Dansk drikkevand skal undersøges for plastik
Miljø- og Fødevareministeriet ønsker en pålidelig måling af, om det danske postevand indeholder plastikstykker.
En ting er kalk i vandet. En anden er plastik.
Derfor ønsker miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nu en pålidelig måling af kvaliteten af det danske drikkevand, når det kommer til plastikpartikler - så danskerne kan få vished om, hvorvidt deres drikkevand er forurenet med plastik eller ej.
Det sker, efter en undersøgelse fra Cphbusiness Laboratorie og Miljø i denne uge har påvist plastikrester i samtlige 48 prøver fordelt på 16 husstande i 12 af Region Hovedstadens kommuner.
Undersøgelsen er dog så videnskabeligt usikker, at myndighederne ikke kan konkludere noget ud fra den, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.
- Vi har derfor støttet udviklingen af en pålidelig målemetode. Jeg forventer, at den er klar til brug inden for få måneder, og jeg vil bede Miljøstyrelsen om så hurtigt som muligt derefter at måle for mikroplast i drikkevandet, udtaler Esben Lunde Larsen.
Hvad er mikroplast?
- Plastikstykker på mindre end 5 mm. De fleste er dog mindre end 1 mm og kan ikke ses med det blotte øje.
- Er fundet en række steder, bl.a. i honning, øl, sukker og fisk. Findes også som små partikler i luften.
- Kan produceres bevidst eller stamme fra nedslidning af større plastik. I vandmiljøet vurderes 1 pct. at stamme fra produktion og 99 pct. fra afslidning.
- Stadig et nyt forskningsområde og mangler bl.a. pålidelige målemetoder. Miljøstyrelsen og Aarhus Universitet ventes at have et bud klar til november.
- De sundhedsmæssige effekter hos dyr og mennesker er endnu ikke grundigt undersøgt.
Fælles fodslag
Hos Danva, brancheorganisationen for vandselskaber, forklarer man, at der fortsat er stor uenighed om, hvordan man videnskabeligt skal håndtere de små partikler. Både i forhold til størrelse og materiale, samt hvordan man påviser, at der ikke er tale om for eksempel mineraler frem for plastik.
Kort sagt skal man altså først finde fælles forskningsmæssigt fodslag, så man kan foretage ensrettede, præcise målinger.
Derfor ser Danva skeptisk på undersøgelsen fra Cphbusiness, som organisationen ellers har forsøgt at få udleveret for at kunne granske dens videnskabelige metode og resultater. Indtil videre uden held.
Opdatering: Danva modtog onsdag eftermiddag rapporten fra Cphbusiness.
Tillid til rent drikkevand
Direktør i Danva Carl-Emil Larsen opfordrer imidlertid til samarbejde og til at finde fælles løsninger på de forskningsmæssige udfordringer.
- Det er en kerneværdi for vandselskaberne, at der er tillid til, at det danske drikkevand er rent, når det løber ud af hanen i de danske hjem, og at spildevandet ikke belaster miljøet, udtaler han i en pressemeddelelse.
Af samme grund arrangerer organisationen sammen med Miljøstyrelsen i næste uge en konference, der netop skal komme med bud på bedst mulige måder til at måle plastik i spildevand. En metode, man mener, vil kunne overføres til drikkevand og på længere sigt spore mikroplastikkens ophav.
Global forurening
Til TV 2 erkender Danva nemlig også, at der meget vel kan findes plastikpartikler i både drikke- og spildevand. Noget, som er yderligere sandsynliggjort af en nylig global undersøgelse, hvor 8 ud af 10 drikkeglas viste sig at være forurenet med plastikpartikler. I Europa var der tale om 7 ud af 10 glas.
Teoretisk set kommer forureningen næppe fra grundvandet, mener Danva.
Modsat for eksempel pesticider burde plastikstykkerne nemlig ikke kunne sive ned i så store mængder og gøre det så hurtigt, at det ville kunne måles i drikkevandet i dag. I stedet stammer forureningen sandsynligvis fra vandledninger, installationsrør i huset eller helt udefra.
Den foreløbige forskning har nemlig vist, at der frigives mikroskopiske plastikfibre fra alt fra tøjvask til slid af stoffet på syntestiske møbler. Alene slid fra bildæk menes hvert år at løbe op i flere hundredtusinde ton mikroplast.
Sågar det at skrue låget af og på en plastikflaske frigiver minimale slidstykker, som sidenhen transporteres via vind, regn og vandløb.
Plastik på middagsbordet
Løsningen er derfor umiddelbart ikke at lukke for vandet, men derimod at spore flere af sådanne plastikkilder.
- Det vil være et stykke værdifuld ny viden. Men det vil ikke være nok. Mikroplast er allerede fundet mange steder omkring os og er på den måde et vilkår i vores hverdag, udtaler fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen.
Ministeren ønsker også at blive klogere på mikroplastikkens eventuelle påvirkning af sundhed og miljø. Et spørgsmål, som er usikkert, men stadig mere presserende, efterhånden som partiklerne i stor stil indtages af organismer over hele kloden og ofte ender på vores egne tallerkener.
Genanvendelse og kontrol
I tilfælde af relativt små mængder i drikkevandet bør man endnu ikke være alarmeret, fortæller Peter Koefoed Bjørnsen, der er leder af UNEP-DHI Center for Vand og Miljø – et samarbejde mellem FN’s miljøprogram, UNEP, og Danmarks Teknologiske Institut, DTU.
Peter Kofoed Bjørnsen mener dog, at plastikfundet er en påmindelse om at passe på vores grundvand samt verdenshavene og vandmiljøet i øvrigt, hvor koncentrationerne omvendt ”bestemt er bekymrende” og problemet hastigt voksende.
Han foreslår derfor at løse plastikproblemet gennem bedre genanvendelse, større anvendelse af bionedbrydelig plast og bedre kontrol med ikke-nedbrydelige plasttyper.
Miljøstyrelsen forventer, at undersøgelsen af mikroplast i drikkevandet kan være klar i begyndelsen af 2018. Forskningslederen bag undersøgelsen fra Cphbusiness, Søren T. Christensen, ønsker ikke at udtale sig yderligere omkring kritikken af studiet.