Forsker udregner finanskrisens omkostninger for danskerne: - Det er vanvittigt

Danmark betaler stadig en høj regning for finanskrisen, ti år efter at den skyllede ind over landet. Det fastslår to eksperter over for Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.

Som en konsekvens af finanskrisen oplevede Danmark et velfærdstab på op imod 200 milliarder kroner i form af et faldende bruttonationalprodukt, BNP.

Og det tab er det endnu ikke lykkedes at vinde ind igen.

Det fastslår professor ved CBS Jesper Rangvid, som er en af landets førende eksperter i finanskrisen. Han har over for Finans opdateret sin analyse over finanskrisens omkostninger.

- Det er vanvittigt

Den viser, at Danmark som følge af krisen har mistet op mod 200 milliarder kroner hvert år. Det svarer til 347.500 kroner per indbygger fra krisens indtog og frem til nu eller 34.750 kroner årligt.

- Intet tyder på, at vi lukker det hul igen. Det er, når man tænker over det, fuldstændig vildt - et permanent velfærdstab, siger Jesper Rangvid til Finans.

For at sætte tabet i perspektiv svarer 200 milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik til det offentliges samlede udbetalinger af folkepension, førtidspension, efterløn, fleksydelse og kontanthjælp sidste år.

- Det er vanvittigt. Men vi ved fra forskningen, at finansielle kriser har voldsomme omkostninger, siger Jesper Rangvid.

Kun sammenligneligt med depressionen

Bankhistoriker Per H. Hansen er ikke overrasket.

- Den eneste krise, der kan sammenlignes med finanskrisen, er depressionen i 1930'erne. Konsekvenserne er helt anderledes, end hvis en stor produktionsvirksomhed går ned, siger Per H. Hansen, professor ved CBS, til Finans.

Ifølge Per H. Hansen har finanskrisen ført til mere ulighed, hvilket har affødt tegn på nationalisme og protektionisme.

- Hvis protektionisme indføres, vil det påvirke bnp yderligere i nedadgående retning. Så vil der være endnu større og meget langsigtede afledte effekter af krisen, siger han.