Samfund

Simpel screening kan redde 186 liv om året, siger forskere

Sundhedsstyrelsen bør overveje forebyggende screening af alle 65-årige mænd, mener professor bag ny dansk undersøgelse.

Et nyt og enkelt screeningsprogram for sygdomme i kredsløbet kan redde mange mennesker fra at dø af hjerte-kar-sygdomme.

Det viser en omfattende undersøgelse af 50.000 danske mænd i alderen 65-74 år.

Screeningen varer bare tre minutter. Den undersøger mændene for udposninger i hovedpulsåren og måler samtidig blodtrykket i arme og ben. Det skal blandt andet forebygge blodpropper og hjerneblødninger.

På den måde kan man ifølge forskerne bag studiet redde ét liv for hver 169 mænd, som indkaldes til screening.

- Det viser sig faktisk at have en overraskende stor effekt. Det nedsætter dødeligheden i den her aldersgruppe af mænd med hele syv procent, siger en af forskerne, professor Jes Lindholt fra Odense Universitetshospital og Regionshospital Viborg, til TV 2.

Kunne redde 186 årligt

Forskerne har gennem fem år observeret de mænd, der har været til screening. Ved tegn på startende sygdom, har man sat ind med forebyggende behandling i form af kolesterolsænkende eller blodfortyndende medicin.

- Det giver så den her ret store effekt, at vi blot skal sende et brev til 169 mennesker, for at der er en af dem, der redder livet inden for de fem år, siger Jes Lindholt.

Studiet er netop blevet præsenteret på verdens største hjertemedicinske kongres i Barcelona og publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

Ifølge forskerne ville en systematisk screening af 65-årige mænd kunne redde 186 liv om året.

- Sundhedsstyrelsen burde overveje, om det ikke var noget, man skulle tilbyde her i Danmark. Det er en meget simpel undersøgelse, som forholdsvis simpelt kan indføres, hvis man ønsker det, siger Jes Lindholt.

Skal kigge på bivirkninger

Sektionsleder og overlæge i Sundhedsstyrelsen Marlene Øhrberg Krag siger, at man skal have kigget nærmere på undersøgelsen, før man kan vurdere, om man vil gå videre med det.

- Men vi vil gøre, som vi altid gør. Vi skal have kigget på, hvad undersøgelsen viser af effekt, men også hvilke eventuelle skadevirkninger sådan et program ville kunne medføre. Det er simpelthen balancen mellem de to ting, vi vurderer, siger Marlene Øhrberg Krag.

Forskerne siger, at man udover gevinster ved programmet også har kigget på bivirkninger.

- Der er selvfølgelig nogle, der bliver overdiagnosticeret, og også nogle, der bliver overbehandlet. Man kan sige i det her tilfælde, er det relateret til en medicinsk behandling, som man kan stoppe, hvis man får bivirkninger af den, siger Jes Lindholt.

- Fint, der bliver holdt øje

Forskningen er foregået i Aarhus, Odense og Viborg. Efter studiets afslutning er screeningerne fortsat i Viborg. Her er Erling Schrøder blevet undersøgt, og han fik konstateret en mindre udposning på hovedpulsåren, som han vil blive kaldt til kontrol for.

- Jeg synes, det er fint. Så bliver der lige holdt øje med det, og nu viste det sig lige, at der var lidt på en blodåre på mig. Så det er rart at vide, at der bliver holdt øje med det, siger den 67-årige pensionist fra Viborg.

Erling Schrøder bliver undersøgt for eventuelle udposninger på hovedpulsåren. Det foregår med en ultralydscanning, som man kender det fra scanning af gravide.

Det er kun mænd, der har deltaget i undersøgelsen. Kvinder får ikke på samme måde som mænd udposninger på hovedpulsåren. De rammes også først af åreforkalkningssygdomme cirka 10 år senere end mænd.