I dag begynder vores overtræk på klodens rigdomme

Globalt forbruger vi, som om der var 1,7 jordklode til rådighed. Danskernes forbrug vil kræve 3,6 jordkloder.

Igen i 2017 har vi opbrugt de naturressourcer, kloden har til rådighed for hele året, længe før nytårsaften. Og endda endnu tidligere end sidste år, viser en opgørelse fra WWF Verdensnaturfonden.

Det sker onsdag den 2. august, som dermed udnævnes til "Earth Overshoot Day" - den dag, vi begynder at bruge flere ressourcer, end kloden kan nå et genskabe på et enkelt år. Sidste år indtraf skæringsdatoen seks dage senere, nemlig den 8. august.

Globalt forbruger vi, som om der var 1,7 jordklode til rådighed. Danmark ligger nummer 18 på listen over lande, som forbruger mest. Skulle danskerne være udgangspunktet, ville det kræve 3,6 jordkloder.

Øverst ligger Luxembourg og Qatar med 7,7 og 6,7 jordkloder. Danmark ligger betragteligt over det europæiske gennemsnit på 2,8 jordkloder, oplyser Verdensnaturfonden.

Bo Øksnebjerg, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden, siger:

- Vi overfisker verdens fiskebestande. Vi fælder regnskovene og udpiner klodens landbrugsjord. Vi presser verdens vandressourcer og udleder for meget CO2, så kloden får hedeslag. Menneskets overforbrug presser simpelthen naturen og dyrene mere, end Jorden kan klare.

Forbrug skal være smartere og mere bæredygtigt

Vi skal til at forbruge smartere og producere mere bæredygtigt, tilføjer han.

- Også i Danmark, hvor vi presser dyrene og naturen, overudnytter vores landbrugsjord og har alt for lave ambitioner på klimaområdet, siger Bo Øksnebjerg.

Disse 10 lande overforbruger allermest

Så mange jordkloder skulle vi have til rådighed, hvis alle levede som i:

  1. Luxembourg: 7,7 jordkloder
  2. Qatar: 6,7 jordkloder
  3. Australien: 5,2 jordkloder
  4. Trinidad & Tobago: 5,1 jordkloder
  5. Canada: 5,1 jordkloder
  6. USA: 5,0 jordkloder
  7. Kuwait: 4,8 jordkloder
  8. Mongoliet: 4,4 jordkloder
  9. Estland: 4,1 jordkloder
  10. Belgien: 4,1 jordkloder

Global Footprint Network medgiver, at der er usikkerhed forbundet med Danmarks økologiske fodaftryk. Det skyldes blandt andet vores store eksport.

I opgørelsen skal fratrækkes de varer, der går ud af landet - men det er et kompliceret regnestykke, erkender WWF Verdensnaturfonden.

Undersøgelsen er lavet af forskningsnetværket Global Footprint Network, der er WWF's analysepartner. Her ser man på blandt andet CO2-udslip, landbrug, skovbrug og fiskeri og udregner derefter det økologiske fodaftryk for 182 lande.