Nu åbner Aarhus Letbane - og her er der andre trafikløsninger på vej i landet

16x9
Smilets by er det første sted i Danmark, hvor letbanen kommer til at køre. Foto: Henning Bagger / Scanpix Denmark

Trafikkøerne bliver længere, og togpropperne større. Læs her, hvordan de største danske byer løser fremtidens trafik - og hvad eksperter synes om det.

Engang var de danske veje stort set tomme på en søndag formiddag. Sådan er det ikke længere. Aldrig før har presset på vejene været så stort.

Og med regeringens nylige beslutning om at sænke registreringsafgiften, forventer eksperter, at der kommer endnu flere biler.

Derfor er det nødvendigt at tænke nyt, siger Michael Knørr Skov, der er afdelingschef i Plan og trafik hos Cowi. Han rådgiver blandt andet om løsninger for fremtidens trafik.

- Det er på mange måder dyrt for os, når trafikken sander til, og trenden er, at den kommer til at sande endnu mere til. Den bedste måde at holde den i skak på, er ved at have nogle alternativer klar, siger han.

Aarhus’ løsning er letbanen, som efter måneders forsinkelse torsdag indvies for øjnene af flere tusinde nysgerrige blikke. Men det er ikke kun Aarhus, der rider med på letbanebølgen.

Der er mange flere projekter på vej i landet fire største byer. Dem kan du læse om herunder.

Fremtidens trafik - Se, hvilke projekter der er i gang

Letbanen er den mest populære

Danmarks første letbane kører fra torsdag Aarhus. Den strækker sig over 110 kilometer, har 49 stationer og forventes at få 56.100 daglige påstigninger.

Aarhus Letbanes to togtyper: Stadler Variobahn (tv.) og Stadler Tango (th.).
Aarhus Letbanes to togtyper: Stadler Variobahn (tv.) og Stadler Tango (th.). Foto: Aarhus Letbane

Og dermed er smilets by med på en tendens, der vinder frem over det meste af Europa som et alternativ til bus og tog, siger Mette Olesen, der har skrevet Ph.d om letbaner.

- Der er kamp om kvadratmeterne, fordi flere vil bo i byen, og hvis transporten skal kunne fungere, så er letbanen et godt bud. Busser kan klare et almindeligt pres, mens metroer kan klare et højt, og letbanen ligger derimellem, siger hun og fortsætter:

- Letbanen er meget attraktiv, fordi den kører på skinner. Den er ikke lige til at flytte rundt med, og derfor er der grundlag for at udvikle byen omkring letbanen.

Og dét har flere danske byer luret.

Odense og København er også på vej

I Odense er de nemlig også i fuld gang med at bygge en letbane. Den skal gå fra Tarup i det nordvestlige Odense via Odense Banegård, SDU og Odense Universitetshospital til Hjallese i syd.

Første etape af den i alt 21 kilometer lange letbane forventes at stå færdig i 2020, og 35.000 passagerer forventes at stige på hver dag.

Du kan se ruten herunder:

Også københavnerne kan, hvis alt går efter planen, hoppe på letbanen i 2023/2024. Den skal køre de 28 kilometer fra Ishøj til Lyngby, og dermed mindske trafikken på Motorvej O3.

Letbanen får 28 stop stop undervejs, og vil for det meste køre adskilt fra trafikken.
Letbanen får 28 stop stop undervejs, og vil for det meste køre adskilt fra trafikken. Foto: Hovedstadens Letbane

Og der er brug for letbanerne, siger Michael Knørr Skov:

- Som fagmand vil jeg sige, at byerne gør det helt rigtige ved at satse på den kollektive trafik. Den skal være så stærk, at man har et tilbud til folk, som er pålideligt, og som kan få dem til at droppe bilen.

- Men det vigtigste er faktisk, at vi har en god balance mellem de kollektive trafikløsninger og så løsninger for biler og cykler. Begge dele af er afhængige af hinanden.

BRT-busser i Aalborg

Foruden Aarhus, København og Odense er der ønsker om at lave en letbane, der kører fra Vejle til lufthavnen i Billund, men der ligger endnu ingen godkendelse.

Også Aalborg nåede at komme i gang med letbaneplanerne, men så trak regeringen støtten.

Derfor har Aalborg nu fundet en anden transportform, som skal løse fremtidens trafikpropper: BRT-busser (Bus Rapid Transit, red.)

- Den kommer til at køre på samme vilkår som en sporvogn, der kører gennem byen. Busserne er bare meget lange og får ikke sine egne skinner, men egne vejbaner, og så kommer der perroner og stationer med niveaufri ind- og udstigning, som betyder, at man kan spare tid på hver station, siger Jesper Schultz, der er civilingeniør i Aalborg Kommune og projektleder på projektet.

Da det nordjyske letbaneprojekt gik i vasken, var byrådet tvunget til at gøre noget andet i forhold til at løse problemerne med den kollektive trafik.

I morgenmyldretrafikken fra kl. 7.12 – 8.06 kører 21 busser på den travleste rute i Aalborg, som går fra midtbyen ud mod universitetet. Busserne transporterer 1.600 mennesker på den lille time, og med det nye universitetshospital i byen, forventes tallet at stige.

Derfor tog det kun byrådet to uger at blive enige om den nye løsning, der skal fungere fra 2020, og Jesper Schultz glæder sig:

- Der er grænser for, hvor mange busser man kan køre igennem sit vejnet. Hvis de ikke når over vejen, inden det bliver rødt, blokerer de jo for eksempel for den øvrige trafik. Det kommer ikke til at ske med de nye busser, fordi de får deres egen bane, og fordi vi vil forsøge at begrænse biltrafikken ved at lukke nogle sideveje, siger han.

Cykler er en vigtig del af ligningen

Ifølge Michael Knørr Skov er BRT-busserne den næstbedste løsning. Først og fremmest fordi der endnu ikke er busser på markedet, der kan rumme ligeså mange passagerer som letbanetoget, men også fordi der er forskel på komforten.

- Selvom busserne har sine egne baner og får prioritering i lyssignalerne, så er kørslen ikke helt ligeså glidende, som kørslen med letbanen vil være, siger han.

En af de helt store fordele er dog, at BRT-busserne er billigere at etablere, understreger han.

Noget andet, der er forholdsvist billigt at indtænke i fremtidens trafikløsninger, er cykeltrafikken, siger Michael Knørr Skov.

København er verdens førende cykelby. Et af de steder, hvor der er meget cykeltrafik er på Dronning Louises Bro på Nørrebro, hvor tusindvis passerer på deres cykler hver dag.
København er verdens førende cykelby. Et af de steder, hvor der er meget cykeltrafik er på Dronning Louises Bro på Nørrebro, hvor tusindvis passerer på deres cykler hver dag. Foto: Morten Germund / Scanpix

En undersøgelse viser nemlig, at cyklen bliver valgt til, så længe ruten er under fem kilometer – er strækningen længere, står folk af. Og derfor er den tohjulede vigtig at tænke ind i trafikplanerne:

- Vi arbejder meget med cykelparkering i nærheden af kollektiv trafik, og kombinationen af kollektiv trafik og cykling er generelt noget, man tænker rigtig meget på i landets fire største byer, siger Michael Knørr Skov.

Metro Cityring

De fleste, der har været i København inden for de seneste år, har nok også bemærket, at København har gang i lidt af et projekt. Faktisk det største anlægsprojekt i mere end 300 år.

Metro Cityringen.

Cityringen vil med sin 15,5 kilometer lange underjordiske tunneler forbinde København H, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Den nye metrolinje får 17 underjordiske stationer, og på to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv, kan du skifte til de eksisterende metrolinjer.

I juli 2019 forventes den at køre.

Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt.
Det vil tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt. Foto: Metroselskabet/Peter Sørensen

Selvkørende biler

Foruden letbane, BRT-busser, metro, tog og cykler kommer de selvkørende biler også til at spille en rolle i fremtidens trafik.

Flere politikere peger på, at det er spildte penge at investere for meget i kollektiv trafik, fordi biler snart kan køre selv. Men sådan er det ikke, siger Michael Knørr Skov.

For nok kan man udnytte tiden i bilen på en helt anden måde, men de selvkørende biler giver ikke øget mobilitet, lyder det.

- Tværtimod vil trængslen på vejene stige, når flere kører bil. Derfor er der et kraftigt behov for, at vi stadig investerer i god og let kollektiv trafik i vores byer. Det skal være rygraden i fremtidens trafik. Ikke de førerløse biler, siger Michael Knørr Skov.

Ifølge COWI koster bilkøer hvert år samfundet mere end 10 milliarder kroner, fordi danskere kommer for sent på arbejde.