Samfund

Studie: Breiviks massemord gjorde flere danskere psykisk syge

Et terrorangreb i et andet land kan også påvirke antallet af psykiatriske diagnoser i Danmark, påstår ny dansk forskning.

Stort set alle danske medier dækkede i juli 2011, at Anders Breivik først bombede regeringskvarteret i Norges hovedstad Oslo og efterfølgende koldblodigt dræbte unge og voksne deltagere i det norske Arbejderpartiets sommerlejr på øen Utøya. 

Og nu mener en gruppe danske forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet også at have dokumenteret, at terrorangrebet gjorde flere danskere psykisk syge.

I perioden efter angrebet steg antallet af danskere, som henvendte sig til psykiatriske afdelinger med såkaldte belastnings- og tilpasningsreaktioner, med 16 procent.

Sådan gjorde de

  • Forskerne har anvendt data fra det Psykiatriske Centralregister, der indeholder data om alle psykiatriske diagnoser stillet på psykiatriske hospitaler i Danmark.
  • De har specifikt kigget på data i perioden 1995 til udgangen af 2012.
  • Resultaterne er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Epidemiology.

Kilde: Københavns Universitet

- Lige umiddelbart efter terrorangrebet ser vi en markant stigning i denne type diagnoser i forhold til det forventede antal. Og rent tidsmæssigt passer det lige nøjagtigt med, at det kunne være forårsaget af terrorangrebet, siger læge og lektor Søren Dinesen Østergaard fra Aarhus Universitet til TV 2.

Frygten krydser landegrænser

Han er én af de tre danske forskere, som står bag den videnskabelige artikel, der nu er blevet bragt i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Epidemiology. Her har de analyseret tal fra det Psykiatriske Centralregister i perioden 1995 til udgangen af 2012.

De 16 procent svarer til, at der i denne periode blev registreret 2736 ekstra tilfælde i forhold til det forventede antal.

- Vi ser kun stigningen specifikt for netop denne diagnosekategori, som udgøres af psykiske sygdomme, der udløses af psykologisk stress, siger Søren Dinesen Østergaard.

Denne form for traumatiske oplevelser kan for eksempel være en posttraumatisk belastningsreaktion, også kaldt PTSD. Og én af de udløsende faktorer kan for eksempel være et terrorangreb.

Det er klart, at medierne hele tiden skal overveje, hvordan de proportionerer terrordækningen.

Roger Buch, forskningschef

Det overraskende i forskningen er, at reaktionerne altså også finder sted hos personer i Danmark, der ikke blev direkte påvirket af terrorhandlingen.

- Disse danskere var næppe til stede i Oslo eller på Utøya, men der er mere og mere forskning, der tyder på, at fysisk tilstedeværelse ikke er nødvendig for at udvikle belastnings- og tilpasningsreaktioner. Det er i gåseøjne "nok" at se det her via medierne, siger Søren Dinesen Østergaard.

Medierne skal overveje dækningen

Og det kan der ifølge Roger Buch, som er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, være noget om. For tiden forsker han netop i mediernes dækning af terror:

- Der er ikke nogen tvivl om, at der er sket en stigning i mediernes dækning af terror over de senere år, siger han. 

Roger Buch mener, at det blandt andet skyldes teknologiske fremskridt og bedre muligheder for at nå brugerne på alle tidspunkter af døgnet. En mulighed, man for eksempel ikke i lige så høj grad havde efter terrorangrebet 11. september 2001 i New York.

Kan påvirkes på tværs af landegrænser

Den stigende dækning kan ifølge forsker Søren Dinesen Østergaard påvirke danskerne:

- Den måde, medierne portrætterer terror på, er blevet mere og mere 'livagtig'. Seerne kommer tættere og tættere på de steder, hvor terrorangrebene foregår - ofte via direkte transmissioner. Det rydder sendefladerne og kører igen og igen. Så der er god grund til at tro, at folk kan blive påvirket af de her terrorangreb uden at være 'on location'. Vores resultater tyder på, at man tilmed kan påvirkes på tværs af landegrænser.

Og den iagttagelse er Roger Buch enig i.

Men han mener ikke kun, at det er negativt. Der kan også være gavnlige effekter ved, at brugere på sociale medier for eksempel kan dele deres sorg eller vise solidaritet. 

Dog efterlyser han på samme tid eftertænksomhed hos medierne:

- Det er klart, at medierne hele tiden skal overveje, hvordan de proportionerer terrordækningen. Man er fanget i det her forfærdelige dilemma, at terroraktioner også udføres for netop at få mediedækning. Når man dækker det så intenst, så gør man også præcis det, terroristerne gerne vil have.

Baseret på mange forsøg

Tidligere har Søren Dinesen Østergaard med sine forskerkollegaer påvist en lignende effekt efter terrorangrebet 11. september 2001 i New York.

Her var stigningen dog kun på omtrent fire procent. Og her mener forskerne, at Danmarks tilknytning til Norge - både geografisk og kulturelt - har spillet en rolle.

Ifølge Søren Dinesen Østergaard er de to stigninger ikke tilfældige:

- Vi har lavet en lang række tests for at undersøge, om resultaterne skyldes tilfældigheder, men det er der ikke noget, der tyder på. Der er så mange ting, der peger på, at der er en årsagssammenhæng med Breivik-angrebet. Det gør, at vi tør udtale os relativt sikkert om, at den pludselige stigning i belastnings- og tilpasningsreaktioner skyldes dette angreb.