Samfund

7 gode råd: Sådan får du og dit barn den bedste skolestart

Tusindvis af danske børnefamilier er i gang med skolestart netop nu. Erik Refner / Scanpix Denmark

Forældre, skru ned for forventningerne, lyder et af mange gode råd fra familieterapeut.

I denne og i næste uge starter over 60.000 danske børn i folkeskole og har deres første skoledag. 

Dermed skal rigtig mange poder tage den splinternye skoletaske på og troppe op i skolen for første gang.

Men skolestart er ikke kun en periode, hvor vores børns penalhuse skal pakkes rigtigt og deres navne skal skrives på et papskilt. Det er også en tid med følelserne uden på kroppen og et væld af nye indtryk, der skal tages ind.

Gode råd til skolestart 

Hvordan håndterer man så den nye, store omvæltning som børnefamilie?

Hvordan taler man på mest fornuftig vis om skolestarten med sit barn, og hvad skal man som forælder lægge mest vægt på i processen?

Fie Hørby, der er cand mag. og familieterapeut, giver her sine bedste råd til en god skolestart, både for forældre og børn.

Sådan får du og dit barn den bedste skolestart

  1. Skru ned for forventningerne

    Faktisk er det ofte forældrenes store forventninger til skolestarten, som kan være med til at give børnene voldsomme reaktioner. Forældre bør skrue ned for både forventninger, legeaftaler og familieaktiviteter i den første tid med mindre skolebørn. 

  2. Drop spørgsmålet: Hvordan er det gået i skolen i dag?

    Det er altid godt ikke at komme med for mange spørgsmål. Det får karakter af et forhør, og børnene begynder at svare lige så kort og automatisk, som de bliver spurgt.

    Hvis vi gerne vil have vores børn til at fortælle om deres dag, skal vi starte med at fortælle om vores egen. Det er sådan, de lærer at samtale, frem for at blive interviewet - og husk på, at børn er mindst lige så interesseret i at høre om vores dag, som vi er i at høre om deres.

  3. Giv plads til dit barns følelser

    Første dag i skole.

    Det er helt almindeligt, at børn oplever modsatrettede følelser omkring det nye skoleliv. De fleste glæder sig til deres ”forfremmelse”. Men følelserne kan overvælde dem, og det kan være svært at udtrykke dem på en måde, så vi kan forstå deres adfærd som andet end irriterende opførsel.

    Typisk er mønstret, at børnene svinger mellem at være sensitive, skrøbelige og usikre, og andre gange være meget selvsikre og komme med dybe betragtninger over livet. Sammenbrud over tilsyneladende små ting er normalt.

    En dyb vejrtrækning kan for os forældre give os tid til at skifte irritationen ud med interessen for barnets ændrede opførsel i denne tid, hvor de kan være mere pylrede, grædende, råbende og sige ting, der kan lyde mærkeligt i vores ører.

  4. Skæld ikke dit urolige barn ud

    De fleste forældre drømmer om et socialt og artigt barn, som sidder roligt på stolen og lytter til læreren. Den drøm har mange børn svært ved at opfylde. En del børn har 'myrer i rumpen', og det nytter faktisk ikke noget at skælde ud eller vrisse.

    Accepter i stedet, at det tager lang tid at lære og sidde stille så mange timer. Børns kroppe har brug for at bevæge sig, og skælder man for meget ud, føler de sig forkerte og bliver endnu mere urolige.  

  5. Giv dit barn et break

    Skiftet til skole kan være så voldsomt for nogle børn, at de til forældrenes store bekymring pludselig træder et skridt tilbage og bliver mere barnlige. Pludselig kan de blive bange for at gå på toilettet selv. De bliver pjevsede og bryder sammen over små ting. Det er dog helt normalt.

    Både før og efter skolestart har barnet brug for ekstra støtte, omsorg og opmærksomhed fra os som forældre for at kunne bære og klare alt det nye. Vi behøver blot huske tilbage på vores egen skolegang for at blive mindet om, at det ikke kun er sjovt og spændende at starte i skole.

  6. Lad dit barn opleve skolestarten på egne præmisser

    Der er skolestart på skemaet over hele landet.

    Det er stort at skulle starte i skole. De fleste børn fornemmer det på deres voksne lang tid før, børnehaven overhovedet er slut: ”Ej, nu skal du snart starte i skole, hva´? Hvor bliver det spændende! Glæder du dig ikke? Har du fået ny skoletaske? Og spidset blyanten?”

    Resultatet er, at flere børn bliver skoletrætte, inden de overhovedet er begyndt. De glædede sig til at begynde med, men pludselig bliver de bange og kan finde på at sige: ”Jeg vil ikke i skole.”

    Selvom intentionen bag alle vores begejstrede spørgsmål er god, bliver mange børn utrygge, fordi vi er et skridt foran. Ingen børn har prøvet at gå i skole før, så de ved ikke, hvad der reelt venter dem. Når alle glæder sig og er spændte på ens vegne, kan det være svært selv at tage ind.

  7. Husk, at der er forskel på ude og hjemme

    Børn opfører sig forskelligt i skole og derhjemme. Ligesom voksne gemmer de deres følelser til der, hvor de føler sig tryggest, og det er som regel hjemme. I skolen anstrenger de sig for at følge og tilpasse sig de mange nye regler, omgivelser og mennesker.

    Det er en kunst at rumme et barn, der både vil have mere ansvar og samtidig bliver meget lille og ingenting kan selv. Men det går over, og det går hurtigere, hvis du som forælder tager dit barns følelser alvorligt. Det er sådan, vi giver dem styrken til at gå stærkt videre.

Kilde: Fie Hørby, familieterapeut og direktør i www.family-lab.dk.