Lisbeth Zornig: Det er en af de mest klokkeklare sager om omsorgssvigt

Lisbeth Zornig kalder det for en af de værste sager, hun har set. Sagen om Kenneth beskriver en barndom fyldt med svigt, stoffer og seksuelt misbrug.

I sæsonpremieren på 'De brændte børn' møder vi 26-årige Kenneth Guul. På overfladen ligner han så mange andre unge mænd i tyverne, men det er han langt fra. Om Kenneth findes der nemlig sagsakter nok til at fylde en hel flyttekasse. Sagsakter om en barndom i helvede.

- Det er en af de mest klokkeklare sager, jeg har set. Det, der er rigtig alvorligt i hans sag, er, at der i mange år har været en tilgængelig viden om mistrivsel blandt ham og hans søskende, og alligevel er han ikke blevet fjernet. For mig at se er der en kommune og nogle sagsbehandlere, som absolut ikke har gjort det, de skulle, siger forfatter og samfundsdebattør Lisbeth Zornig, der er med, når Kenneth Guul tager ud for at se sin fortid i øjnene i håbet om at komme videre.

Kenneth Guul voksede op i en af de såkaldte nomadefamilier. 36 adresser står der registreret under hans navn i folkeregisteret. 16 folkeskoler har han gået på i sin barndom. 

Det var en barndom med en mor, der var narkoman og med massive svigt både fysisk og psykisk. Alligevel skulle der gå 13 år, før Kenneth Guul blev fjernet - på trods af adskillige indberetninger, hvor der ordret står, at børnene bør fjernes.

- Det, der især er det alvorlige ved sagen, er, at sagen ikke er særlig gammel, så man kan ikke engang sige, at kommunen ikke vidste bedre. Flere gange sidder Kenneths mor og fortæller folk fra kommunen om, hvor slemt det står til - blandt andet at en af hendes kærester solgte stoffer fra lejligheden. Men ingen greb ind, siger Lisbeth Zornig.

Skal ses med voksenøjne

I programmet opsøger hun sammen med Kenneth Guul både Kenneths forældre og Aarhus Kommune, hvor Kenneth boede i store dele af sin barndom. Og den del af Kenneths opgør mod fortiden står som noget helt særligt for Lisbeth Zornig.

- Det er en fin og ren beklagelse fra Aarhus Kommune. Det er et af de mest ordentlige svar, vi har fået i den tid, jeg har været med til at lave programmerne om 'De brændte børn'. Kenneth var også helt høj bagefter - det er så vigtigt at møde det system, der skulle have passet på en, siger Lisbeth Zornig.

DE BRÆNDTE BØRN

De blev svigtet og mishandlet som børn. Nu tager fire modige danskere tilbage til barndommen for at se deres fortid i øjnene og finde ud af, hvad der skete. 

I en række nye dokumentarprogrammer tager Lisbeth Zornig Andersen igen tilbage til barndommen sammen med fire danskere, der har dybe ar på sjælen. Fælles for alle de medvirkende er, at de er brændt af barndommen og på jagt efter svar, der kan hjælpe dem med at forstå, hvorfor de voksne svigtede dem gang på gang, da de var børn.

Hos Aarhus Kommune erkender den nuværende chef for familieforvaltningen, Tanja Nyborg, at der skulle være grebet ind i Kenneths sag på grund af de bekymrende ting, der er beskrevet i Kenneths sagsakter, som involverer indberetninger fra flere forskellige personer.

Til Kenneth Guul siger hun:

- Jeg tænker, at vi skulle have fjernet dig lang tid før. Jeg synes ikke, det er godt nok.

Tanja Nyborg var ikke selv involveret i Kenneths sag dengang. Men med de ting, hun kan læse om i sagsakterne, mener hun, at der er blevet begået en fejl.

Ingen vil ende i medierne

Det er tredje sæson af 'De brændte børn', der nu løber over skærmen. Undervejs har Lisbeth Zornig lært mange brændte børn at kende, som nu er blevet voksne. Sammen med dem har hun fortalt danskerne om, hvordan der i nogle hjem foregår ting, som man næsten ikke har fantasi til at forestille sig.

- Det er så vigtigt, at de her historier bliver fortalt, fordi det skaber forandring. Medier gør en forskel. Der er ingen kommuner, der ønsker, at sådan en sag kommer i medierne. Før Tønder- og Brønderslevsagen anede man ikke, hvor slemt det kunne stå til i nogen familier, siger Lisbeth Zornig.

Samtidig med fokusset i medierne på børnesagerne er der også kommet lovgivning, der gør, at indberetningerne ikke kan ligge og forputte sig på en sagsbehandlers bord, som det har gjort i Kenneths tilfælde. Og endelig er skolelærere, socialrådgivere og andre omsorgspersoner, ifølge Lisbeth Zornig, blevet meget mere opmærksomme på at se tegn på mistrivsel hos børnene.

For de medvirkende i programmerne er det også på det personlige plan vigtigt at få kortlagt deres barndom.

- Man har brug for at få lagt et puslespil over, hvad der skete. Som barn forstår man ikke altid, hvad og hvorfor tingene er sket. Derfor er det vigtigt at komme tilbage og se på det med voksenøjne, for så giver tingene pludselig mere mening, og så kan man slippe sin vrede, siger Lisbeth Zornig, der selv har skrevet en bog om, hvordan hun opsøgte sin fortid.

'De brændte børn' sendes torsdag klokken 20 på TV 2 og TV 2 PLAY.