Samfund

Anbragte børn høres ikke i deres egne sager: - Det er jo tudetosset

Flere socialpædagoger oplever, at anbragte børn flyttes til nye opholdssteder uden at blive hørt, som loven ellers kræver.

Selvom det står skrevet i loven, at kommunen skal høre anbragte børn, inden de flyttes til et nyt opholdssted, så er det langtfra altid, det sker. Det viser en ny rundspørge fra Socialpædagogerne, TV 2 har fået.

Her svarer 40 procent af de adspurgte socialpædagoger, at de inden for de seneste tre år har oplevet, at et barn ikke blev tilstrækkeligt inddraget i forbindelse med valg af anbringelsessted. Fejl, som også søstrene fra Slagelse-sagen oplevede. 

Rundspørge fra Socialpædagogerne

  • 2000 medlemmer ud af i alt 4316 er blevet spurgt.
  • 441 personer har svaret på rundspørgen.
  • Medlemmer, der er i orlov, sygemeldte, studerende, ledige, pensionerede eller efterlønnere er ikke spurgt.  

- Der er jo en mening med, at de skal høres. Der er en mening med, de skal inddrages. Det er jo fordi, vi ved, det er helt afgørende for, at indsatsen ude ved mine medlemmer lykkes. Så det er faktisk ret uacceptabelt, siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne. 

Utilstrækkelig visitering

I rundspørgen er socialpædagogerne også blevet spurgt til, om de inden for de seneste tre år har oplevet, at et anbragt barn mistrives på et opholdssted på grund af manglende forarbejde fra kommunen. Det kan eksempelvis være, at kommunen ikke har taget hensyn til særlige behov eller omstændigheder, barnet har været i.

Det har 64 procent af de adspurgte oplevet.

Og det er et alt for højt tal, lyder det. 

- For vi ved, at når det lykkes, så er det en fantastisk investering i et barn, der får en ny chance, men det er det jo også samfundsøkonomisk. Så derfor er det jo tudetosset ikke at gøre de ting ordentligt, siger Benny Andersen. 

Kommunerne har fokus på området

Hos Kommunernes Landsforening (KL) er formand for Social- og Sundhedsudvalget, Thomas Adelskov, enig i, at børnene i højere grad skal tages med på råd. 

- Der er ingen tvivl om, at man skal inddrage børnene. Punktum. Altså, det er en del af lovgivningen. Og det er med til at sikre, at de får et forløb, der gør, at de får et rigtig godt børneliv og senere voksenliv.

Hvorfor sker det så ikke?

- Vi arbejder rigtig meget med det. Jeg kan ikke svare for de konkrete sager, men bare konstatere, at vi i de her år har ansat væsentligt mere personale, vi arbejder mere systematisk og med ny viden. Vi har meget fokus på hele det her anbringelsesområde, siger Thomas Adelskov, formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL.  

Søstre fra Slagelse blev heller ikke hørt

Det er langtfra et nyt problem, at børn ikke inddrages i deres egne sager. Sidste år konkluderede Rigsrevisionen, at kommunernes sagsbehandling fra 2006-2014 ikke har levet op til lovens krav om blandt andet børnesamtaler. 

Det skete også flere gange for søstrene fra Slagelse-sagen, at de blev flyttet til nye anbringelser, uden de selv blev inddraget i beslutningen. Det afsløres i en ny TV 2-dokumentar, 'Anbragt - Efter helvedet'

Den ældste søster Nanna Hansen blev fjernet med magt fra det opholdssted, hvor både hun og hendes to yngre søstre boede. 

- Så kommer der to mænd og bare lægger mig ned på gulvet. På daværende tidspunkt vidste jeg jo ikke, at alle mænd ikke er ens. Så jeg hadede jo mænd. Jeg ville ikke have, de skulle røre mig. De skulle ikke være tæt på. Og så bliver jeg kastet ud i en bil. Og kørt væk, fortæller den ældste søster Nanna Hansen.

En ekspert i børneret, der har gennemgået søstrenes sag, forklarer, at det går igen i sagen, at søstrene ikke blev hørt.  

- Søstrene fortæller jo selv, de ikke bliver hørt. Og man kan ikke læse ret meget i sagen om, at de bliver hørt om noget som helst. I begyndelsen er de så små, at det ikke giver mening. Men senere er de jo teenagere. Og man kan altså ikke flytte en teenager uden at spørge teenageren først, siger Caroline Adolphsen, lektor på Aarhus Universitet.  

Det personlige tilsyn halter

I rundspørgen er socialpædagogerne også blevet spurgt til det såkaldte personrettede tilsyn. Kommunen er forpligtet til at følge op på det anbragte barn for at sikre, at den hjælp, barnet er tildelt, opfyldes.

Alligevel svarer 38 procent, at de inden for de seneste tre år har oplevet mangelfuldt tilsyn med et barn, de har arbejdet med.  

- Det er uacceptabelt. Og jeg bliver harm over det. Det er jo drenge og pigers livschancer, vi gambler med ved ikke at gøre de ting, som vi ved kunne hjælpe dem i livet, og som der sådan set er en lovgivning omkring, siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne. 

Til gengæld er langt størstedelen af socialpædagogerne enige i, at det socialtilsyn, der blev nedsat i 2014, fungerer efter hensigten.

Socialtilsynet står for det overordnede tilsyn med landets opholdssteder, og til spørgsmålet om, hvorvidt de adspurgte har oplevet et mangelfuldt tilsyn på det opholdssted, de er ansat, svarer 81 procent nej, mens kun 11 svarer ja. 

Se 'Anbragt - efter helvedet' torsdag 20.00 på TV 2 eller allerede nu på TV 2 Play: