Samfund

Kvinder frygter overgreb i nattelivet: - Jeg håber, at jeg kan stikke hans øje ud

Tanken om, at en overfaldsmand kan lure, hjemsøger mange kvinder, når de færdes alene. 43 procent forbereder sig på, hvordan de kan forsvare sig.

Det er de mørke stier, gyderne og de mennesketomme gader, der får Jeanette Kirkegaard til at rode i lommen og finde nøglerne frem.

Hun går helst ikke alene hjem, men hvis det er nødvendigt, går hun altid med en nøgle stikkende ud mellem fingrene.

For hvad nu, hvis der kom en, som ikke ville hende det godt. Hvis en, som var større og stærkere end hende, overfaldt hende lige netop her.

- Det er det bedste, jeg har at forsvare mig med. Hvis der kommer nogen, tænker jeg, at jeg kan slå hårdere, hvis jeg har mine nøgler i hånden. Og hvis jeg har en nøgle mellem fingrene, kan jeg ramme et øje eller halsen. Og det kan være det, der gør, at jeg kan nå at komme væk, siger Jeanette Kirkegaard.

En stor del af danske kvinder går med de samme tanker.

Seks ud af ti tænker over risikoen for at blive overfaldet, når de færdes alene om aftenen. Og samme andel vil helst helt undgå at færdes ude, når mørket er faldet på. Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet for TV 2.

Tænker flere skridt frem

For Jeanette Kirkegaard er de mange forholdsregler blevet en indgroet del af hendes rutiner. 

- Det er trist og skræmmende, at det skal være sådan. Det er noget, jeg har gjort i så mange år, at jeg næsten er holdt op med at tænke over det, siger hun.

Mange kvinder er så utrygge, fordi de fra de er små, lærer at der er "noget" derude, der er farligt for piger.

Chris Poole, konsulent i voldsforebyggelse

Ligesom hun har valgt at bruge sit nøglebundt som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, så svarer hele 43 procent i Megafon-undersøgelsen, at de også overvejer, hvordan de ting, de har på sig, kan bruges som våben, hvis de skulle blive forsøgt voldtaget eller overfaldet. 

Kan en deodorant-spray bruges i nødstilfælde? Eller paraplyen til at stikke med, hvis der skulle komme en?

De tanker, som kvinderne går med, bør tages meget alvorligt, mener Chris Poole.

Hun har i mere end 40 år undervist kvinder i, hvordan de kan forsvare sig mod overgreb og – endnu bedre – helt undgår, at situationerne opstår.

Går med en underbevidst frygt

Chris Poole ser det som et samfundsproblem, at frygten for vold har fået så godt fat i kvindernes bevidsthed - en frygt, som kvinder har med sig helt fra barnsben. 

- Mange kvinder er så utrygge, fordi de fra de er små, lærer at der er "noget" derude, der er farligt for piger. Desværre lærer de ikke, hvad det konkret er, der er farligt, hvordan de kan genkende optakter til farlige situationer eller hvordan, de kan undgå dem. 

- Jeg sammenligner det tit med at færdes i trafikken. Alle lærer, at trafik er farlig, men ingen er bange for det, når de bliver voksne, fordi de lærer at navigere og passe på. Men det sker ikke, når vi taler om overgreb. Vi lærer dem en diffus angst, men ikke hvad de skal gøre, siger Chris Poole.

Når Jeanette Kirkegaard skal forholde sig til, hvorfor hun er nervøs, så har hun da også svært ved at svare på det.

- Jeg er ikke sikker på, at jeg kan forklare det. Det er frygten for voldtægt og overfald. Det burde selvfølgelig ikke være normen, at kvinder har det sådan her. Tværtimod, siger hun.

Kvinder er ikke forsvarsløse

Ifølge Chris Poole er det scenarie, som kvinderne forestiller sig, da også langt fra i tråd med virkelighedens vold- og voldtægtsstatisitkker.

Det er vigtigt at huske på, at det ikke bare er noget som foregår oppe i kvindernes hoveder.

Maria Vicki Lindbaum, talsperson fra Everyday Sexism Project Danmark

I langt de fleste tilfælde sker overgreb på kvinder nemlig ikke på gaden af en fremmed, men i hjemme i det private, hvor gerningspersonen er en, man kender i forvejen. Derfor skal kvinderne hellere lære om, hvordan de garderer sig mod den type vold.

- Det er vigtigt, at du er bevidst om, at det er din ret at gå, hvor du vil, og at du har ret til at sige fra og forsvare dig. Rigtig mange kvinder får meget træning i at være søde og venlige og imødekommende. Og det er godt. Problemet er bare, når andre misforstår eller misbruger vores venlighed, så skal vi have noget andet at sætte i stedet.

- Vi skal lære, hvordan en optakt til vold kan se ud, lære at være bestemte og afvisende, når vi vurderer, at situationen kræver det. Og vi skal lære, at gå vores vej - altså skabe afstand til situationen eller personen, hvis ikke folk respekterer vores nej, siger hun.

Tager du som kvinde særlige forholdsregler, når du skal alene hjem i mørket?

Posted by TV 2 NYHEDERNE on Saturday, July 29, 2017

Kvinder oplever at deres grænser overskrides

Hos Everyday Sexism Project samler de beretninger fra kvinder, som har oplevet forskellige typer af overgreb.  

De har modtaget over 800 beretninger om oplevelser i det offentlige rum, hvor kvinder får overskredet deres grænser i større eller mindre grad. Det er alt fra reelle overgreb til krænkende tilråb på gaden.

Det er jo fuldstændig forargeligt​ og et​ demokratisk problem​​, at​ så mange kvinder​ føler sig nødsaget til at ​begrænse​ sig​ på grund af truslen om vold.

Chris Poole, konsulent i voldsforebyggelse

- De oplevelser, de er udsat for, er dybt grænseoverskridende, og det gør, at de er mere utrygge for at færdes. Jeg kan godt forstå, at nogle kvinder føler sig utrygge, siger Maria Vicki Lindbaum, som er talsperson fra organisationen. 

Derfor kommer resultaterne af TV 2's undersøgelse heller ikke som en overraskelse for hende.

- Det er vigtigt at huske på, at det ikke bare er noget som foregår oppe i kvindernes hoveder, siger hun.

Selvom risikoen for et reelt overgreb er lille i Danmark, så genkender forskningschef i Trygfonden, Anders Hede også, at mange kvinder har oplevelser, der fodre utrygheden.  

- Nogle utrygheder udspringer af ideer om noget, som er meget usandsynligt. Men mange kvinder oplever situationer, hvor ting kan udvikle sig ubehageligt, hvis de ikke sætter en grænse. De er nødt til at afvise mænd og oplever, at det ikke altid respekteres, siger han.

Situationsbestemt utryghed

Den årlige tryghedsundersøgelser fra Trygfonden tyder dog ikke på, at kvinderne generelt er utrygge i deres hverdag. 

- Heldigvis er det en form for utryghed, man kan gøre noget ved, siger Anders Hede. 

- Nogle utrygheder kan man have meget svært ved at ændre på - for eksempel konstante økonomiske problemer - og den slags har betydning for den samlede livskvalitet. Utrygheden ved at færdes alene om aftenen er noget, man har lettere ved at agere på - for eksempel ved at følges med andre. For de fleste er det noget, der ligger et sted i tankerne, men man kan tage sine forholdsregler.

Alligevel synes både Chris Poole og Maria Vicki Lindbaum, at det bør fylde mere i samfundsdebatten, at kvinder bruger så meget energi på at bekymre sig.

- Det er jo fuldstændig forargeligt​ og et​ demokratisk problem​​, at​ så mange kvinder​ føler sig nødsaget til at ​begrænse​ sig​ på grund af truslen om vold og vælger ikke at gå ud efter mørkets frembrud​. Det afskærer mange fra at deltage i​ forskellige aktiviteter. Samfundet kan og skal gøre meget mere ved​ det,​ end tilfældet er i dag, siger Chris Poole.​