Samfund

Ny undersøgelse: Kommuner bruger ikke øremærkede penge til inklusion

22 kommuner bruger kun delvist - eller slet ikke - øremærkede penge på inklusion.

22 kommuner bruger kun delvist - eller slet ikke - de penge, der er øremærkede til inklusion, til formålet. Det viser undersøgelse, KL har lavet.

Når et barn med autisme, ADHD eller en tredje diagnose bliver flyttet fra et specialtilbud til en almindelig folkeskoleklasse, følger der en pose penge med. De penge skal bruges til at sikre en god inklusion af barnet. Men i nogle kommuner bliver pengene brugt på noget helt andet. Det skriver Avisen.dk. 

Det fremgår af en undersøgelse, som Kommunernes Landsforening (KL) har lavet. Undersøgelsen har ikke tidligere været offentliggjort. Den blev foretaget sidste efterår og viser, at 22 kommuner kun brugte de øremærkede penge delvist - eller slet ikke - på inklusion. 

I undersøgelsen spørger KL alle landets kommuner, om inklusionspengene bliver på skoleområdet. Det svarer 74 af landets 98 kommuner ja til. Fire kommuner bruger alle de ekstra penge på helt andre områder, mens 18 kommuner kun beholder nogle af pengene på skoleområdet. To kommuner har ikke svaret. I KL ser man tallene som et udtryk for, at der ikke generelt er en spareøvelse i gang ude i kommunerne på inklusionsområdet.

- Det bestyrker mig i, at kommunerne arbejder seriøst for at styrke de almene børnefællesskaber og jo netop sørger for, at de midler, der er frigivet ved at arbejde med inklusion, bliver på området, skriver kontorchef i KL's kontor for Børn og Folkeskole Peter Pannula Toft i en mail til Avisen.dk.

Lærerforening: Forkasteligt

Danmarks Lærerforening ser anderledes på tallene.

 - Det er jo vildt forkasteligt, at 22 kommuner bruger pengene forkert. Og selv i de 74 kommuner, der svarer, at de bruger inklusionspengene på skoleområdet, tvivler jeg på, at pengene er kommet eleverne med særlige behov til gavn, siger Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, til Avisen.dk. 

At 22 kommuner har brugt de øremærkede penge helt eller delvist på andet end inklusion, kommer ikke bag på Heidi Thamestrup, der er landsformand i Autismeforeningen. 

- Det overrasker mig ikke, men jeg synes, det er beskæmmende. Kommunerne forstår ikke, hvor meget det her kommer til at skade børnene på lang sigt, siger hun til Avisen.dk. Avisen.dk har spurgt Peter Pannula Toft, hvad KL kan og vil gøre ved, at ikke alle kommuner bruger inklusions-pengene på skoleområdet. Det har han ikke svaret på. I stedet skriver han:

- En god inklusionsindsats handler ikke kun om penge, men også om den rigtige strategi, kompetent ledelse, kompetenceudvikling og et godt samarbejde lokalt mellem de relevante aktører. KL har netop overtaget formandskabet for det arbejde, der skal følge op på anbefalingerne fra regeringens inklusionseftersyn, og i den sammenhæng vil vi være i dialog med kommunerne om status og behovet for yderligere indsatser.