Samfund

Mistede evnen til at dyrke sex: - Det er det værste, man kan opleve som mand

Lægerne fortalte, at medicinen ville fjerne Jens Nielsens evne til at få rejsning. Men de talte ikke om de udfordringer, det ville føre med sig.

- Det er faktisk en større del af livet, end man regner med. Men man opdager det først, når man mister det.

Det er evnen til at dyrke sex, 70-årige Jens Nielsen taler om.

I 2008 fik han konstateret uhelbredelig prostatakræft, og på mindre end et år eliminerede hormonbehandlingen hans potens.

Jens og hans kone Marianne Kibenich havde ellers haft en idé om, at de med deres gode humør kunne modbevise lægerne og holde gang i det, de beskriver som et dejligt sexliv.

- Vi prøvede jo hele tiden. Var det nu rigtigt, at det ikke virkede? Hver gang måtte jeg give op, og det endte altid med, at jeg lå og græd, siger Jens Nielsen.

- Du er jo ikke en mand mere. Det er nok noget af det værste, man kan opleve som mand, at miste sin seksualitet.

Det tog os mange tårer og meget arbejde at nå frem til, at vi ikke behøvede at miste vores intimitet

Marianne Kibenich

Men det var ikke kun Jens, der blev påvirket af, at hans evne til at få rejsning forsvandt med medicinen. Da parrets sexliv gik i stå, skabte det også en sorg hos Marianne.

- Jens var ikke den samme. Han var ikke længere min elsker, og han reagerede ikke på mig. Hele min følelse af at være kvinde blev lige pludselig anfægtet, siger hun.

Tabu hos lægerne

Det skulle tage knap to år for Jens og Marianne at indse, at de ikke kunne modarbejde den bivirkning med deres gode humør og viljestyrke.

- Det tog os mange tårer og meget arbejde at nå frem til, at vi ikke behøvede at miste vores intimitet, selvom Jens' vilkår var radikalt anderledes, siger Marianne Kibenich.

- Men det var meget svært at finde ud af, hvad jeg skulle gøre. Jeg syntes jo stadig, at han var fantastisk dejlig, og jeg fik stadig lyst til ham, når jeg så på ham - men kunne ikke få det besvaret.

For da lægerne advarede Jens og Marianne om, at medicinen hurtigt ville gå ud over både lysten og evnen til at have sex, blev der ikke talt om, hvordan de skulle tackle de udfordringer, der fulgte med. Heller ikke ved de efterfølgende kontroller.

- Der er ikke tid til snakken om de emotionelle ting. Der er ingen, der spørger ind til det der sexliv, siger Jens.

Det var tabubelagt at lave om på den indbyrdes erotiske dynamik

Marianne Kibenich

Ifølge Lars Lund, professor og overlæge på Sexologisk Klinik på Odense Universitetshospital, er fokus på sex i sundhedsvæsenet blevet større inden for de seneste år, men han anerkender, at det er et område, hvor berøringsangsten er alt for stor.

- Vi har slet ikke været gode nok, hverken på afdelingerne, hos de praktiserende læger eller speciallægerne, siger han og og forklarer, at der er flere årsager til, at det forholder sig sådan.

- Det skyldes uddannelsen, det skyldes travlheden, og det skyldes en manglende viden.

TV 2 sætter fokus på danskernes sexliv

Vi ved, at sex og sundhed hænger tæt sammen, men for lidt om hvordan. Vores viden om danskernes sexliv er begrænset, men det skal et nyt projekt fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut lave om på.

Projekt Sexus skal kortlægge danskernes seksuelle adfærd fra nu af og til de dør. Op mod 200.000 tilfældigt udvalgte danskere inviteres, men allerede nu har TV 2 fået adgang til en mindre pilotundersøgelse. De næste dage sætter vi fokus på, hvor ofte vi har sex, forskellen på mænd og kvinder, de mest almindelige dysfunktioner, og hvilket forhold børn og ældre har til deres seksualitet.

En pilotundersøgelse fra Projekt Sexus viser, at mere end hver ottende dansker oplever problemer i soveværelset i større eller mindre grad.

Uanset om der er tale om for tidlig sædafgang, tørhed i skeden hos kvinder, eller at det som i Jens Nielsen og Marianne Kibenichs tilfælde slet ikke er muligt at dyrke sex, skal sundhedspersonalet blive bedre til at spørge ind til det, mener Lars Lund.

- Når folk får en kræftdiagnose, er det selvfølgelig kræften, der fylder mest. Men vi ved også, at når der går nogle måneder, kommer dagligdagen igen, og her er det livskvaliteten og nærheden, der betyder noget.

Jens Nielsen er da også overbevist om, at det havde gjort en forskel, hvis der var blevet spurgt ind til hans seksualitet i behandlingen.

- Jeg tror, det havde været væsentligt. Vi havde fået stillet nogle spørgsmål og fået nogle svar. I forhold til, at evnen var forsvundet, havde det ikke ændret noget, men psykologisk tror jeg, vi havde fået det bedre, siger han.

Deler ud af deres erfaringer

Jens Nielsen og Marianne Kibenich brød tabuet og insisterede på at få hjælp. De gik til deres egen læge og fik en henvisning til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København.

Her gik de til en række samtaler, hvor de fik hjælp til at finde hinanden igen. Udover at det gav dem ro til at acceptere deres situation, har de også fundet en styrke til at hjælpe andre med lignende udfordringer.

- Vi fandt ud af, at der også var nogle tabuer hos os selv. Det var tabubelagt at lave om på den indbyrdes erotiske dynamik – og for mig at bede om at få sex af min elskede.

- Men da vi nåede frem til, at det kunne man godt, tænkte vi, at det var vigtigt at fortælle andre, hvordan vi havde haft det, og hvordan vi var kommet ud af det, siger Marianne.

Derfor holder Jens Nielsen og Marianne Kibenich foredrag i dag om det tabte sexliv. Både for andre patienter og deres pårørende, men også for fagpersonale.