Aktivister vil have verdenshavets største skraldeø anerkendt som stat
Flere end 100.000 mennesker forsøger at gøre affaldsområde på størrelse med Frankrig til verdens nyeste nation.
Verdens yngste land kommer måske snart til at hedde Skraldeøerne.
I hvert fald hvis det står til den amerikanske klimaforkæmper og tidligere vicepræsident Al Gore samt flere end 100.000 andre personer, som har skrevet sig op til at modtage statsborgerskab i den vordende nation.
Det skriver Quartz.
Kampagnen er arrangeret af miljøorganisationen Plastic Oceans Foundation og underholdningsmediet LadBible.
Tidligere på måneden indgav de en formel ansøgning til FN om at anerkende verdenshavenes største affaldsområde som verdens land nummer 196.
Folkene bag har sågar allerede skabt flag, frimærker, pas og valuta til Skraldeøerne.
Mindst fem flydende øer
Efter årtiers plastikforurening manifesterer menneskehedens forkærlighed for det formbare, men svært nedbrydelige materiale, sig nu som mindst fem gigantiske øer af plastik.
Samlet og båret af havstrømme flyder øerne rundt i verdenshavene. Og den største, The Great Pacific Garbage Patch ud for Californiens kyst, er altså nu på størrelse med Frankrig.
Selvom man taler om plastikøer, er de enorme affaldsområder ikke fysisk faste, men snarere en ekstra høj koncentration af plastikaffald og partikler af vidt forskellig størrelse og alder.
Stykkerne varierer fra colaflasker, sikkerhedshjelme og Gameboy-dele til tandbørster, vatpinde og kontaktlinser. Men mest af alt består området af det såkaldte mikroplast på mindre end fem millimeter, som i mange tilfælde ikke kan ses med det blotte øje.
Så Skraldeøernes måske kommende beboere skal satse på svømmelektioner frem for fast grund under fødderne.
Kamp for selvstændighed
Trods den manglende fasthed påberåber kampagnen for Skraldeøernes selvstændighed sig alligevel retten til at kalde den stadigt voksende affaldsbunke for en stat.
Ifølge FN’s Montevideo-konvention fra 1993 skal et område kunne opfylde visse kriterier for at blive anerkendt som land: Afgrænse et territorium, danne en regering, interagere med andre stater og have en permanent befolkning.
Flere af disse betingelser mener Skraldeøernes støtter at kunne opfylde – om end ud fra en vis fortolkning samt henvisninger til tvivlstilfælde. For eksempel Taiwan, der ikke formelt anerkendes som stat af samtlige medlemmer af det internationale samfund.
Selvmordsstat
Lykkes mediestuntet, så Skraldeøerne bliver anerkendt som land, vil området automatisk blive omfattet af FN’s internationale miljøaftale, som blandt andet forpligter andre stater til at bidrage med at ”bevare, beskytte og genoprette sundhed og integritet i verdens økosystem”.
Dermed bliver det internationale samfund i bund og grund forpligtet til at rydde affaldet af vejen og eliminere plastiklandet.
Lykkes det ikke at anerkende Skraldeøerne som land, vil kampagnen stadig have sat fokus på det voksende problem med plastikaffald i verdenshavene og i miljøet generelt. Herunder i de fødevarer, vi som mennesker indtager.
Hastigt voksende problem
Ifølge FN’s miljøprogram, UNEP, er der eksempelvis 500 gange flere plastikpartikler i verdenshavene end stjerner i Mælkevejen. Og for hovedpersonerne i det populære TV 2-program 'Kurs mod fjerne kyster' var plastikproblemet umuligt at overse.
Hos UNEP-DHI Center for Vand og Miljø, der er et samarbejde mellem FN’s miljøprogram, UNEP, og Danmarks Teknologiske Institut, DTU, kalder leder Peter Koefoed Bjørnsen koncentrationerne bekymrende og problemet hastigt voksende.
Han efterlyser derfor handling og foreslår at løse plastikproblemet gennem bedre genanvendelse, større anvendelse af bionedbrydelig plast og bedre kontrol med ikke-nedbrydelige plasttyper.