For første gang i flere år vil kommuner investere i børnene - sådan ser det ud hos dig

De steder, hvor forliget er klar, investeres der samlet 120 millioner.

De seneste ĂĄr har mange kommuner svunget sparekniven pĂĄ børneomrĂĄdet.

Men i ĂĄr kan forældre, vuggestuer og dagsinstitutioner se frem til at fĂĄ penge fra kommunernes budgetter.

Investeringer i børneområdet

  • 2014: Kommunerne sparer 100 millioner kroner pĂĄ børneomrĂĄdet
  • 2015: Kommunerne sparer 50 millioner kroner pĂĄ børneomrĂĄdet
  • 2016: Kommunerne sparer 146 millioner kroner pĂĄ børneomrĂĄdet
  • 2017: Kommunerne investerer foreløbigt 120 millioner kroner pĂĄ børneomrĂĄdet

Kilde: BUPL

Forligsforhandlingerne er endnu ikke faldet pĂĄ plads for alle kommunerne, men de steder, hvor forliget er klar, ligger der en samlet investering pĂĄ 120 millioner kroner til børneomrĂĄdet. Det viser en gennemgang af de kommunale budgetter, som BUPL’s lokale fagforeninger har foretaget.

- Det er rigtig dejligt, at vi fĂĄr flere penge, for det er hĂĄrdt tiltrængt, siger Elisa Bergmann, formand for BUPL.

Foreløbigt planlægger 39 kommuner at investere i børneomrĂĄdet, mens 18 kommuner vil spare pĂĄ børnene. I de resterende 41 kommuner ser det ud til, at budgetterne holdes i ro.

Se nederst i artiklen fordelingen over hver kommunes investering i børneområdet.

Investeringer giver flere pædagoger

De seneste ĂĄrs besparelser har ifølge Elisa Bergmann haft en stor betydning for børneomrĂĄdet. Særligt for normeringen. 

En undersøgelse fra marts viser, at 75 procent af pædagogerne pĂĄ en tilfældig dag i februar eller marts var alene med den samlede børnegruppe. Pædagogerne var i gennemsnit alene med en børnegruppe pĂĄ 17 børnehavebørn i 56 minutter.

Hvis normeringen skulle være helt optimal, hvilket ville betyde, at pædagoger ikke stod alene med børnegruppen, og hvor børnene fik tilstrækkelig stimulering, trivsel og udvikling, skulle omrĂĄdet have 4000 flere pædagoger, forklarer Elisa Bergmann.

- Hvis vi tager ja-hatten pĂĄ, og de 120 millioner kroner stiger til 200 millioner kroner, som er vores mĂĄlsætning, nĂĄr alle kommuner har forhandlet deres budget pĂĄ plads, vil der kun gĂĄ 8 til 10 ĂĄr, før vi er der, hvor det er ansvarligt i forhold til nominering, siger hun og uddyber:

- 200 millioner kroner lyder mĂĄske som et stort beløb, men det svarer blot til cirka 500 pædagogstillinger. Det er kun et lille skridt mod en genopretning af kvaliteten i vuggestuer og børnehaver.

Men selvom BUPL er glade for kommunernes investering i børneområdet, mener de ikke, at det er tilfældigt, at midlerne kommer i et kommunalvalgsår.

- Politikerne har en tendens til at skrue op for investeringerne, nĂĄr det er valgĂĄr. Men sĂĄ strammer de skruen igen i ĂĄrene efter. Det betyder, at vores omrĂĄde bliver ved med at stĂĄ for skud, og at vi aldrig fĂĄr den nødvendige genopretning.

Kommuneforsker: Politik er taktik

Kommuneforsker Ulrik Kjær er enig i, at investeringen kan være udtryk for en smart politisk strategi inden det kommende kommunalvalg.

- Politik er taktik. Politikerne tænker over, hvornĂĄr det er smartest at give penge, og hvornĂĄr det er smartest at spare. Derfor vil man se, at besparelser ligger lige efter kommunalvalg. Og nĂĄr man er ved det næste valg, begynder man at dele lidt ud.

Ifølge Ulrik Kjær giver det ogsĂĄ god mening at tilføre flere midler til børneomrĂĄdet forud for et kommunalvalg, da omrĂĄdet er meget synligt for borgerne

- Det er de tunge velfærdsomrĂĄder, som politikerne gerne vil have taget op i valgkampen. Det er det, der i sidste ende kan gøre, at vælgerne sætter et kryds hos dem.

Børneområdet kræver investeringer

BUPL offentliggjorde et lignende Danmarkskort i september sidste ĂĄr. Her planlagde kommunerne besparelser pĂĄ over 140 millioner kroner pĂĄ børneomrĂĄdet. Nedskæringer ville for eksempel betyde færre pædagoger til børnene, tidligere overgang fra vuggestue til børnehave og flere lukkedage.

Men lokale demonstrationer og pres på lokalpolitikerne fik flere kommuner til at droppe besparelserne. BUPL-formand Elisa Bergmann håber, at man i år kan gå skridtet videre og ikke bare fjerner besparelser – men også får kommunerne til at investere i børnene.

- Vi skal huske på, at normeringerne er historisk dårlige i daginstitutionerne. Der er brug for reelle investeringer. Ikke bare på grund af kommunalvalget. Børnetallet stiger med 56.000 børn i alderen 0-5 år over de kommende otte år, og det kræver altså flere pædagoger, siger hun.

De endelige budgetter ude i kommunerne skal forhandles færdige inden udgangen af oktober.

Se hvor langt din kommune er i processen fra budgetkatalog til vedtagelse, og hvordan din kommune lægger op til, at 0-5 års området skal prioriteres næste år.

Kommunale investeringer i børneområdet for 2018