altid kan komme i kontakt med vagten.

Vridsløses afløser

De moderne afsoningsforhold er en helt bevidst opgradering af de indsattes vilkår. Storstrøm Fængsel har hele tiden været ment som afløser for det gamle Vridsløselille Statsfængsel på den københavnske Vestegn, hvis historie går helt tilbage til 1859 og ikke længere var tidssvarende.

Vridsløselille er nu helt tømt for almindelige afsonere, og rummer kun 20 asylsøgere, der afventer udvisning.

Samtidigt er antallet af indsatte i de danske fængsler imidlertid faldet så meget, at åbningen af Storstrøm Fængsel kan komme til at betyde en overkapacitet af fængselspladser. Som resultat forventes, at yderligere et eller to af de mindre danske fængsler samt en række arresthuse vil blive lukket.

Det er dog endnu ikke afgjort, hvor lukningerne vil ramme.