Samfund

Leksikon over danske gener kan føre til personlig medicin

En kortlægning af den raske danskers arvemasse skal føre til bedre behandling og forebyggelse af sygdomme.

Et storstilet forskningsprojekt har netop færdiggjort en detaljeret kortlægningen af den gennemsnitlige danskers arvemasse.

Det skriver netmediet videnskab.dk.

Det betyder, at Danmark har fået sit eget referencegenom - et slags opslagsværk - som læger og genforskere kan slå op i for at se, hvordan danskeres genmasse er opbygget.

Håbet er, at det genetiske opslagsværk kan føre til bedre behandling og forebyggelse af sygdomme i fremtiden.

Ned til mindste detalje

- Vi har lavet et gennemsnit over, hvordan genomet ser ud på en rask dansker. Det kommer til at være et virkelig brugbart værktøj fremover, siger Søren Brunak, professor og forskningschef på Københavns Universitet, til videnskab.dk.

- Når man skal studere gener for forskellige sygdomme, vil man have et raskt genom at sammenligne med, siger han.

150 danskere har deltaget i forskningsprojektet. Ved hjælp af en ny, avanceret metode har de fået kortlagt deres arvemasse ned til mindste detalje.

Det nye danske genom kommer i kølvandet på, at en række andre lande også har fået kortlagt genomet for deres befolkning.

Personlig medicin

Forskningen viser ifølge Søren Brunak, at selv om en dansker måske ligner en svensker eller en tysker på udseendet, så er der alligevel forskel på, hvilke genetiske varianter der flyder rundt i de forskellige befolkningsgrupper.

Etniske danskere har traditionelt set været meget bundet til lokalområdet, og fik typisk børn med folk fra hjemstavnen. Derfor er bestemte genetiske varianter blevet mere udbredt i nogle lande end i andre.

- Selvfølgelig er der mange danskere, som genetisk set mere ligner gennemsnittet fra eksempelvis Tyskland eller Frankrig end gennemsnittet fra Danmark – enten fordi de selv eller deres forældre eller bedsteforældre er flyttet hertil fra udlandet. Men generelt er det ret utroligt at se, hvor lokal den genetiske variation faktisk er, siger Søren Brunak til Videnskab.dk.

Befolkning vs. enkeltindivider

Stort set alle de 20.000 gener vi har, vil være lidt forskellige hos en dansker fremfor eksempelvis en nordmand.

- Nogle forskelle har ikke noget med sygdomme at gøre. Men andre vil gøre, at vi reagerer forskelligt på det samme lægemiddel. Vi er designet til at overleve som en befolkning, og ikke som enkeltindivider. Det er selvfølgelig kedeligt for den enkelte, for så kan vi ikke bruge den samme behandling til alle, forklarer Søren Brunak til TV 2. 

Kortlægningen kan give større forståelse for arvelige sygdomme. Men forskerne mener også, at danskernes nye genom kan blive et vigtigt grundlag for udviklingen af såkaldt personlig medicin.

- I forbindelse med kræft virker kemoterapi på nogle mennesker. Men det har måske ikke nogen effekt på andre.

- Målet er at bruge en persons genom og ændringerne i det til at finde ud af, hvilken form for kemo der passer til den enkelte, eller hvilken dosis man skal have, forklarer Søren Brunak.

Han er overrasket over resultatet.

- Mange mennesker kender billederne af de her kromosomer. Og vi har fået lavet et referencegenom med meget få huller i, siger han.