Samfund

Varmt eller koldt vand i sommervarmen? Læge afliver syv myter om væske og varme

Det gælder om at indtage rigeligt væske i varmen. Shutterstock / Shutterstock

Væskebalance er afgørende for de danskere, der i øjeblikket befinder sig i op mod 48 graders varme i Sydeuropa.

Med udsigt til temperaturer mellem 47 og 48 graders varme torsdag eftermiddag skyller en sand varmebølge i disse dage ind over Sydeuropa og især Spanien.

Mange danskere er taget til varmere himmelstrøg for at slikke solskin, men de ekstreme temperaturer kan give problemer, hvis man ikke er rigtigt forberedt.

Derfor har TV 2 taget en snak med læge og professor med forstand på væskebalance ved Syddansk Universitet Peter Bie, som her afliver en række myter om væske og varme.

"Det er bedre at drikke varme end kolde drikke"

- Temperaturen for det, du indtager, har ikke betydning for din væskebalance overhovedet. Drik det, du kan lide. Det har ikke noget med fysiologi eller funktioner at gøre. Det er derimod mængden, som er afgørende.

"Undgå at indtage alkohol"

- Alkohol griber ind i vores væskebalance og ændrer på nyrernes funktion, så de ikke kan holde på vand. Kort sagt kommer der mere vand ud af kroppen, end der kommer ind. Et par øl eller et par glas vin gør ikke noget, men du skal ikke forsøge at erstatte dit væsketab med alkohol.

- Generelt er reglen, at intet er så godt som vand, når det drejer sig om væske og varme. Alt andet er tilsætning, som man ikke har brug for.

- Så længe der ikke er tale om akutsituationer, skal du tage hensyn til, at næsten alle søde vande er 10 procents sukker. Det vil sige, at hver gang du drikker en cola eller en juice, så får du 10 procents sukkerindhold indenbords. Mange tror, at æblemost er sundere end Fanta, og det er det måske også. Men det er stadig basalt set 10 procents sukker og smagsstoffer. Kroppen har brug for vand, så pas på med de tomme kalorier.

Hvordan ved du, om du er ved at være dehydreret?

- Se, her er symptomerne lidt tricky. Jeg plejer at sige; hold øje med, at urinen ikke bliver for gul. Så drikker du for lidt, og det kan være tegn på begyndende væskeunderskud. En anden tommelfingerregel er, hvis du ikke kan huske sidste gang, du har tisset.

- Vage tegn som hovedpine, træthed eller at miste koncentrationen kan du ikke bruge til noget som helst. Så risikerer du bare at tænke, at det er fordi, du har været en tur i bjergene eller har jetlag. Det bliver alt for uspecificeret og risikerer at blive farligt. Så er chancen, at du bliver dehydreret og ender med at blive rigtig syg.

"Pas på med at indtage kaffe og te"

- Det er skrøner, som jeg ikke rigtig tror på. Ingen nyere undersøgelser er krystalklare på det punkt. Te er der i hvert fald ikke noget galt med. Kaffe skal man af andre grunde ikke drikke i for store mængder, blandt andet på grund af nyrerne. Men historierne om kaffe er stærkt overdrevne, og der ligger ikke solidt materiale til grund for, at man skal holde sig fra det. En kop eller to gør ikke noget. Du kan sidestille det med alkohol.

"Du kan også indtage for meget væske"

- Nej. Du bør hellere drikke en liter for meget end en liter for lidt. Hvis du drikker for meget, skal det nok komme ud igen. Normale mennesker kan udskille over en liter vand i timen, hvis de har overskud på vandbalancen. Derfor er det ikke en relevant problemstilling.

"Drik endnu mere væske i fugtig varme"

- Det er faktisk vigtigere at huske på i tørt og varmt vejr. Hvis luften er fugtig, sveder du meget og er automatisk opmærksom på væsketabet. Det er i den tørre luft, at det bliver farligt, fordi du ikke lægger mærke til, at du sveder så meget, som du rent faktisk gør og dermed fordamper en masse væske. Men reglen er den samme: Drik én til halvanden liter væske i timen, og bliv ved med det, så længe det er varmt og tørt.

"Saltindtag er ekstra vigtigt i varme"

- Det er rigtigt, at hvis man sveder rigtig meget, udskiller man også salt. Men du skal op på helt ekstreme mængder, før det får nogen rigtig betydning. Blandt andet fordi vi i den vestlige verden traditionelt spiser op mod 50 gange så meget salt, som vi har behov for. Derfor er den tommelfingerregel kun relevant i ekstreme situationer, som hvis du for eksempel kører igennem Sahara uden aircondition. Så skal du have salttabletter med. Men generelt er vores saltindtag så voldsomt i vesten, at vi reelt kunne klare os med langt mindre.