FAKTA: Pårørende er glade for at hjælpe ældre

Pårørende til hjælpekrævende ældre føler både skyld, glæde og et pres til at hjælpe, viser ny undersøgelse. Den kommunale hjemmepleje er ifølge mange

Pårørende til hjælpekrævende ældre føler både skyld, glæde og et pres til at hjælpe, viser ny undersøgelse.

Den kommunale hjemmepleje er ifølge mange pårørende presset økonomisk i knæ, viser en ny undersøgelse foretaget af Voxmeter for Ældre Sagen.

Det har ført til, at 44 procent af de pårørende føler sig nødsaget til at give en hånd med til især praktiske gøremål for den ældre, mens 41 procent af de pårørende er uenige i samme udtalelse.

Få et indblik i flere af de holdninger, som pårørende til hjælpekrævende ældre kommer med i undersøgelsen:

* 95 procent føler, at det er naturligt at hjælpe.

* 89 procent synes, at det er en glæde at hjælpe.

* 21 procent føler, at de står overvejende alene med ansvaret for den ældre.

* 35 procent føler, at de må tilsidesætte sig selv og egne behov for at hjælpe den ældre.

* 26 procent har skyldfølelse og dårlig samvittighed i forbindelse med en ældre, der har brug for hjælp.

* 72 procent af dem, der hjælper, er i familie med den ældre. Resten er enten venner, naboer, frivillige eller har andre relationer.

* 46 procent har indtil nu hjulpet den ældre i over fem år, hvoraf de 27 procent har hjulpet i otte år eller mere.

* 73 procent af de pårørende giver hjælp til ældre, der bor i eget hjem. 12 procent hjælper ældre på plejehjem, 11 procent i plejebolig, mens 4 procent har andre boligforhold.

* 65 procent af de pårørende synes, at det vil være en god idé at indføre en familieomsorgsdag kaldet "bedstes første sygedag", hvor at man kan holde fri med løn for at ledsage den ældre til lægebesøg, hospitalsundersøgelser eller lignende.

Kilder: Ældre Sagen