Elever p√• 50 folkeskoler m√łder ind til kortere skoledage: - En m√¶rkelig beslutning

Forskere er uenige om, hvorvidt korte eller lange skoledage er bedst for elevernes faglighed, men nu skal det testes.

N√•r eleverne p√• S√łlvgade Skole i K√łbenhavn tr√¶der ind i skoleg√•rden i dag, indtr√¶der de samtidig i et fors√łg, der betyder, at de i tre √•r f√•r lidt tidligere fri fra skole end de fleste.

B√łrnene gl√¶der sig til lidt kortere dage. Video: Stine Gliese

S√łlvgade Skole er nemlig sammen med 49 andre folkeskoler blevet udvalgt til at v√¶re med i et fors√łg med kortere skoledage, som Undervisningsministeriet har sat i gang.

- Vi sidder inde p√• vores kontor og kan ikke altid se, hvad udfordringen p√• den enkelte skole er. S√• det er et frihedsprogram, hvor der bliver givet nogle muligheder tilbage til den enkelte skole, siger undervisningsminister Merete Riisager om det nye fors√łg.

Ordningen m√• komme an p√• en pr√łve, men modtages positivt. Video: Stine Gliese

P√• S√łlvgade Skole betyder fors√łget, at eleverne i 4.-9. klasse har to timer mindre p√• skemaet, end reformen tilskriver. Og det er et fors√łg, som ikke bare skolens elever, men ogs√• skolens leder, Kim Stenholm Paulsen, gl√¶der sig over:

- Det er jo fantastisk. Der har v√¶ret meget debat omkring de lange skoledage, s√• jeg h√•ber, at vi kan f√• lov til at g√łre os nogle erfaringer, s√• vi kan blive kloge p√•, hvad der virker, siger han.

Professor: Fors√łg¬†er en falliterkl√¶ring

De 50 skoler f√•r i de tre √•r, som fors√łget g√¶lder, lov til at vige fra folkeskoleloven for at se, om de kortere dage kan skabe en mere fleksibel skoledag.

Skolereformen

I august 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Reformen blev vedtaget af den daværende SRSF-regering sammen med DF, Venstre og K.

Hovedpunkterne i reformen var bl.a.:

  • L√¶ngere skoledage
  • Inklusion: Flere b√łrn med s√¶rlige behov skulle g√• i almindelige klasser
  • Lektiecaf√©er blev obligatorisk tilbud
  • Mere bev√¶gelse i skoledagen ‚Äď mindst 45 minutter dagligt
  • Flere p√¶dagoger i skolen

Kilde: Undervisningsministeriet

P√• S√łlvgade Skole har ledelsen besluttet, at man sl√łjfer to timers lektiehj√¶lp om ugen for s√• til geng√¶ld at have to l√¶rere p√• i to af de faste lektioner ‚Äď den s√•kaldte ‚Äôtol√¶rerordning‚Äô.

- Vi har fået meldinger om, at eleverne er trætte sidst på dagen, fordi dagene er så lange - mere end de plejer. Det er en udfordring at lægge skemaet, så man undgår trætheden, så jeg er spændt på, hvad den her ændring vil betyde, siger Kim Stenholm Paulsen.

Men det er ikke alle, der er glade over Undervisningsministeriets initiativ.

Niels Egelund, der er professor ved Danmarks P√¶dagogiske Universitet, mener, at det nye fors√łg med kortere skoledage er en falliterkl√¶ring i forhold til den nye skolereform.

Det er meget hurtigt, at ministeren slå bak, og jeg synes ærlig talt, at det er en mærkelig beslutning

Niels Egelund, professor

- Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé allerede at gå tilbage til det gamle. Nu har vi haft korte skoledage i Danmark fra 1814 og indtil for tre år siden. Det er meget hurtigt, at ministeren slår bak, og jeg synes ærlig talt, at det er en mærkelig beslutning, siger Niels Egelund.

Tolærerordning eller længere dage?

Siden 1984 har professoren kritiseret de korte skoledage. Han mener s√•gar, at¬†fors√łg med kortere skoledage er imod den eksperimentelle viden.

- Problemet er, at nogle af de elever, der har det sværest - og ikke når at få lært tingene i skolen tilstrækkeligt - det er ofte også dem, der ikke har nogen hjælp at hente derhjemme. Derfor må man udvide skoledagen, siger Niels Egelund.

Skoledagen

  • Skolereformen, der blev gennemf√łrt i 2014, har betydet, at det obligatoriske timetal er steget fra 28 til 30 timer for de yngste i 1. til 3. klasse, mens det for elever i 4. til 6. klasse er steget fra 30 til 33 timer og for udskolingen, som g√¶lder elever i 7. til 9.klasse, er steget fra 33 til 35 timer.
  • Med reformen er intentionen, at elevernes gennemsnitlige skoledage skal slutte omkring klokken 14.00, 14.30 og 15.00 for henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

Mange af skolerne i fors√łget v√¶lger at¬†have to l√¶rere¬†i samme time i stedet for at have s√¶rskilt lektiehj√¶lp. Men det er b√•de dyrt og mindre effektivt, lyder det.

Professoren undrer sig over, at ministeren ‚ÄĚlytter til interessenterne‚ÄĚ i stedet for videnskaben:

- Ting tager jo tid. Det er klart, at eleverne vil have kortere skoledage, men jeg synes, at ministeren burde have sagt, "ok, nu må vi se på, hvilke skoler der rent faktisk godt kan håndtere de lange dage, og så lave gode eksempler ud af dem". Det havde været meget mere konstruktivt, siger Niels Egelund.

Forskningschef: God id√© med fors√łg

Men netop hvorvidt korte eller lange skoledage er bedst for elevernes faglighed, er noget, som eksperter er dybt uenige om.

Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Via University College, mener, at det er en god id√© at s√¶tte fors√łget i gang p√• de 50 skoler.

- Det handler jo om at f√• skabt nogle skoledage, der styrker b√łrnenes faglige, sociale og dannelsesm√¶ssige udvikling. Og hvis skolerne mener, de kan g√łre det ved at integrere den nye underst√łttende undervisning og lektiehj√¶lp i eksempelvis dansk- eller matematiktimerne - i stedet for at have det s√¶rskilt fra klokken 14-15 ‚Ästs√• skal det testes.

Det handler jo om at f√• skabt nogle skoledage, der styrker b√łrnenes faglige, sociale og dannelsesm√¶ssige udvikling

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef

Niels Egelund mener, at der er g√•et for kort tid, siden de lange skoledage blev indf√łrt, men her er Andreas Rasch-Christensen uenig.

Han h√¶fter sig ved, at st√łrstedelen af de danske skoleelever synes, at skoledagene er for lange:

- Jeg ved godt, at det er logisk, at eleverne svarer "ja"¬†til, at dagene er for lange, men jeg synes nu alligevel, at der er sket en s√• markant stigning i andelen af de elever, der synes, at dagen er for lang, at man er n√łdt til at g√łre noget, siger han.

I 2016 viste en unders√łgelse fra SFI, at¬†hele 82 procent af de adspurgte elever mente, at skoledagen er "lidt"¬†eller "alt for"¬†lang.¬†I 2014 ‚Äď inden reformen tr√•dte i kraft¬†‚Äď var den tilsvarende andel 46 procent.

75 skoler var i spil - kun 50 vandt

Flere skoler har haft sv√¶rt ved at f√• reformens krav om underst√łttende undervisning, bev√¶gelse og lektiehj√¶lp til at fungere. Af samme grund gl√¶der de 50 testskoler sig til at kunne bestemme lidt mere selv:

- Vi er rigtig glade over, at vi blev valgt ‚Ästdet er b√•de for√¶ldre, elever og l√¶rere. Jeg synes faktisk, at vi har¬†fundet nogle gode l√łsninger, men med fors√łget kan vi¬†forh√•bentlig v√¶re med til at pr√¶ge reformen, siger Kim Stenholm Paulsen.

I alt havde 75 skoler ans√łgt om at deltage i fors√łget, men heraf har 25 f√•et afslag. Det betyder ogs√•, at det kun er skoler i Jylland og i √ėst- og Sydsj√¶lland, der fra dette skole√•r og frem til skole√•ret 2019/2020 kan eksperimentere med kortere skoledage.

Fors√łget vil blive evalueret af undervisningsministeriet efter to √•r, hvorefter der vil blive taget stilling til, om de kortere skoledage kan blive permanente.

Har din kommune åbnet op for kortere skoledage?