For 35 år siden ramte dansk missil sommerhuse: Kan det ske igen?

Søværnet bruger stadig den missiltype, der i 1982 smadrede et sommerhusområde. Men der er ingen risiko for gentagelse, forsikrer kaptajn.

Onsdag den 6. september 1982, for præcis 35 år siden, affyrede den danske fregat Peder Skram ved en fejl et missil, der raserede et større sommerhusområde ved den lille by Lumsås på Sjællands Odde.

Over 130 sommerhuse blev beskadiget, men ingen mennesker kom til skade.

Missilet, et antiskibsmissil af typen Harpoon, blev affyret, da missilekspert og orlogskaptajn Henning G. Olsen fra Søværnet havde repareret på systemet, hvorefter han ville udføre en såkaldt simuleret affyring.

Siden 1982 er der sket meget inden for militærteknologi, men mange danske krigsskibe sejler fortsat med Harpoon-missiler ombord og spørgsmålet er, om uheldet på Peder Skram kan gentage sig.

Sådan ser Niels Juel og de to andre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen ud. Her et billede fra 2012.
Sådan ser Niels Juel og de to andre fregatter i Iver Huitfeldt-klassen ud. Her et billede fra 2012. Foto: Jens Nørgaard Larsen / ScanpixDanmark

Flådens stolthed

For at få svar har TV 2 besøgt en af de tre nye, danske fregatter, der holder til ved Flådestation Korsør på Vestsjælland.

Skibet Niels Juel er 138 meter langt, vejer 6.600 tons og må sammen med sine to søsterskibe, alle af Iver Huitfeldt-klassen, betragtes som den danske flådes stolthed - præcis som det var tilfældet med Peder Skram i 1982.

Fregatten Peder Skram tjente Danmarks flåde fra 1966 til 1988. I dag fungerer skibet som museum.
Fregatten Peder Skram tjente Danmarks flåde fra 1966 til 1988. I dag fungerer skibet som museum. Foto: Brian Bergmann / Scanpix Denmark

Affyring uden master-nøgle

Niels Juel kan bære en lang række type missiler, heriblandt en nyere udgave af Harpoon-missilet.

Men kommandørkaptajn Lars Holbæk, der er chef for skibet, garanterer, at en fejlaffyring - som den i 1982 - ikke kan ske igen.

- Der er ingen som helst risiko, da kablerne er afmonteret og nøglerne ikke sidder i. Jeg kan lege med systemet og få præsenteret de målløsninger, som jeg nu engang har lyst til. Og jeg kan få præsenteret det grafiske billede på, hvordan missilet flyver, og det sker kun i den virtuelle verden, siger Lars Holbæk.

Netop nøglerne var centrale i 1982, for missilet blev dengang affyret, selvom den vigtige master-nøgle ikke blev brugt, men derimod lå aflåst i kaptajnens skab.

Sådan ser nøglehullet til master-nøglen ud på Peder Skram. Selvom nøglen ikke var sat i, affyredes missilet alligevel.
Sådan ser nøglehullet til master-nøglen ud på Peder Skram. Selvom nøglen ikke var sat i, affyredes missilet alligevel. Foto: TV 2

Nye sikkerhedssystemer 

Men med ny teknologi og større fokus på sikkerhed, kan det ikke længere ske, forklarer Lars Holbæk.

- Først og fremmest har man indbygget en masse nye kapaciteter i missilet, der gør, at det er meget sikrere at skyde og minimerer risikoen for, at man skyder på et forkert mål.

- Derudover har vi i flåden lavet en masse sikkerhedssystemer. Det være sig kabelsikkerhed og nøglesikkerhed, siger kommandørkaptajnen.

Skibets våbensystemer aktiveres enkeltvis i operationsrummet. En såkaldt master key, som kun kaptajnen er i besiddelse af, skal drejes, før der kan afgives skud eller missiler.
Skibets våbensystemer aktiveres enkeltvis i operationsrummet. En såkaldt master key, som kun kaptajnen er i besiddelse af, skal drejes, før der kan afgives skud eller missiler. Foto: Forsvaret

Fond: Olsen blev syndebuk

"Hovsa-missil"-sagen fra 1982 endte i første omgang med, at missileksperten Henning G. Olsen, der stod for testen af missilet, fik hovedansvaret ved en kommissionsdomstol.

Senere kom det dog frem, at der i høj grad var tale om en teknisk fejl, og ved en ny kommissionsdomstol blev han stort set frikendt for ansvaret.

- Han blev syndebuk. Han havde lavet noget forkert, men det alene var ikke årsag nok. Der var en svaghed i softwaren, fortæller Niels Mejdal, der er bestyrelsesformand for Fonden Peder Skram.

Sideløbende lagde den danske stat sag an mod producenten af Harpoon-missilerne, McDonnell Douglas, der endte med at udbetale erstatning til staten svarende til det beløb, som det kostede at genopbygge sommerhusene.

Mandag den 6. september 1982 affyrede krigsskibet Peder Skram et missil ved en fejl. Bestyrelsesformand for Fonden Peder Skram, Niels Mejdal, fortæller, hvordan det kunne ske. Video: Jonas H. R. Moestrup