Samfund

Arla trækker skyr tilbage: Gær i Cheasy-produkt

Produktet er ikke sundhedsskadeligt, men det lever ikke op til Arlas egne krav, oplyser mejerigiganten.

Mejerigiganten Arla opylser, at den trækker et parti Cheasy skyr yoghurt med hindbær og granatæble tilbage i hele landet.

Det sker ikke fordi produktet er sundhedsfarligt, og derfor sker tilbagetrækningen ikke via Fødevarestyrelsen - produktet lever ikke op til Arlas egne krav.

- Det er ikke sundhedsskadeligt, men der er en utilsigtet vækst af gær, siger Senior Press Officer hos Arla Åse Andersson.

Det betyder, at det kan smage og lugte dårligt.

- Der kan være tale om dårlig lugt og dårlig smag, siger Åse Andersson.

Der er tale om produkter med holdbarhedsdato den 21.07 og 28.07 i år.