Samfund

Rapport skaber vrede på Christiansborg: - Luk Fødevareministeriet

SF vil have Fødevareministeriet nedlagt, mens Socialdemokratiet vil oprette et nyt Fiskeriudvalg, der skal holde ministeren i meget kort snor.

SF kræver nu Fødevareministeriet nedlagt.

Det sker efter den seneste rapport fra Rigsrevisionen, der påpeger alvorlige svigt i kontrollen med fiskekvoter.

- Kvoteskandalen viser, at kulturen i Fødevareministeriet er fuldstændig rådden. Det falder åbenbart naturligt at holde hånden over fødeerhvervene, selv når det er i strid med lovgivningen og Folketingets flertal, og selv når erhvervet systematisk omgår lovgivningen, siger SF’s miljø- og fiskeriordfører, Trine Torp.

Hun tilføjer, at man har set det samme problem før, når det gælder Fødevareministeriets administration af landbrugserhvervet.

- Også når det gælder landbruget, opfører ministeriet sig i al for høj grad som erhvervets advokat og ikke som samfundets tjener. Det er et skridt i den rigtige retning, at statsministeren har flyttet fiskeriet væk fra det betændte fødevareministerium, men det er ikke nok. Den rådne kultur må ændres fra grunden, og det kræver, at Fødevareministeriet nedlægges helt og aldeles, siger Trine Torp fra SF.

Socialdemokratiet: Nyt udvalg skal følge ministeren tæt

Samråd hver måned

Socialdemokraterne er ligeledes ude med krav om en skrap reaktion på Rigsrevisionens rapport.

- Det er en chokerende kritisk rapport fra Rigsrevisionen, der viser, at vi har haft en gennemgående elendig forvaltning af dette vigtige fiskeriområde, siger Socialdemokratiets fiskeriordfører Simon Kollerup.

- Rapporten viser, at forvaltningen ikke har evnet at gennemføre Foletingets politiske beslutninger. Den viser endda, at embedsmændene sammen med fiskerne har lavet tiltag, der har blødt op på politikernes beslutninger og er gået imod dem, siger han.

Socialdemokratiet ønsker på den baggrund, at Folketinget opretter et nyt fiskeriudvalg, hvor den ansvarlige fiskeriminister skal troppe op til fast samråd hver måned. På dette månedsmøde skal ministeren fortælle udvalget, hvordan det går med at genskabe den kontrol med kvoterne, som Rigsrevisionens rapport efterlyser.

De har været ministre for fiskeriet siden 2001

2001 - 2004

,

2001 - 2004

,

Marianne Fischer Boel (Venstre) fra november 2001 til august 2004, ialt knap tre år.

Foto: Claus Fisker / Scanpix Danmark

2004 - 2007

,

2004 - 2007

,

Hans Christian Schmidt (Venstre) fra august 2004 til september 2007, ialt godt tre år.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson / Scanpix Denmark

2007 - 2010

,

2007 - 2010

,

Eva Kjer Hansen (Venstre) fra september 2007 til februar 2010, ialt knap to-et-halv år.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

2010 - 2011

,

2010 - 2011

Henrik Høegh (Venstre) fra februar 2010 til oktober 2011, ialt knap to år.

Foto: Jeppe Michael Jensen / Scanpix Denmark

2011 - 2013

,

2011 - 2013

,

Mette Gjerskov (Soc.dem.) fra oktober 2011 til august 2013, i alt knap to år.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark

2013

,

2013

,

Karen Hækkerup (Soc.dem.) fra august 2013 til december 2013, i alt fire måneder.

Foto: Katrine Emilie Andersen / Scanpix Denmark

2013 - 2015

,

2013 - 2015

,

Dan Jørgensen (Soc.dem.) fra december 2013 til juni 2015, i alt cirka halvandet år.

Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

2015 - 2016

,

2015 - 2016

,

Eva Kjer Hansen (Venstre) fra juni 2015 til februar 2016, i alt lidt mere end et halvt år.

Det var anden gang Eva Kjer Hansen fik ansvaret for dette område, idet hun også var minister fra 2007 til 2010.

Foto: Liselotte Sabroe / Scanpix Denmark

2016 - 2017

,

2016 - 2017

,

Esben Lunde Larsen (Venstre) fra februar 2016 til august 2017, i alt knap halvandet år.

Foto: Thomas Lekfeldt / Scanpix Denmark

2017 -

,

2017 -

,

Karen Ellemann (Venstre) siden august i år.

Hendes ministerperiode er således ikke en del af den periode, som Rigsrevisionen har undersøgt.

Foto: Bax Lindhardt / Scanpix Denmark