Samfund

Et år efter overgreb er voldtægtssag fortsat ikke slut: - Det er mig, der straffes

Cecilie Hove blev sidste år voldtaget af sin far. På trods af byrettens dom er sagen ikke slut, og det har haft store konsekvenser.

For teenagere bør livet være let og ubekymret.

Men sådan forholder det sig ikke for 16-årige Cecilie Elinor Hove fra Thy.

Sidste år styrtede hendes verden i grus, da hun blev voldtaget  – et overgreb, der med ét ændrede hendes liv. Mens Cecilie Elinor Hove fortsat kæmper for at finde tilbage til en lykkelig tilværelse, er hun vidne til et retssystem, der arbejder langsomt.

I maj - syv måneder efter voldtægten - blev gerningsmanden ved byretten idømt tre år og seks måneders fængsel. Han nægter sig skyldig og har anket dommen. I mandags kom beskeden så om, at retssagen var blevet udskudt i yderligere en måned.

- Det hele væltede for mig, da jeg fik at vide, at jeg igen skulle vente på, at der ville falde dom. Det eneste, jeg går og venter på, er, at manden får sin straf og kommer i spjældet, siger Cecilie Elinor Hove til TV Midtvest

Voldtægtssager afsluttes ikke i tide

Hos Domstolsstyrelsen, som ikke kan kommentere den konkrete sag, mener man, at der bliver gjort en stor indsats for at få sagerne hurtigt igennem.

Tal fra Justitsministeriet viser dog, at byretterne har svært ved at overholde Folketingets målsætning om, at voldtægtssager helst skal være afsluttet inden for 37 dage, fra sagen er modtaget. Sidste år skete det kun i 28,7 procent af sagerne.

- Voldtægtssager er noget af det, der står forrest i prioriteringen fra retterne. Det betyder, at de sætter dem på som noget af det allerførste, siger Merethe Eckhardt, der er udviklingsdirektør ved Domstolsstyrelsen.

Hun understreger samtidig, at det er utilfredsstillende, at det blot er omkring 29 procent af sagerne, der er afsluttet inden for målsætningen.

Ventetid med fatale konsekvenser

Beskeden om den forlængede ventetid fik for nylig Cecilie Elinor Hove til at snitte sig i armen. Opråbet fra pigeværelset var ifølge hende en kulmination på næsten et års uvished.

Undervejs har anklagemyndigheden ventet ni uger på en DNA-prøve. Den unge piges arm er stadig hårdt medtaget, men Cecilie Elinor Hove følte, at det var den eneste mulighed, hun havde.

Træk i pilen for at se billedet som Cecilie Elinor Hove delte på Facebook. 

16-årige Cecilie Hove fra Thy blev voldtaget i oktober sidste år. Men i dag, næsten et år efter, er sagen endnu ikke afgjort.
16-årige Cecilie Hove fra Thy blev voldtaget i oktober sidste år. Men i dag, næsten et år efter, er sagen endnu ikke afgjort.

- Jeg følte, at det var det nemmeste, hvis jeg ikke var her mere, fortæller hun.

Anklagemyndigheden hos Midt- og Vestjyllands politi erkender, at forløbet har været atypisk og langt, men det kan Cecilie ikke bruge til noget, siger hun. Derfor har hun valgt at smide et billede af sin blodige arm op på Facebook.

- Jeg føler, at jeg er blevet behandlet uretfærdigt, og at det er mig, der er blevet straffet og ikke gerningsmanden. Med billedet vil jeg gerne række ud til så mange mennesker som muligt for at sige, at de ikke er alene.

Cecilies mor: Sagen har sat alt på stand-by

Tilbage i Thy sidder Cecilie Elinor Hoves mor Charlotte med en følelse af frustration og afmagt. Hun mener, sagen har taget alt for lang tid, og den har udskudt Cecilies fremtidsplaner. 

- Så længe sagen kører, får hun ikke lov at komme videre med sit liv. Hun er låst fast, og har ikke kunne gøre sin niende klasses eksamen færdig til tiden. Det er svært at følge en normal skolegang, og hun skal derfor op til sygeeksaminer i november, mens hun passer sin tiende klasse på efterskolen, siger Charlotte Elinor Hove. 

Ofre for overgreb har brug for at sætte et punktum

Ventetiden på den endelige dom er altafgørende for ofrenes videre færd. Det siger Jørgen Rønsholdt, der er psykolog på Center for Dynamisk Psykologi: 

- Mennesker, der bliver udsat for traumer og overgreb har en normalreaktion, der gør, at de tager en skyld på sig, selvom det er fuldstændig uberettiget.

Af samme årsag kræver overgrebsofre som oftest en dom i en sag, og en placering af skylden for at komme videre, fortæller han. 

- Man føler sig låst fast i en tidslomme, og det kan få den enkelte til at udvikle angst, nervøsitet, usikkerhed og andre depressive tilstande. 

Uden afklaringen, hvor langt risikerer man at komme ud? 

- Der er flere undersøgelser, der viser, at måden omverdenen ser på sagen, er afgørende. Det, ikke at føle sig taget seriøst, eller føle sig oprigtigt hjulpet, er for nogle endnu mere traumatiserende end selve det udløste overgreb, siger Jørgen Rønsholdt. 

Sagen kommer for landsretten den 2. oktober.

Deltag i debatten her:

"Jeg føler, at det er mig, der er blevet straffet og ikke gerningsmanden."

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Saturday, September 2, 2017