Samfund

Aktivister vil have verdenshavets største skraldeø anerkendt som stat

Flere end 100.000 mennesker forsøger at gøre affaldsområde på størrelse med Frankrig til verdens nyeste nation.

Verdens yngste land kommer måske snart til at hedde Skraldeøerne.

I hvert fald hvis det står til den amerikanske klimaforkæmper og tidligere vicepræsident Al Gore samt flere end 100.000 andre personer, som har skrevet sig op til at modtage statsborgerskab i den vordende nation.

Det skriver Quartz.

Kampagnen er arrangeret af miljøorganisationen Plastic Oceans Foundation og underholdningsmediet LadBible.

Tidligere på måneden indgav de en formel ansøgning til FN om at anerkende verdenshavenes største affaldsområde som verdens land nummer 196.

Folkene bag har sågar allerede skabt flag, frimærker, pas og valuta til Skraldeøerne.

Sådan kan et pas til Skraldeøerne komme til at se ud.
Klimaforkæmper og USAs tidligere vicepræsident Al Gore støtter Skraldeøernes selvstændighed og er landets første æresborger.

Mindst fem flydende øer

Efter årtiers plastikforurening manifesterer menneskehedens forkærlighed for det formbare, men svært nedbrydelige materiale, sig nu som mindst fem gigantiske øer af plastik.

Der findes mange havområder med store koncentrationer af mikroplastik. Her ses hvor de fem største bevæger sig. Den største samling skrald findes i den nordlige del af Stillehavet (øverst i midten).

Samlet og båret af havstrømme flyder øerne rundt i verdenshavene. Og den største, The Great Pacific Garbage Patch ud for Californiens kyst, er altså nu på størrelse med Frankrig.

Et bud på Skraldeøernes mulige flag.

Selvom man taler om plastikøer, er de enorme affaldsområder ikke fysisk faste, men snarere en ekstra høj koncentration af plastikaffald og partikler af vidt forskellig størrelse og alder.

Stykkerne varierer fra colaflasker, sikkerhedshjelme og Gameboy-dele til tandbørster, vatpinde og kontaktlinser. Men mest af alt består området af det såkaldte mikroplast på mindre end fem millimeter, som i mange tilfælde ikke kan ses med det blotte øje.

Så Skraldeøernes måske kommende beboere skal satse på svømmelektioner frem for fast grund under fødderne.

Kamp for selvstændighed

Trods den manglende fasthed påberåber kampagnen for Skraldeøernes selvstændighed sig alligevel retten til at kalde den stadigt voksende affaldsbunke for en stat.

Kampagnen for Skraldeøernes selvstændighed er også kommet med et bud på landets pengesedler. Her 50 af valutaen 'debris', som kan oversættes til 'vraggods' eller 'fragmenter'.

Ifølge FN’s Montevideo-konvention fra 1993 skal et område kunne opfylde visse kriterier for at blive anerkendt som land: Afgrænse et territorium, danne en regering, interagere med andre stater og have en permanent befolkning.

Flere af disse betingelser mener Skraldeøernes støtter at kunne opfylde – om end ud fra en vis fortolkning samt henvisninger til tvivlstilfælde. For eksempel Taiwan, der ikke formelt anerkendes som stat af samtlige medlemmer af det internationale samfund.

Selvmordsstat

Lykkes mediestuntet, så Skraldeøerne bliver anerkendt som land, vil området automatisk blive omfattet af FN’s internationale miljøaftale, som blandt andet forpligter andre stater til at bidrage med at ”bevare, beskytte og genoprette sundhed og integritet i verdens økosystem”.

Dermed bliver det internationale samfund i bund og grund forpligtet til at rydde affaldet af vejen og eliminere plastiklandet.

Lykkes det ikke at anerkende Skraldeøerne som land, vil kampagnen stadig have sat fokus på det voksende problem med plastikaffald i verdenshavene og i miljøet generelt. Herunder i de fødevarer, vi som mennesker indtager.

Hastigt voksende problem

Ifølge FN’s miljøprogram, UNEP, er der eksempelvis 500 gange flere plastikpartikler i verdenshavene end stjerner i Mælkevejen. Og for hovedpersonerne i det populære TV 2-program 'Kurs mod fjerne kyster' var plastikproblemet umuligt at overse.

Hos UNEP-DHI Center for Vand og Miljø, der er et samarbejde mellem FN’s miljøprogram, UNEP, og Danmarks Teknologiske Institut, DTU, kalder leder Peter Koefoed Bjørnsen koncentrationerne bekymrende og problemet hastigt voksende.

Han efterlyser derfor handling og foreslår at løse plastikproblemet gennem bedre genanvendelse, større anvendelse af bionedbrydelig plast og bedre kontrol med ikke-nedbrydelige plasttyper.

Sådan begrænser du dit plastikaftryk

  1. Drop plastikposen

    Den gennemsnitlige levetid for en plasticpose er cirka 12 minutter, inden den bliver smidt ud. Til gengæld kan den overleve 500 år i verdenshavene, hvor skildpadder og andre havdyr ofte tror, den er mad.

    Brug i stedet genbrugsposer og beholdere til mad.

  2. Skip sugerøret

    Hver dag bliver mere end en milliard plastiksugerør brugt i højest 20 minutter og smidt i skraldespanden. Og selvom sugerøret ser tilforladeligt ud, er det et af de mest almindelige stykker plastikaffald i oceanerne.

    Drik i stedet direkte af glas eller flaske – eller brug et metalrør.

  3. Luft tøjet, og giv fleecetrøjen en pause

    En enkelt fleecejakke kan afgive 1900 fibre i en enkelt vask. Også andet syntetisk tøj kan med fordel vaskes med større mellemrum og med mere skånsomme omdrejningshastigheder på vaskemaskinen.

  4. Alternativ tandbørste

    Tandbørster bliver sjældent genbrugt af andre.

    Prøv derfor et mere nedbrydeligt alternativ til plastik, for eksempel en tandbørste lavet af bambus.

  5. Læg låg på malingen

    Når du vasker malerbørsten i håndvasken, sender du milliarder af mikro- og nanopartikler ned i afløbet.

    Vask i stedet børsten i en glaskrukke med mild sæbe og varmt vand, og aflever den samme sted som dine malingrester.

  6. Hav din egen flaske med

    En enkelt halvlitersflaske kan ende som næsten en kilometer små stykker langs strandkanten. I 2016 blev der i Danmark alene solgt 90 millioner liter vand på flaske.

    Køb i stedet en glas- eller metalflaske, som du kan bruge igen og igen. Er du til vand med brus, er sodavandsmaskiner også et gyldigt alternativ.

  7. Snup et lift

    Tæt på to milliarder nye bildæk rammer verdens veje hvert år.

    Plastikstøv fra dækkene blæser eller skylles væk og ender ofte i verdens vandreserver som en af de største forureningskilder.

    Del i stedet bilen med andre, tag offentlig transport eller snup cyklen, som trods alt har mindre dæk.

Kilder: Orb Media, Euromonitor International, Carbon Trust